Roland Christiansen blev født i 1761 i Leirskov i Ribe Amt.
Hans forældre var glarmester Christian Sørensen og Zizel Laursdatter Møller.
Roland blev døbt den 7. juni 1761 i Leirskov Kirke.
Præsten skrev i kirkebogen:
'Lejrskov d. 7. Juni 1761, dom 3 p Trinit blev en Fattig Mand Christen Sørensens barn, hvis Kone gjort barsel i Leriskov bÿe, døbt, kaldt Roland
Faddere: John Nielsen, Tulle Andersen, Else Jensdatter, Mette Nielsdatter, Niels Sørensen'
Præsten satte tre kors i margenen i kirkebogen. Det betød muligvis, at familien var meget uønskede i sognet.
Det var den eneste kirkelige handling Roland deltog i som barn og ung. Roland havde en ældre søster, Juliane, samt mindst én ældre bror.
Roland fulgtes med sine forældre til han var 14 år, og i den tid lærte han glarmesterarbejdet af sin far. Herefter gik han rundt i landet, men en tid opholdte han sig hos sin søster og svoger, Juliane Christiansdatter (ane 101) og Søren Albertsen (ane 10 0), der en kort tid boede i Bystrup i Gedsted Sogn, Viborg Amt. Søren Albertsen var glarmester, og det var af ham Roland fik sine første instrumenter til glarmesterarbejdet.
Dette og meget andet fortalte Roland ved et forhør i Viborg den 25. oktober 1802. Flere af de ting han fortalte dengang, har ikke kunnet bevises eller har været direkte usandheder, men noget sandt var der også i udsagnene.
Roland blev far første gang - i en alder af 16 år og 11 måneder - til en pige, der blev døbt den 24. maj 1778 i Visborg Kirke, Aalborg Amt. Pigen blev døbt Giertrud Christiane Rolandsdatter, - hendes mor hed Zidsel Henrichsdatter og var 23 år. Zidsel Hen riksdatter fortalte til præsten i Visborg, at Giertruds far var “Glarmester Roland Christian fra Løgstør, men da reist til Lolland”
Senere samme år mødte Roland i Viborg en ældre bror, der var gevorben soldat. Roland blev også antaget som gevorben soldat med en tjenestetid på 6 til 8 år. Han blev i Viborg i ca. 4 uger for at lære at eksercere, hvorefter han rejste med regimentet til T histed. Han tjente ved ”Det Sjællandske Infanteriregiment”. Roland fik tilnavnet Møller/Müller.
Roland fortalte også, at han kort tid efter ankomsten til Thisted blev gift med sin første kone i Flade Kirke på Mors. I et senere forhør i Aalborg den 11. juni 1807 fortalte han, at han var blevet gift med sin første kone, Anne Marie Hansdatter i Sønder Dråby Kirke, der var et anneks af Flade Kirke på Mors.
I kirkebogen for Sønder Dråby Sogn på Mors kan læses, “at Roland Christensen, natmand, blev gift med Anne Marie Olufsdatter den 6. november 1778”.
Rolands kone, Anne Marie Hansdatter, var en halvsøster til glarmester Søren Albertsen, der var gift med Rolands søster, Juliane.
Roland var da 17 år og 5 måneder - Anne Marie var ca. 29 år.
Roland og Anne Marie Hansdatter fik deres første barn, Birthe Cathrine Rolandsdatter, omkring 1778-1779. Birthe Catrines fødsel er ikke fundet i kirkebogen.
Roland fortalte videre i forhøret i Viborg den 25. oktober 1802.
'Efter at han i nogen kort Tid havde været i Thisted blev han med flere udkommanderet til at reyse til Kiøbenhavn hvor de reyste med Skibet Holsteen til Amerika. - Denne reyse og Tilbagereyse til Kiøbenhavn tog halv anden Aar, og han reyste fra Kiøbenhavn tilbage til Regimentet i Thisted. - Der forblev han ey længere end til han havde faaet de Penge han havde tilgode ved Regimentet da han saa Deserterede'
Skibet Holsteen forlod København den 25. maj 1779 og sejlede til Guinea og derefter til Kapstaden. Det vendte hjem til København den 16. juli 1780. Skibet sejlede til Guinea i anledning af en strid mellem den danske og den hollandske koloni, derfra til Ka pstaden for at konvojere hjemgående ostindiefarere til København På grund af slet proviant og dårligt vand udbrød der skørbug og blodgang (dysenteri) i besætningen, af hvilken ca. 80 mand døde og 120 syge måtte indlægges i land ved ankomsten til Kapstade n.
