Døde 8. Aug 1794 efter 2 dages sygdom af apopleksi og begravet 12. Aug i Nicolai Kirkes nordre korgang, hvor han ejede begravelsespladserne nr. 12 og 13; men kirken brændte, som bekendt, allerede det følgende år, og 1797 flyttede sviger
datteren, Giertrud BirgitHe Rosted, så vel hans som hans 2. hustrus og deres som barn afdøde ældste datters kister ud på Assistens kirkegård, hvor de nedsattes i det for sønnen, Andreas Bodenhoff, oprettede pragtfulde gravsted.14. Juni 1749 tog han borgerskab som skipper i Kbhvn. og allerede 10 år efter, da han holdt skifte efter sin i året 1757 afdøde 1. hustru, viser han sig at være ikke alene mand i betydelig bedrift, men også en velhavende mand. Han var ejeraf en i Strandstræde beliggende gård, som han kort i forvejen for 3600 Rdlr. havde købt af sin senere svigerfader, Rasmus Rohde, et hus, det nuværende nr. 27 i Nyhavn, en 3-mastet Galiot, en 1-mastet do., en Klinkert, 5 Jagter og en gammel
Pram. Boets indtægt var 19.000 Rdlr., udgiften 12.000 Rdlr., så at hans formue på dette tidspunkt var 7.000 Rdlr. -Fra 1762 overtog han hyppigt store leverancer af tømmer og hamp til flåden, 12. Nov. 1765 tog han borgerskab som grosserer og tømmerhandler i Kbhvn. og året efter gjorde han forberedelser til at anlægge et skibsværft, idet han under 17. Dec 1766 ansøgte kongen om at få overladt et stykke u8opfyldt grund bag ved handelkompagniets plads for at lade den opfylde og benytte den i dette øjemed. Sit andragende motiverer han på følgende måde: 'Blandt det tømmer, jeg leverer til eders majestæts flåde, falder en del så smækkert, at det i flådens og Holmens brug ej kan blive modtaget, så at jeg ej veed at kunne employere det, især da her bygges få eller ingen skibe; på det jeg da kunneb employere dette tømmer, der ellersville blive til alt for stor skade og tab, siden dets mængde årlig tiltager, haver jeg foresat mig selv at ville bygge, men mangler sted,som jeg kunne indrette mig til et værft til koffardiskibes bygning og at lade bygge hos andre ville fal
de mig mere bekosteligt, end om jeg selv havde et bekvemt sted dertil' o.s.v..Grev Danneskiold-Samsøe, som da var 'Surintendent de Marine' anbefalede ansøgningen på det bedste i sin indstilling af 23. s.m.,hvori han erklærede, at det omtalte vand aldeles ikke kunne tjene kongen til nytte og at kanalerne ikke i mindste måde ville lide skade ved, at det blev opfyldt, medens derimod anlæget af et skibsværft som det omhandlede ville være til stor gavn for staten, da det ville hindre pengene i at gå ud af landet til Sverige og andre steder for indkøb af skibe, dels tjene til at lokke gode skibstømrermænd, hvorpå der var stor mangel, ind i landet, og allerede 31, s.m. udstedte kongen et donationdbrev til Bodenhoff, ifølge hvilket han til anlæg af et værft til koffardskibsbygning fik overladt et vandareal, strækkende sig 510 alen i længden på den ene side ud til handelskompagniets og 485 alen tværtimod på den anden side, samt 255 alen i breden på den ende mod Christianhavns grund og 200 alen på den anden ende mod Christiansholm,hvorved skulle agtes, at kanalen o linie med Børnehusgraven blev 75 alen bred. Han skulle være forbunden til ast lade pladsen tilbørlig indpæle og med forsvarlige bolværker forsyne, men skulle så i 30 år være fri for alle afgifter, pålæg og tynger, som af sådanne pladser ellers svares. Han gik straks igang med dette store arbejde, men da han allerede 2 år efter udvidede sin plan til også at bygge store skibe, indså han, at anlæget ville blive for smalt og indsendte derfor 6.oktober 1768 igen en ansøgning til kongen, hvori han androg om at få endnu det stykke vand, der udgørende en triangel lå bag ved det ham tidligere skænkede, med hvilken udvidelse han erklærede at kunne være meget hjulpen, medens ingen kunne have nytte deraf, hvorimod hans plads blev ruineret og de på det bekostelige bolværk anvendte penge ville være spildte, hvis en anden fik det. Denne sigten til en mulig konkurrent var ikke på det løse. En mand ved navn Jesper With, der var grundlægger af et fiskeriinteressentskab, havde nemlig 30. septbr. 1768 indgivet en ansøgning til admiralitetskollegiet om at få skænket 350 kvadrat alen vand bag Bodenhoffs plads til et tranbrænderi og til fiskeriets materialiers bevaring samt skibenes inventarium m.m. Admiralitetet udtalte sig imidlertid i indstilling af 19. oktbr. 1768 skarpt imod at give denne mand den ønskede bevilling, da det ville være til 'største Præjudice for Agent Bodenhoff' ved hans allerede anla
