Min oldefar, Ole Jensen Holm, vokser op på fæstningen Christiansø, og i 1850, da han er 14 år, bor han stadig på øen med sine forældre. Før 1855, det år hans forældre forlader øen og flytter til Rønne, er han flyttet til København fo r at blive uddannet som snedker. Det ved vi fra avisomtalen ved hans 85 års fødselsdag. Fra lægdsruller ved vi, at han har været tilført Skanderborg amt og været tilknyttet ingeniørtropperne ved 6. Balaljon. Han kommer til at indgå i de n danske styrke, da 2. Slesvigske krig udbryder i 1864. Havde han været medlem af Den Bornholmske Milits, ville han være fritaget for den tvungne indkaldelse, men det blev han ikke, selv om det var under overvejelse ved hans registrering i tilga ngsrullen i Rønne i 1862..
I KRIG
Ole er underkorporal nr. 195 i 6. Infanteriregiments 2. Kompagni. Regimentet tilhører 2. Divisions 4. Brigade, der indgår i forsvaret af Dannevirkestillingen. De danske tropper blev organiseret i løbet af januar 1864. Her fik 2. Division til op gave at forsvare højre fløj fra udløbet af Ejderen og indtil byen Schirnau. 6. Regiment fordeltes til Hollingsted, Schwalsted, Husum og Süderstapel.
Kongen af Prøjsen godkendte med billigelse i både Berlin og Wien en overskridelse af Ejderen og dermed grænsen til Slesvig 1. februar 1864. Planen var et frontalt angreb på Dannevirkes østlige afsnit med samtidig afskæring af danskernes tilb agetog til den stærkere Dybbølstilling ved at omgå den danske hær over Mysunde og Flensborg.
Den samlede danske styrke ved Dannevirke 1. februar var ca. 35.000 underkorporaler og menige. Fjendens styrke blev vurderet til mindst 50.000 mand.
Ejderen blev overskredet 1. februar kl. 7. Danskerne trak sig planmæssigt
tilbage til Dannevirkestillingen uden egentlig kamp. 2. februar var fjendens fremtrængen koncentreret om vores venstre fløj med kampen i Mysunde som vigtigste begivenhed. Her blev skanserne holdt. På højre fløj hos Ole Jensen Holm var fronte n rolig.
3. februar satte prøjserne og østrigerne angrebet ind mod Dannevirkes centrale afsnit ved Selk, Kongshøj og Jagel syd for byen Slesvig. De danske styrker blev trængt tilbage til den gamle Dannevirkevold ved Bustrup med et tab på 42 døde, 15 3 sårede 172 fangne og 48 savnede. Også denne dag var der roligt hos Ole på højre fløj.
Til gengæld mærkede 2. Division og 6. Regiment forsyningsproblemerne. Mangelen på proviant var følelig. Divisionen telegraferede 4. februar om formiddagen til hovedmagasinet i Flensborg om pr. ekstratog samme dag at sende 9.000 portioner røge t flæsk, brændevin og brød.
Trods de begrænsede fjendtlige angreb måtte 2. Division føle sig usikker på sin udstrakte højre fløj, hvor en fjendtlig overgang over den tilfrosne Reidedal ville medføre en kamp i åben mark, som de danske tropper ikke var stærke nok ti l at modstå.
Et krigsråd i Slesvig resulterede i beslutningen om at foretage et tilbagetog fra Dannevirkestillingen ubemærket den 5. februar om aftenen, hvis det store angreb ikke blev sat ind forinden. Et tilbagetog efter et tabt slag mod de overlegne allie rede tropper måtte anses for ensbetydende med hærens tilintetgørelse.
Afmarch skette om aftenen som planlagt, men blev besværliggjort ved dårligt vejr med glat føre. Den 6. februar kl. 14:30 nåede Ole Holm med 4. Brigade til Skovkro ca. 10 km sydvest for Flensburg. De fjendtlige tropper havde optaget forfølgels en af den flygtende danske hær. Derfor blev der kort efter beordret afmarch på ny, men larmen fra slaget ved Sankelmark fra omkring kl. 15 (hvor danskernes tab var 773 faldne, sårede, fangne og savnede) fik brigaden til at udsætte afmarchen . Ved mørkets frembrud stilnede kampen af, så marchen kunne genoptages. De ankom i løbet af aftenen til Harreslev efter en march på 70 km med gevær og udrustning på isglatte veje siden den foregående aften kl. ca. 19.
Efter et kortvarigt hvil fortsatte Ole Holms brigade marchen 7. februar under enorme strabadser. I løbet af aftenen og natten til 8. februar ankom hæren til Sønderborg. 6. Regiment havde undgået at få del i armeens tab på næsten 1400 man d under tilbagetoget 5. - 7. februar 1864 .