Der er dog ingen beviser for, at Roland var med på dette togt - kun hans egen udtalelse i retten i Viborg. Roland deserterede kort tid efter han kom tilbage til Thisted – sandsynligvis i 1781.
Den 13. juli 1782 fødte en omløbende kvinde, Anne Marie Hansdatter, en datter i Vesterbølle i Viborg amt. Hun kaldte datteren Zidsel, og angav, at hun var gift med en mand fra det Sjæl-landske Infanteriregiment, der deserterede fra regimentet forrige år. (Kirkebogen er desværre så beskadiget, at man ikke kan se faderens navn).
Omkring samme tid mødte Roland Johanne Isacksdatter, og han må være antaget igen som gevorben soldat ved regimentet i Thisted for den 31. oktober 1784 fik Johanne Isacksdatter begravet en datter Sidsel, på Gunderup Kirkegård i Aalborg Amt. Hun angav, at h endes mand var ”geworben Soldat Roland Xtian Müller, ved Major Sandbergs Compagnie i Thistæd, barnet var 1/2 Aar”
Endnu engang deserterede Roland. Han kom til Viborg, hvor han den 10. juni 1785 lod sig engagere til Det Jydske Regiment, der havde garnison i Frederica. Han var ikke kendt af nogen i Fredericia, og regnede derfor med, at kunne være der uden at blive opda get. Han fik udbetalt håndpenge og skulle de første 14 dage atter lære at eksercere. Herefter fik han orlov med påbud om, at møde til næste års eksercits.
Den 22. August 1785 fik Johanne Isacksdatter endnu en datter døbt. Datteren fik navnet Sidsel Katrine og blev døbt i Sennels Kirke i Thisted Amt.
Roland skulle møde ved regimentet i Fredericia i foråret 1786, men da tiden nærmede sig, mødte han en tidligere soldaterkammerat fra Thisted, der fortalte, at der var kommet soldater til Fredericia, der kendte ham. Derfor udeblev Roland endnu engang.
Roland fortsatte med at gå rundt i Øster og Vester Han Herred og levede af glarmesterarbejde og natmandsarbejde - bl.a flåede han heste.
Den 2. april 1786 fik han døbt en datter i Nors kirke, Thisted Amt. Datteren blev kaldt Sidsel Rolandsdatter - tipoldemor. Sidsels mor blev ikke nævnt i kirkebogen, men i senere retssager oplyses, at Sidsels mor var Anne Marie Hansdatter.
Omkring 2 uger efter Sidsels fødsel, gik han rundt i Thy og Han-Herrederne sammen med et “Qvindemenneske”, men om det var Anne Marie Hansdatter eller Johanne Isacsdatter vides ikke.
Her mødte de 4 andre omløbere, som de slog følge med. Sammen planlagde de at lave indbrud i Morten Christensens hus i Kiærup i Vester Han herred. Roland kom dog ikke til at deltage i tyveriet, da han blev uenig med de andre efter købet at noget mælk, hvor efter han og hans ledsager gik fra dem.
De 4 andre omløbere begik indbruddet natten mellem den 20. og 21. april 1786, og de blev senere anholdt og anklaget for tyveriet. Der blev udsendt en efterlysning af Roland i Jydske Efterretninger den 18. august samme år.
