Christian Sørensen blev født ca. 1777. Hans forældre var Søren Albertsen (født ca. 1757) og Juliane Christiansdatter (født ca. 1759). Christians fødested og tidspunkt er ikke fundet, da både han og hans forældre har opgivet urigtige oplysninger herom.
Christians far var omrejsende glarmester, og Christian fulgtes med forældrene rundt i Jylland. De havde bl.a. været i Sevel, Ringkøbing Amt, og Gedsted, Viborg Amt, inden de om-kring 1789 slog sig ned i Nørre Tornby i Hjørring Amt.
Pastor Deichman i Tornby fortalte i et brev til Retten i Skjern i 1809, at Christian i 1793 meldte sig til konfirmation sammen med sin 2 år yngre bror Peder. Da han ved kyndelmisse ikke havde lært noget og heller ikke var flittig, sagde præsten til ham, a t han ikke kunne blive konfirmeret det år - Christian forlod derefter undervisningen og rejste til Harring sogn i Thy, hvor han havde noget familie.
Christian vendte tilbage til Tornby med attest fra provst Høyer i Harring om, at han var blevet konfirmeret 1. søndag efter påske. Med sig fra Thy havde han en ung pige, som han sagde var hans søskendebarn. Præsten i Tornby undersøgte Christians kundskabe r i kristendom og fandt dem så ringe, at han ikke ville lade ham gå til alters. Biskoppen blev underrettet og gav ordre til, at Christian skulle gå i skole og lære mere, før han kunne komme til alters.
Christian gik nu i skole 4 gange, men fik ikke mere kundskab af det, så han tog til-bage til Harring og fik en ny attest fra provst Høyer.
Den unge pige, der hed Dorthe Kirstine Pedersdatter, var blevet gravid, så Chris-tian og Dorthe tog til Skallerup og blev gift den 7. februar 1796 af pastor Wünholt.
Senere vendte Christian og Dorthe tilbage til Nørre Tornby. Pastor Deichman kaldte dem og Christians forældre til præstegården og forlangte, at Christian og Dorthe straks forlod sognet – ellers ville præsten anmelde dem til biskoppen, for Christian skulle ”mulkteres” og ”corrigeres” for sin ulydighed og udskejelser.
Christian og Dorthe flyttede herefter til Vrejlev Sogn. Nogen tid efter forlod Søren Albert-sen og Juliane Christensdatter også Tornby Sogn.
Christian og Dorthe lejede et værelse hos gårdmand Hans Thomsen i Høgsted, men opholdt sig der kun i kort tid, da Christian gik rundt som omrejsende glarmester
Den 16. marts 1796 fik Christian og Dorthe deres første barn, Birthe Cathrine, der blev døbt i Hurup Kirke i Thisted Amt. Birthe Cathrine døde 12 dage gammel og blev begravet den 3. april på Villerslev Kirkegård i Thisted Amt.
Kort tid efter - den 5. maj 1796 - var Christian og Dorthe faddere, da Christians farbror, Hans Hansen , fik en datter døbt Fredericke i Vinding Kirke i Ringkøbing Amt. De andre faddere var Juliane Rolandsdatter/Axelsdatter, Giertrud Christine Rolandsdatt er og Birthe Cathrine Rolandsdatter. Alle 3 var kusiner til Christian.
Den 25. Juni 1797 blev Christian og Dorthes andet barn, Fridericka Marie, døbt i Ugilt Kirke i Hjørring Amt.
I 1799 fik de sønnen Peder Christian, der ved sin konfirmation opgav, at han var født i Nørre Tornby, og i 1801 fik de sønnen Søren, der blev født i Aalborg.
Datteren Juliane Marie, der blev konfirmeret i Ovtrup, Thisted Amt 1819, angives at være født omkring 1802/1803 i Thise i Viborg Amt.
Oplysninger fra lægdsrullen
Christian var i 1795 opført i lægdsrullen i Tornby (lægd 12). Han var ved Sølimitten, dvs. han var pligtig til at gøre tjeneste i marinen. Han mødte ikke på session i 1796.