Efter tilbagetoget var stillinngerne ved Dybbøl og Frederiicia og mod nord ved Limfjorden 1ste linie i det danske forsvar. Ole Jensen Holms 6. Regiment kom fra 9. februar til at indgå i styrkerne på Als, der deltog i den intense aktivitet i st illinger og skanser i Sundeved og Dybbøl.
Besættelse med regimenter i Dybbølstillingernes forpost, hovedpost og skansebesætning foregik i turnus med daglige rokeringer. For at de danske forladegeværer kunne blive brugbare ved prøjsernes angreb med deres hurtigtladende bagladegevære r, måtte forsvaret i de danske skyttegrave og skanser organiseres. Instruksen fra Overkommandoen lød: 'Kun 1 geled står ad gangen paa bankettet. Nar en mand har skudt, træder han ned til venstre bagest i roden og lader straks. Bagmanden af ro den træder op paa bankettet og skyder, træder ned bagest i roden og lader, og saa fremdeles'.
Livet under belejringen var ofte ensformigt. Uge efter uge gik alt på samme måde. Ud i stillingen og tilbage på Als, atter ud i stillingen og atter tilbage til Als. Afveksling lå kun i den vekslende tjenesteturnus samt i belejringens fremskrid ende gang.
Afløsningen foregik ved mørkets indtræden. Fra det øjeblik Sønderborg nåedes, viste situationens hele alvorsfulde karakter sig. Tomterne i byen fortalte højt om granaternes magt. Man snoede sig mellem ruinerne i byens søndre del og nåed e ad de gennem byen anlagte kolonneveje ned mod broerne, hvor Broagerland øjnedes i det fjerne. I tynde formationer og i stilhed gik det over broerne og derpå ad vejene eller over markerne ud i stillingen, snart mere til venstre, snart mere ti l højre, afhængig af, hvor fjendens granater på denne dag søgte hen, og omsider nåedes den plet af stillingen, hvor det kommende døgn skulle tilbringes. Underafdelingerne søgte deres plads på forpost, i skanser, i løbegrave eller i reserv estillinger.
I løbegravene fik mandskabet lov til holdvis at søge hvile på den hårde jord, dog uden at nogen lettelse i henseende til bæring af tornystre og lædertøj kunne tillades. Mandskabet indrettede sig i mørket, så godt det formåede. Det skaffe de sig dækning imod granaterne ved huler i jorden eller ved opkastede traverser. Under fortvivlede forhold, hvor hvert øjeblik kunne afgøre spørgsmålet om liv eller død, søgte soldaten i sin tarvelige dækning trøst i læsning af gudelig e skrifter og salmer.
Beskudt af et overvejende stærkt belejringsartilleri, der til slut ikke lod nogen plet i stillingen uantastet, var hæren henvist til at stå i sine forskansninger og der tåle og lide. Den bar med resignation den tunge situation ved i det barsk e vinter- og forårsvejr at stå i 24 timer enten på forpost eller i beredskab, ofte under stillingens heftige beskydning uden at kunne røre sig. Til infanteriet stilledes de største krav. Af 7 døgn tilbragtes de 4 i stillingen enten i skanser ne og løbegravene eller bag disse i reservestilling.
6. Regiment med underkorporal Ole Jensen Holm deltog i træfningen i Sundeved 18. februar. Tabet på dansk side var omkring 100 mand heraf 7 døde og 10 sårede i Oles regiment. Ved den voldsomme forpostfægtning den 22. februar deltog 6. Regimen t, 2. Kompagni i forsvaret af Dybbøl Mølle hvor 382 danske og 37 fjender faldt .
I de voldsomme fægtninger 17. marts, hvor Dybbøl by og Ragebøl blev indtaget af fjenden, lå 6. Regiment med Ole Jensen Holm i skanse I IV uden for kamphandlingernes centrum og undgik derved tab. I alt var de danske tab denne dag 112 døde , 228 sårede, 259 fangne og 31 savnede. Den følgende dags kampe i Sundeved gav 6. Regiment 7 døde og 14 sårede.
Da kampene den. 28. marts brød ud, indgik Ole Jensen Holms 6. Regiment i reserven i Sønderborg i øvrigt sammen med Den Kongelige Livgarde til Fods med Hans Rasmussen. Ved alarmeringen: kl. 16:30 sendtes 6. Regiment frem mod høire fløj og fi k her et tab på 7 døde og 10 sårede.
I perioden 2. - 17. april havde 6. Regiment: 20 døde, 43 sårede, 20 tilfangetagne og 1 savnet.
Den 17. april, dagen før prøjsernes afgørende stormløb, var Ole Jensen Holms regiment blevet afløst i skanser og løbegrave og indgik i reserven på Als. Ved stormløbet kl. 10 angreb prøjserne med 11.000 mand i forreste linje mod vor 2.20 0 mand store besætning på stillingens venstre fløj.