Den fulde tekst af efterlysningen lyder således:
Under en mig anbefalet Action over en tyvebande af 4 perso-
ner, som haver bestiaalet Morten Christensen i Kiærup udi
Vester Han-Herred natten imellem den 20. og 21 april sidst
haver Maleficanterne iblandt andet forklaret: at en person
navnlig Roland, som førte et Qvindemenneske med sig, skal
have været udi deres Complotte og givet Anslag paa Tyveriet
formedelst han foran havde været udi Morten Christensens Huus,
og seet at der ikke vare Senge, og sluttelig ei Folk, i den Stue
om Natten, hvor Indbruddet skeede. Efter Aftale skulde Ro-
land have været Medgierningsmand og nydt Fordeel af Tyve-
riet, men formeedelst en imellem Banden opkomne Uenighed
om noget Mælk, blev han de nu paagrebne Tyve fraskildt Da-
gen før Gierningen skeede, og fik ikke Deel directe i samme
Roland skulle ellers have foregivet, at have tient under det
Siellandske Regiment i Thistæd og derfra været deserteret, samt
siden frivillig indgivet sig under Regimentet i Fredricia, hvorfra
han var permitteret indtil Mønstringen. Imidlertid forrettede
han Natmands Arbeide og havde flaaet en Hest for Peder Lar-
sen i Langvad i Tømmerbye Sogn, samt aftaget en Kat for
Mads Wabisgaard i Kiærup, saavidt Forhøret. Men da hans
Exelence (S.T.) Hr Geheimeraad Stifts Befalingsmand og
Amtmand von Lavezau, har siden corresponderet med Chefen
for det Jydske Infanterieregiment (S.T.) Hr General Ma-
jor du Wahl i Fredericia, og bragt udi Erfaring, at forberørte
Person, som hedder Roland Christian, er afvigte Foraar enga-
geret ved Velbemeldte Regimente, og derefter demitteret som
Frimand, men udebleven fra dette Aars Mønstring, og des-
Aarsage udført som Deserteur. Saa skulle jeg efter høibe-
mældte Hs Excellences Ordre bekiendtgiøre dette til Publicii Ef-
terretning, til den Ende at meerberørte Roland Christian, som et
Menneske, der kan være ligesaa skadelig i Staten, som de andre
Tyve, kunde vorde paagreben, forhørt og forfaret med efter
Lovene og hans Gierningers Beskaffenhed. Aalborg den 16.
August 1786. J. Jepsen
Efterlysningen af Roland gav ikke noget resultat, og Roland fortsatte med at være omvandrende glarmester.
Han gik hovedsagelig i Thy, på Mors og i Himmerland. Han fik følgeskab af Johanne Isacksdatter og sammen fik de yderligere 6 børn:
Maren Christiansdatter/Rolandsdatter blev døbt den 8. September 1788 i Hvidbjerg sogn, Thisted Amt. Som far er angivet en glarmester Christian Pedersen.
Christian Peter Rolandsen blev døbt den 17. oktober 1790 i Rostrup Kirke, Aalborg Amt.
Poul Rolandsen blev døbt den 11. februar 1793 i Ørsted Kirke, Randers Amt.
Isac Peter Rolandsen blev døbt den 6. september 1795 i Bælum Kirke, Aalborg Amt
Tvillingerne Maren og Juliane blev døbt i Ebdrup Kirke, Randers Amt den 18. januar 1800.
I Rolands skudsmål kan man læse, at han og Johanne i perioden fra 1796 til 1802 har commu-niceret (været til alters) flere steder: Lovns Kirke i Aalborg Amt, Feldballe Kirke i Randers Amt, Jerslev Kirke i Hjørring Amt, Svenstrup Kirke i Aalborg Amt, Flade Kirke på Mors, Ebdrup Kirke i Randers Amt, Hvilsom Kirke i Viborg Amt og Mørke Kirke i Randers Amt. Roland og Johanne havde ikke nogen fast bopæl, men om vinteren kunne de leje et værelse for en kortere tid.
Uddrag af Rolands skudsmål, der blev taget fra ham, da han blev anholdt i Viborg i 1802. Skudsmålet befinder sig på Rigssarkivet i Viborg.
'Bemeldte Egtefolk Roland Christiansen med Hustrue
Johanne Isachsdatter communicerede i Feldballe
Kirke d: 2den May d: A: som bevidnes af K: Storm
Feldballe d: 6 May 1799 :/:
3die Søndag i Advent var bemeldte Ægtefolk Roland
Christiansen med Hustrue Johanne isacksdatter ved Guds
Bord i Mørce Kirche bevidnes af
Mørce Præstegaard d: 17te december 1799 C: Clausen'
Fredag den 22 oktober 1802 blev det årlige Toftemarked holdt i Viborg.
I tiden inden markedet i Viborg, havde Roland arbejdet forskellige steder i Thy og på Mors. To dage før markedet kom Roland og Johanne sammen med deres to-årige datter Juliane til Over-lund, hvor de overnattede. Torsdag aften den 21. gik Roland til Viborg for at sælge noget kob-ber. Han sagde senere, at han havde mellem 10 og 20 rigsdaler med sig, som han opbevarde i sin tegnebog, hvor han også havde sit skudsmål. Han blev sejlet over søerne ved Asmildkloster Færgehus og gik til Kristen Giørtler på Hjultor vet, hvor han bl.a solgte stumperne af en kobber håndkedel og en tekedel. Han overnattede hos Kristen Kold, der var “Avls og værthusmand” og boede St. Matiasgade 24 i Viborg.