I 1797 flyttede han til Vrejlev (lægd 43) og boede i Høgsted. Han betegnes som ”søvant”.
Lægdsrulle for lægd 43, Vrejlev i Hjørring Amt, 1798
Far, Søren Glarmester, Søn Christian, Født i Tornbye, 21 Aar, Bor i Høgsted, S. L (SøLimit) Søevandt 29h164 (flyttede til lægd 29 i 1800 som nr. 164)
Under vedtegninger kan bl.a. læses:
Mødt 1798 og 99, Den 5 November foregiver han at følge med Skipper [Pallen]
Comanderet på togt i april 1800, Dimitteret som uduelig den 24. Juny
Christian blev kommanderet på 3 togter. Det første togt var i 1797, det næste i 1798 og endelig det sidste i 1800, hvor han blev hjem-sendt den 24. juni som uduelig.
I år 1800 flyttede han til Skallerup (lægd 29).
I sørullen for lægd 29, hovedrullen fra 1802, står: “mødte ei, hans Opholdsted vides ey - kan ikke holde Urinen. Utm (uegnet til militærtjeneste) 1802
Vides ei hvor er SS 1803.
Christian blev overført til ekstrarullen. I 1809 er han stadig opført i lægd 29, Skallerup. År-sagen til, at han blev overflyttet til ekstrarullen er den samme: “kan ikke holde urinen”. Han møder ikke på session, og det angives, at han er rømt og er omløb ende glarmester.
Hiørring Amt Anno 1809 Extra-Rulle for det 3die Jydske Søe-LimitDistrict
Lægd 29, Nr. 68/1, Caracteer: Søvandt, Far Søren Glarmæster, Søn Christian Sørensen, Født i Tornbye, 31 Aar, Rømt, Er indruleret Aar 1797
Givt: ja, Aarsag hvorfor han kom i Extra-Rullen: Kan ikke holde Urinen Utm, Ei opdaget SS 1811 og 1812,
Anmærkning: Com, 1797, 98 og 1800; 1809 ei funden, er omløbende Glarmester
Christian fortalte selv, ved en retssag på Mors mod han i 1813, ”at han blev udskrevet som Matros og kom paa Fregatten Haufruen 1798. – I 3 Aar var han ved Søtjenesten, indtil han tog skade ved Kongens Brøggerhuus, og fik udygtigheds Pads”. Retten på Mors spurgte Admiralitetet om denne hændelse, men de kendte ikke noget til den.
I sørullen var Christian opført som “Christian Sørensen Tornby”, men under retssagen på Mors gik han under navnet “Christian Sørensen Rakkeby”. Det blev dog opdaget senere, og hans dom blev tilføjet i sørullen
Hiørring Amt Anno 1812 Extra-Rulle for det 3die Jydske Søe-LimitDistrict
I 1812 blev følgende skrevet under ”bemærkninger”: Kan ikke holde Urinen, Utm; er omløbende Glarmester 3 Togt, 1812 ei opdaget og SS 1813 og SS 1815
Senere er følgende tilføjet: Skal opholde sig i Nyekiøbing paa Mors hvor han er dømt under Navn af Glarmester Christian Sørensen Rakkebye – Efterspurgt 11 Maj 1815 22/15
Opdaget og anmeldt at være i Arrest i Thisted for begaaet Mord SS 1814; Efter Bevisste NB 322 under Correspondence med Bufogden i Thisted 79/14 Nb 339
Ved folketællingen i 1801 er Christian og Dorthe opført i Sønderlev by, Skallerup Sogn, Hjørring Amt sammen med deres 2 børn. Ifølge lægdsrullen var Christian i 1795 18 år og skulle således være født i 1777, men ved folketællingen er han 28 år, og skulle være født i 1773.
Christian og Sidsel Rolandsdatter
Sideløbende med sit ægteskab med Dorte Kirstine Pedersdatter fik Christian 2 børn med Sidsel Rolandsdatter, der også var kusine til Christian.