De angrebne lod blæse det befalede signal, 'lang tone'. Signalet blev ikke på foreskreven måde repeteret til reservebrigaderne. Måske er det blevet overdøvet af artilleriilden eller borttaget af vinden, eller hornblæserne er blevet skudt. De n voldsomme beskydning af det bag stillingen liggende terræn og især af brohovederne gør det desuden forklarligt, at man ved reserverne så godt som intet hørte af, hvad der foregik i første linje .
Efter at den danske hær var fordrevet fra Sundeved og Dybbøl til Als, måtte man koncentrere indsatsen om at forsvare øen og forhindre en overgang over Alssund. Politisk blev indsatsen dog kun halvhjertet, idet man anså forsvaret af Fyn for de n vigtigste strategiske opgave. Livgarden og de mest medtagne regimenter overførtes til Fyn, men Ole Jensen Holms 6. Regiment blev en del af forsvaret på Als.
6. Regiment indgik i forsvaret af den nordlige del af øen fra Augustenborg Fjord til Nørrelykke Strand. Endnu en gang beskyttede tilfældighedernes spil Ole Jensen Holm og hans regiment. Prøjserne havde planlagt en overgang 27. juni over Al s Fjord til Nordlandet, hvor 6. Regiment vogtede. Det blev 27. juni ændret til overgang af Alssund ved 'Storskoven' med indstigning i bådene kl.. 2 morgen den 29. juni.
Kl. 2:50 natten til 29.juni indløb et telegram fra kommandoen i Ulkebøl til 6. Regiment: 'Fjenden angriber alvorligt Stillingen langs Als Sunds snevre Del'.
Det viser sig hurtigt nødvendigt at gennemføre planen om at forlade Als og trække tropperne til Fyn. Styrkerne i den nordlige del af øen får ordre til at marchere mod Kegnæs, hvor indskibningen skal finde sted.
6. Regiment indgik efter ankomsten i den styrke, der sikrede forsvaret af Kegnæs under indskibningen. I Batteriet og de tilstødende løbegrave stod 1. og 2. Kompagni af 6. Regiment. Indskibningen fortsattes og ved middagstid 30. juni var de r i befæstningen på Draget kun 6. Regiments 2. Kompagni samt 70 matroser med det hverv at fingere et forsvar. Stillingen ved Draget blev forladt den 1. juli . Omtrent kl. 15 forlod de sidste danske tropper Als. Ole Jensen Holm blev derme d en af de sidste, der forlod øen.
Dermed var også kamphandlingerne slut for Ole. Han kom med sin styrke til at deltage i bevogtningen af Fyns sydlige kyst, men med fjendtlighedernes ophør og efterfølgende fredsslutningen i Wien med dansk afståelse af Sønderjylland, blev en fj endtlig invasion af Fyn aldrig aktuel. Et totalt dansk militært nederlag blev fulgt af et totalt politisk nederlag, hvor Tyskland stort setkunne diktere fredsbetingelserne.
HJEMME PÅ BORNHOLM
I august 1864 vender Ole hjem til Bornholm Et år senere gifter han sig med Hansandrina. De erhverver svigerfaderens ejendom i Vallensgaardshuse i Aaker Sogn. Ole fortsætter dog sin rastløse færd. Ifølge folketællingerne 1870 og 1880 bor Ol e og Hansandrine i huset i Aaker sogn, hvor de har Hansandrines forældre på aftægt. Men i Oles medaljeansøgning i 1876 oplyser han sin stilling som matros og sin adresse som Dampskibet Heimdal i Rønne. Ole bliver tildelt krigsmedaljen.
I avisomtalen fra 1921 på hans 85 års fødselsdag beskrives Ole Holm som 'rask og rørig'. Det fortælles også, at han for nylig har været i Sønderjylland for at se de gamle kendte steder, som nu efter genforeningen atter er danske.
I en alder af kun 50 år bliver Ole enkemand. Vi kender ikke nærmere hans aktiviteter i de følgende år, bortset fra, at han i de senere registreringer benævnes 'snedker' eller 'snedkersvend'. I 1916 bor Ole hos broderen, menighedsforstande r Peter Andersen Holm, Bakkestræde 3 i Rønne (FT 1916, Rønne, arkivalieronline opslag 6). I ovennævnte avisomtale ved hans 85 års fødselsdag i 1921 bor han hos Jul. Jørgensen på Lille Sursænkegaard i Knudsker. Folketællingen fra samm e år oplyser dog, at han har midlertidigt ophold hos sin søn, Kristian Martin Holm, på Lille Torv i Rønne. Han dør på De Gamles Hjem i Rønne fire år efter.