gte værft, og s.å. 18 novbr. undertegnede kongen i Paris det andet donationsbrev til Bodenhoff på et stykke grundvand i form af en triangel bag ved den ham i året 1766 skænkede plads med samme frihed for tynger og afgifter som det første.Når man nu ser denne plads, der fik ejerens navn og der for bestandig vil bevare dette i byens historie, kan man næppe gøre sig nogen rigtig forestilling om dens daværende betydning, thi den ligger nu indeklemt og hyar kun ringe adgang tilvandet, medens den gang store vandarealer strakte sig foan den, idet grunden, hvor Ny-artilliri-kasserne og vejen til Refshaleøen ligger, da ikke var opfyldt. 14. decbr. 1771 løb det første skib af stabelen på det nyanlagte skibsværft. Detvar på 120 læster og fik navnet 'Margartha Maria' efter Bodenhoffs ældste datter, men han blev ikke stående ved kun at bygge koffardifartøjer, således som det først havde været hans hensigt; 1782 fuldendte han en for staten bygget fregat, 'Storebelt' kaldet, 1783 løb fregatten 'Frederiksværn' på 36 kanoner af stabelen, 1784 fregatten 'Hvide Ørn' på 34 kanoner, ligesom senere flere krigsskibe udgik fra værftet. Den virksomhed, Bodenhoff, der 18. maj 1767 fik tittel af agent med virkelig kancelliråds rang, udfoldede i sit liv, var umådelig. Han var en af de største skibsredere i Kbhvn. og 1779 skal han have haft 28 skibe på en gang i søen, hvoraf 17 i udenrigsk fart. Ved skibsbyggeri, rederi, leverancer til flåden, - han var i årene 1762-93 statens største leverandør på dette område - ved fragtfart m.v. tjente han sig en efter den tids forhold betydelig formue, så at han kaldtes 'Den stenrige agent Bodenhoff' og han var i det hele en så notabel mand i byen, at hans bortrejse og ankomst anmeldtes i bladene, således får man at vide, at han samt Mad. Rohde og hendes 2de jomfruer døtre 19. juni havde passeret Korsør på rejsen til Jylland og 1. Juni at han var indgået fra Helsingør. Hvorstor hans formue var, er ikke let at sige, da der ikke blev holdt offentligt skifte efter ham, men man kan dog vist omtrentlig anslå værdien af hans efterladte bo til 250.000 Rdlr. og det skønt han efter børnenes udsagn i de senere år af sin levetid havde lidt betydelige tab. Om denne store handelsmatador fortæller familietraditionen, at han som dreng gik rundt på gaderne og solgte kirsebær på en pind; muligt har man blot herved villet understrege, i hvilken grad han var en selfmade mand, men lige så muligt er det, at traditionen taler sandt og at hans rige handelsinitiativ allerede i barneårene har givet sig et sådant udslag. Som vidnesbyrd på hans alsidige begavelse skal endnu kun anføres, at han skal have talt russisk sågodt, at han var i stand til at føre en koversation på dette sprog. Hans ovenfor omtalte svigerdatter Giertrud Birgithe Rosted, har i de minderuner, som hun bag på sin ægtefælles, Andreas Bodenhoff juniors, gravmæle ristede ove
r ham, skildret ham på følgende sikkerlig højst træffende måde: 'Han var en virksom, klog og goddædig mand, mange, som han skaffede underholdning, erindre ham med taknemlig vemodighed'.Ved den ældste søns dåb 1749 boede Bodenhoff i Smedens Gang, beliggende mellem Vingårdsstræde og Lille Kongensgade, men fra 1753 synes han stadig at have haft bolig i Nyhavn, hvor han s.å. af Vartov Hospital havde købt et til 1500 Rdlr. vurderet hus, det nuværende nr. 27. Dette solgte han 25. juni 1761 til Peder Løys enke, af hvem han s.å. havde købt et hus ligeledes ved Nyhavns Kanal. Ved auktion erhvervede han sig endvidere 28. marts 1772 nogle af Charlottenborgs 22 lejevåninger med forpligtelse til inden 4 års forløb at opføre grundmurede bygninger på pladsen, og her byggede han en anselig gård, bestående af et 3etages forhus, et pakhus og et 2etages sidehus. Denne gård, det nuværende nr. 12 ved Nyhavn, hvis
an med familie til sin død, hvorefter den yngste søn, Andreas, overtog den, men ved dennes enkes død 1798 gik den over på fremmede hænder.Sørgeligt var det, at de to yngste sønner, der skulle have fortsat den af agent Bodenhoff oparbejdede forretning, døde så hurtigt efter faderen, den ene efterladende sig kun ganske små børn, den anden barnløs, thi derved kom så vel forretningen som ejendommene efter kort tids forløb ud af familiens besidelse; således overtog søetaten 31.aug. 1798 Bodenhoffs Plads. På lignende vis gik det med formuen. Den ældste søns, Lars B.´s andel, der var betydelig mindre end hans andre søskendes, dels fordi hans mødrende arv var bleven ham udbetalt på et tidligt tidspunkt, hvor formuen var i sin vorden, og dels fordi han ved den endelige arvedeling kun fik omtrentlig det halve af, hvad han burde have haft, blev snart opbrugt af hans søn, Owan B., der giftede sig knap 20 år gl. og fik en stor børneflok; den næste søns, Rasmus B.´s gik ved hans enkes død 1798 over til hendes moder og 3 halvbrødre, Rostederne, og datterens overgik ved hendes død 1814 til manden,
nt Fred. Casp. Conrad Funch til sin universalarving, medens kun 3 af de kvindelige medlemmer af slægten Bodenhoff fik en livsvarig rentenydelse på 200 Rdlr.Agent Bodenhoff, der 2. marts 1792 havde fået facultas testandi, efterlod sig kun et udateret udkast til et testamente, hvilket imidlertid af hans børn blev taget til følge som fuldgyldigt. Ifølge dette skulle de 3 børn af 2. ægteskab, datteren lig med sønnerne, tiltræde alle de faste og løse ejendomme samt udestående fordringer og selv skifte indbyrdes, medens de skulle udbetale deres halvbroder, der, som testator skriver, 'er uduelig til at være i fælles handel med mine and
re børn', en ikke fastsat sum i fædrendearv.