Sønnen Christian blev døbt i Odby Kirke, Thisted Amt, den 6. marts 1803. Sidsel udlagde Christian Sørensen, soldat i Aalborg, som barnefar. Sønnen døde af mæslinger den 15. december 1803 og blev begravet på Års Kirkegård, Aalborg Amt.
Året efter fik Christian og Sidsel endnu et barn, Anne Marie Rolandsdatter (tipoldemor), der blev døbt i Lyngby Kirke, Aalborg Amt juledag 1804. Som barnefader blev udlagt Christian Sørensen Tornby, fra Tornby i Vendsyssel.
Efter dette skiltes Christian og Sidsels veje, men Sidsel tilbragte noget af vinteren 1805/06 i Lønstrup hos Christians forældre Søren Albertsen og Juliane Christiansdatter, der var henholdsvis morbror og faster til hende.
I 1806 fik Christian og Dorthe Kirstine datteren Anne Dorthe, der ifølge oplysningerne ved hendes konfirmation blev døbt i Gundersted Kirke, Aalborg Amt.
I 1808 blev datteren Anne Marie døbt i Lindum Kirke, Viborg Amt.
Christian har derudover været til alters i Hersom Kirke, Viborg Amt i 1806 og i Klejtrup Kirke i 1807.
Retssag ved Skjern Birk
I foråret 1809 mødte Christian på sin vandring 2 familiemedlemmer, der fulgtes ad. Den ene var hans fætter Poul Rolandsen, 16 år gammel og lillebror til Sidsel, den anden var hans farbror Hans Hansen, ca. 62 år gammel. Christian lovede Poul, at han ville få det meget bedre, hvis han fulgtes med ham, så Poul slog følgeskab med Christian.
Christian og Poul Rolandsen begik 2 tyverier – det første i Taarup, Viborg Amt natten til den 23. maj, det næste i Taanum natten til den 26. maj 1809. Det stjålne søgte de at sælge til hælerne Niels Horboe og kone Kirsten Andersdatter i Løvskall i Viborg Amt.
De bestjålne fik mistanke om, hvem der havde begået tyverierne, og under et besøg hos hælerne fanges Poul Rolandsen, mens Christian undslipper.
Christian havde på det tidspunkt taget tilnavnet Siørring/Sorring, og det er under dette navn han eftersøges. Christian havde ikke nogen særlig tilknytning til Siørring. Det eneste, der kunne oplyses var, at han sammen med sin kone og børn havde boet der en kort tid året før.
Under retssagen, der blev ført ved Skjern Birketing, Viborg Amt, blev der givet et signa-lement af Christian. I lægsrullen er angivet, at han var 61 ½ tomme høj – ca. 161 cm.
Skjern Birkedommer, Justitsprotokol 1777 - 1820
Angaaende Christian Sørensen Søring Klædedragt og øvrige Kiendetegne. –
”Poul Rolandsen fremstod og forklarede derom følgende: da
Christian Sørensen Soring løb bort fra ham i Løvskall den 26 May var
han iklædt en stribet Vest med hvide bunden Ærmer – en blaae bred
Belte med store Metal Knapper i om Livet 1 rødt Bomulds Tørklæde
om Halsen; 1 par hvide Vadmels Buxer; hvide Strømper paa Benene
og Pampusser paa Føderne samt 1 sort Hat paa Hovedet. – Han er lav
og klein af Vægst mørk af udseende – har Bruune Øine – sort Haar
er især at kiende deraf, at han har et Arr over hver af hans Øie Bryne
som gaaer noget paa skraae fra Øinene og frem over Panden i huden
i ansigtet er mange krudt Kierner og paa den ene haand
staar de Bogstaver C: S: S: og paa den anden Aarstallet 1801, og fleere
Navne langs op af begge Armene der alle sammen er blaae og indbrænt
i Huden.”
Dommen faldt den 19. december 1809. Poul Rolandsen, der havde tilstået tyveriet, blev idømt 4 måneders arbejde i Viborg Tugthus. Christian var stadig på fri fod, og da der ikke var éntydige beviser på, at han havde begået tyveriet, blev han ikke dømt for dette, men fik i stedet en dom for omstrejfen og landstrygeri på 1 års arbejde i nærmeste fæstning.