Den næste dag tog Roland på markedet. Det samme gjorde Peder Dam fra Flye. Peder Dam tog hen til Kristian Pøns, hvor han skulle betale 3 rigsdaler til David Kristensen fra Jegstrup for noget Rug. Peder Dam tog sin tegnebog frem, tog pengene og svøbte derp å tegnebogen ind i et lommetørlæde og lagde den tilbage i sin sidelomme. I det samme kom Roland ind og gav Peder Dam en venskabelig og familiær omfavnelse, idet han lagde sin højre arm om ryggen og den venstre om brystet på Peder Dam og trykkede ham ind t il sig og spurgte, om han ikke kunne kende ham, for de havde da drukket mange dramme sammen. Peder Dam nægtede at have kendskab til Roland, men Roland vedblev og sagde, han ville lave en hestehandel med ham, og begyndte at rykke Peder Dam med udenfor for at handle om hesten. Peder Dam ville gå med ud, men opdagede så, at hans trøje stod åben, og hans tegnebog var væk. Roland var forsvundet, men Peder Dam opsøgte ham senere sammen med 3 andre hos Kristen Kold. Her sad Roland sammen med 4 - 5 andre personer .
Peder Dam kaldte Roland ud i køkkenet og spurgte ham, om han nu kendte ham. Roland benægtede, og han kendte heller ikke noget til Peder Dams tegnebog. De gik tilbage til stuen hvor Peder Dam sagde, at de ville gå til justitsråd Wissing.
Roland stod med ryggen til bordet, og smed en tegnebog ind under bordet, som Johanne Isaksdatter, der sad ved bordet, forsøgte at samle op samtidig med, at Peder Dams bror Jens gjorde det samme.
Herefter fulgtes Peder Dam sammen med Roland og 3 andre til justitsråd Wissing, hvor de for-klarede det skete, og tegnebogen blev åbnet. Tegnebogen indeholdt 25 rigsdaler i num-mererede sedler, Rolands skudsmål og en knækket kam med initialerne R.C.S. Alt blev registreret. Peder Dam og Roland kunne gå, men skulle møde næste dag til et forhør i Viborg bytingstue, for at afklare sagen.
Næste dag blev Peder Dams tegnebog fundet bag et plankeværk i bager Høyers have sammen med et skøde, som Peder Dam havde i tegnebogen.
Roland forklarede, at han ikke kendte det mindste til Peder Dam, og ikke havde set ham før han kom hen til Kristen Kold. Roland forklarede at “han var godt beskjænket” og ville række tegnebogen til sin kone, der sad ved bordet. Han ville ikke have tegnebo gen med penge og skudsmål med til justitsråden. Pengene i tegnebogen havde han tjent ved glarmesterarbejde i Thy og på Mors. Johanne Isaksdatter blev også afhørt om, hvor mange penge Roland havde, og hvor han havde tjent dem.
Peder Dam fastholdt, at Roland havde taget hans tegnebog under den stærke omfavnelse, som Roland gav ham i Kristen Pønses hus.
Roland blev herefter arresteret - tegnebogen, pengene, skudsmålet og kammen beslaglagt og forhøret udsat til mandag eftermiddag den 25. oktober.
På et tidspunkt, havde Roland på markedsdagen mødt en gammel bekendt glarmester Johan Henrik Johansen, der var i Viborg sammen med sin bror Axel Johansen. Roland havde fortalt i retten, at han havde givet Johan Henrik en eller fem rigsdaler. Johan Henrik blev derfor anholdt og sigtet for hæleri. Johan Henrik nægtede først, men fortalte til sidst, at han havde fået én rigsdaler i markedsgave af Roland. Han skulle dele rigsdaleren med sin bror Axel. Johan Henrik blev dømt for hæleri den 29. januar 1803 og f ik en dom på 1/2 år i Viborg Tugthus.
Under forhøret fremkom Roland med udtalelser om sit liv, som han senere måtte ændre.
Han fortalte, at han var blevet gift med Johanne Isaksdatter efter at hans første kone var død hos hesteskærer Willads i Andrup. De var blevet gift for ca. 20 år siden i Sindal kirke i Thy. De havde 3 levende børn: to sønner, Christian og Poul, der boede hos Johannes datter, samt Juli-ane på 2-3 år.