Meddomsmændene var ikke enige med dommeren. De mente, at Christian også var skyldig i tyveri og burde dømmes til 2 års arbejde i Viborg Tugthus.
Skjern Birkedomme Justitsprotokol 1777 - 1820
Thi Kiendes for Ret:
Tiltalte Glarmæster Christian Sørensen Siørring eller Sor-
ring som er undvigt bør for det ham overbeviste
Omstreifen og Landstrygerie ifølge Forordningen af 18de
Marty 1778, § 2, Hensættes til Arbeide i nærmeste Fæst-
ning i et Aar, saa og erstatte alle Af denne Sag lov-
lig flydende Omkostninger, og til Actor i Diæt og
Men Christian var sluppet væk, og han kom hverken til at arbejde på den nærmeste fæstning eller i Viborg Tugthus. Han benyttede ikke længere tilnavnet Siørring.
Den 25. februar 1810 fik Christian og Dorthe døbt en datter Edel Catrine i Tårs Kirke i Hjør-ring Amt.
I december 1810 blev Christian anklaget ved Morsøe Herreders ret for at have udgivet Gunild Thomasdatter som klog kone. Gunild Thomasdatter var anklaget for bedrageri. Christian klarede frisag, da han forklarede, at han var i følgeskab med Gunild Thomasd atter ”fordie hun af Rygtet var bekiendt at kunne kurere for faldende Sygdomme, og fordie, han havde søgt hende om Raad til een af hans Børn, der var beladt med denne Svaghed. Men aldrig har han søgt Selskab med saadanne Mennesker i nogen ond Hensigt ell er for at drage sig Fordele af den uvidende Almue. Han har ikke udgivet Gunild Thomasdatter som klog Kone eller een der haver med indbildte Konster, men han har alene fortalt at hun kunne kurere for faldende Sygdomme.”
Christian og familien flytter til Rakkeby på Mors
I slutningen af 1810 flyttede Christian og Dorthe sammen med deres 6 børn til Rakkeby på Mors.
Den 3. december 1810 underskrev Christian en købekontrakt på det hus, de allerede var flyttet ind i, og den 19. august 1811 blev skødet læst ved Morsø Herreder ret.
Christian købte huset af Jacob Christensen i Outrup, og han gav 500 Rigsdaler for det. Huset havde matrikel 23 i Rakkeby med et hartkorn på 1 skæppe og 2 fjerdingkar.
Christian finansierede købet ved at udstede en panteobligation på 500 Rigsdaler til Hr. Christen Sørensen fra Vester Hvidbjerg på Mors. Han skulle betale 4 % i rente af lånet. Renterne skulle betales hvert år til ”Viborg Snapsting” , og han skulle selv af levere dem på Christen Sørensens bopæl.
Christian betalte også renterne i 1812, 1813 og 1814.
Her fik de sønnen Christen, der blev døbt den 17. februar 1812 i Rakkeby Kirke, men allerede døde i juli måned samme år.
Efter statsbankerotten i 1813 , hvor man gik fra at anvende rigsdaler til rigsbankdaler, kom der den 21. maj 1813 en påtegning på Christians pan-teobligation til Christen Sørensen.
De 500 rigsdaler, panteobligationen til Christen Sørensen lød på, blev ændret til 174 rigsbankdaler, sølvværdi.
Samme år blev Christian i marts måned ved Morsø Herreders ret anklaget for tyveri, men den bestjålne havde ingen beviser på, at det var Christian, der havde begået tyveriet, så endnu en gang slap Christian for at blive dømt.
Drabet på Mors
Den 16. maj 1813 fik Christian Sørensen besøg af sin fætter Christian Peter Rolandsen, 23 år, der var glarmester i Holstebro. De ville til Jerslev Marked for at søge glarmesterarbejde og senere begav de sig til Lønstrup, hvor Christians mor, Juliane Chris tiansdatter, boede sammen med datteren Johanne. De opholdt sig i Lønstrup et stykke tid og Christian Peter forlovede sig med Johanne pinsedag den 6. Juni.