Retten undersøgte disse udtalelser, og det kom frem, at Roland og Johanne ikke var gift, men de havde fået 8 børn sammen.
Det kom også frem, at han var deserteret fra det Sjællandske Regiment i Thisted og dernæst fra Det Jyske Regiment i Fredericia. Derved blev retssagen forlænget, da Retten var i tvivl, om Roland skulle dømmes ved en militærret eller om han kunne dømmes ved civilretten.
Sagen blev forelagt kongen, og den kongelige resolution lyder således:
Den 17. december 1802
“I betragtning af de Omstændigheder som
indtreffen med den i Wiborg for tyverie an-
holdte, og under Action sadte Deserteur Ro-
land Christiansen, har hr. Kongl. Mayestæt under
Gaars Datum allernaadigst forundt ham
Pardon for hans begangne Desertio-
ner fra det forrige Siellandske og det
Fynske InfanterieRegimenter, og kan
altsaa nu dette Menneske overgives den
Civile Jurisdiction til den der be-
gyndte Sags videre fremme.”
Dommen faldt den 17. februar 1803 og lød på et års arbejde i Viborg Tugthus.
Roland erklærede sig “fornøyet” med dommen og var villig til at udstå den idømte tugthusstraf.
Roland blev indsat i Viborg Tugthus den 21. februar 1803.
Frederik Jensen var mistænkt for at have begået et tyveri sammen med Sidsel Rolandsdatter og blev i den anledning afhørt den 1. maj 1806 i Viborg. Frederik Jensen udtalte, at han havde været i Viborg Tugthus på samme tid som Roland. Mens Roland sad i Tugt huset, kom Johanne Isacksdatter en gang om måneden med mad til ham, og der var så meget, at Roland kunne sælge af det.
Roland blev løsladt fra tugthuset den 21. februar 1804 med pas.
Efter sin løsladelse gik Roland igen sammen med Johanne Isacksdatter rundt i landet og lave-de glarmesterarbejde. De begik også en del lommetyverier.
Tirsdag den 9. juni 1807 kom Roland og Johanne sammen med deres 3 børn, Christian Peter på 16 år, Poul på 12 år og Juliane på 7 år til Aalborg, hvor der blev holdt krammarked på Ny-torv.
Johanne og børnene indlogerede sig i Hasseris, mens Roland begav sig til Morten Natmands hus uden for byens Østerport. Her opholdt sig også en matros, Christen Kier, der var kæreste med pigen i huset.
Roland havde før besøgt natmandshuset, mens den forrige natmandskone levede. Han plejede da at sætte sin glarkiste i natmandshuset, mens han gik ind til Aalborg for at købe glas.
Den forrige natmandskones datter hed Anne Kirstine Jørgensdatter.
Omkring kl. halv tolv om aftenen, ville begge forlade Natmandshuset og gå til Aalborg og Hasseris. De kom dog tilbage en halv time senere - for byens port var lukket - og de bad om nattelogi i huset. Roland var temmelig “beskjænket”. Roland og Christen Ki er fordrev nu tiden med kortspil indtil klokken var henimod 2, hvorefter de sad og sov på bænken.
Tidligt næste morgen kom Johanne og børnene til Natmandens hus. Johanne var meget misfornøjet over, at Roland ikke var kommet tilbage til Hasseris aftenen før. Hun havde Rolands hvide vadmelstrøje med til ham. Da hun havde afleveret den, gik hun og børnen e ind mod Aalborg igen.
Roland gik til markedet på Nytorv i Aalborg iklædt sin hvide trøje.
Christen Pedersen, der var tjenestekarl hos justitsråd Hornsyld i Aalborg, var også på markedet og havde i sin højre lomme en Merskumspibe med sølvbeslag af en værdi på 6 - 7 rigs-daler.
Roland stjal piben og skjulte sig derefter bagved nogle boder - her gav han piben til Johanne. Med på markedet og delagtig i tyveriet var også glarmester Johan Friderich fra Nibe.
Selve tyveriet var blevet set af 2 jøder, der ikke selv ønskede at kontakte den bestjålne, men fik en gørtler til at gøre Christian Pedersen opmærksom på, at han var blevet bestjålet.
Christen fulgte efter Roland og Johan Frederich. Johan Friderich slap fra ham ved at gå forbi Pølsegyden (daglig betegnelse for Hr. Oves Gyde) og mod øst, men Christen Pedersen indhentede Roland og spurgte om han havde taget piben. Det benægtede Roland og sagde, at han ikke havde taget nogen pibe og han vidste ikke, hvor den var blevet af.
Den ene jøde, Philip Hechsiher fra Aarhus, kom hen til Roland og rådede ham til at aflevere merskumspiben, hvortil Roland svarede på tysk, at han havde skilt sig af med piben.
Philip Hechsiher fandt Roland og Johan Frederich mistænkelige, da de hele dagen havde opholdt sig på markedet på de steder, hvor der var mest trængsel af folk.
Johan Frederich var sluppet væk, men Roland blev arresteret og afhørt den 11. og 12. juni - han benægtede at have begået lommetyveriet af merskumspiben og sagde, at han ikke havde begået noget ulovligt siden han blev løsladt fra Viborg Tugthus. Roland hav de heller ikke noget pas på sig.
Den 20. juni, efter at have siddet i arresten i 10 dage, ønskede Roland selv at gå til bekendelse og fortalte, at han i forening med Johan Friderich stjal merskumspiben og afleverede den til Johanne. Siden dette skete, havde han ikke set Johanne, og han v idste ikke, hvor hun eller Johan Frederich opholdt sig.
Derudover fortalte Roland, at han og Johan Frederich samme formiddag havde stjålet en sort læder tegnebog med nogle rigsdaler i samt en gul skindpung med småpendge, og at de dagen før havde stjålet et lille merskumspibehoved. Pengene havde de delt mellem sig selv og hans 2 drenge, mens han havde solgt det lille pibehoved til Anne Kirstine Jørgensdatter.
Et par dage før dette skete, havde han solgt endnu et pibehoved til Anne Kirstine Jørgens-datter. Anne Kirstine havde betalt ham med 2 brystduge (veste) og 3 Mark.
Anne Kirstine Jørgensdatter benægtede, at hun havde købt noget af Roland, og slet ikke noget, som hun vidste var stjålet. Roland fastholdt, at han havde solgt tingene til hende, og han havde den ene brystdug på i retten. Roland fortalte videre, at en kor poral Johannes Kielerner havde været vidne til handlen, hvilket Anne Kirstine Jørgensdatter fortsat benægtede.
Til sidst i forhøret blev Roland spurgt, hvorfor han i det første forhør havde benægtet at have udført lommetyveriet.
Hertil svarede han, at han regnede med, at han ved at benægte kunne lægge skjul på sin forseelse, men da han havde siddet i arresten i nogle dage kom han på andre tanker, da han forudså, at de 2 jøder ville røbe ham. Han kunne derfor ligeså godt gå til be kendelse.
Retten kunne ikke få fat på vidnet Korporal Johannes Kielerner, der var kommanderet til Holsten. Derfor blev sagen sendt videre til den høje Øvrighed.
Men
Roland tog sagen i egen hånd - natten mellem den 8. og 9. august samme år hængte Roland sig i sin celle i arresten i Aalborg.
Arrestforvareren Jacob Pedersen Lom fandt ham hængt i et jerngitter på arrestdøren. Roland havde afrevet et langt stykke af sin madras og bundet det i gitteret, selv om gitteret kun var 2 1/2 alen (ca. 157 cm) over gulvet. Han hængte sig i stykket - med k næene på gulvet.
Arrestforvareren forklarede: at han i de sidste 3 - Uger hos benævnte Adføde, har sporet en Vildelse eller Hjerne Forrykkelse, der snart i mindre snart i større Grad har viist sig, og som han stedse har yttret saaleedes: at han dels om Natten havde hørt F olk blive dræbte udenfor paa Gaden, og at man dels har vildet forsøge paa ogsaa at dræbe ham selv, med andet meere, som tilfulde har givet til Kjende, at han ikke har havt Forstandens fulde Brug”.
Roland blev begravet den 11. august i “fri Jord” på Almenkirkegården i Aalborg kl. 2 om morgene.
Hans død blev omtalt i Ribe Stifts Adresse-Avis den 21. august 1807
'Fra Aalborg meldes følgende under 4 August:
Natten til 9de dennes har en omløbende Glarmester
Roland Christiansen Møller barnefød i
Leirskov ved Kolding, i sit Alders 53 Aar endt sine
Dage ved at hænge sig i Aalborg Raadstuearest, hvor
han var indsadt for adskillige paa sidste Pindsemar-
ked forøvede Lommetyverier.'