Herefter begyndte Christian og Christian Peter hjemrejsen, men forinden havde de aftalt at mødes med Juliane Christiansdatter og Johanne i Rakkeby den 12. juni.
Christian og Christian Peter kom over Vilsund tidligt om morgenen søndag den 13. juni. Med sig havde de en hest, som Christian havde købt i Thy. De gik omkring på den nordlige del af Mors, men omkring solnedgang var de nået til Erslev, hvor Christian var inde hos Peder Skomager. Der fik han en halv pot brændevin i en flaske. De drak brændevinen på vej til Dragstrup Strand, hvor de ankom ved midnatstid. De besluttede at blive på stranden og lade hesten græsse. De var godt berusede, da de også havde fået en del brændevin dagen før, og de faldt i søvn.
Christian vågnede kort efter ved, at Christian Peter gav ham et knytnæveslag i hovedet og truede ham med, at han ville stikke ham ihjel med en stor foldekniv, som han havde i hån-den. Christian sprang op, tog en sten fra jorden og slog Christian Peter med den i hovedet. Christian Peter faldt til jorden. Han gjorde ingen modstand, men Christian gav ham endnu et slag med stenen.
Christian blev nu bange. Han havde dræbt sin fætter og gode ven, som han ikke havde haft nogen uenighed med. Han vidste ikke hvad han foretog sig, men han huskede, at han tog Christian Peter og bar ham ned til fjorden ved Tæbring, og kastede ham i fjorden . Han tog Christian Peters hat og tegnebog med sig
Christian tog nu hjem til Rakkeby, hvortil hans mor og søster var ankommet. Han snakkede kort med sin kone hvorefter han lagde sig til at hvile. Til sin søster havde han sagt, at Christian Peter var taget videre til Holstebro.
Samme dags eftermiddag kørte han sammen med sin søster og datteren Frederikke til Tøsøe og Vester Jølby for at hente sin og Christian Peters glarki-ster . Da han kom hjem skjulte han Christian Peters kiste i laden. Christian Peters hat og tegnebog smed ha n i en dam udenfor huset.
Om morgenen den 15. juni ville Juliane Christiansdatter og Johanne hjem. Christian tilbød at køre dem noget af vejen, så de tog til Thy og blev sammen, mens han forrettede glarmesterarbejde forskellige steder på egnen.
Imidlertid var Christian Peters lig skyllet i land. Først anså man ham for druknet, men fandt snart ud af, at han var blevet myrdet. Det rygtedes, og Chris-tians kone Dorthe sendte deres ældste datter Frede-rikke på 15 år til Thy for at finde ham. Hun fan dt ham i Thisted den 21. juni. Christians mor og søster tog videre til Lønstrup. Christian sendte Frederikke til købmanden for at købe glas, da han ikke selv turde vise sig.
Dagen efter, den 22. Juni, tog han alene over Vildsund, men færgemanden anholdte ham og førte ham til arresten i Nykøbing. Han blev anklaget for drabet på Christian Peter, og det første retsmøde blev afholdt den 12. juli på Morsø Herreders tingsted i Nykø bing.
Kort tid herefter fødte Christians kone Dorte en dreng, der blev hjemmedøbt den 16. juli og fik navnet Christian Peder.
Christian sad i arresten i Nykøbing og i september måned fik han et epileptisk anfald. Derfor fik han to sygevagter, der skulle passe ham. Om aftenen den 21. september sad disse to vagter og arrestforvareren og ”trak tavl”, da arrestforvarerens lille søn kom ind og lod døren stå åben. Christian så sit snit til at stikke af, og der var så mørkt udenfor, at det lykkedes for ham. Ved et stengærde fik han slået låsen på sit ”feldtjern” itu, og han forsatte mod Nessund, hvor han fandt en båd, han kunne komme over med. Han gik om natten og sov i lader om dagen. Han spiste ”koldskokker”, som han fandt i haverne, og drak vand til. Han gik gennem Han Herred og Thy med retning mod Lønstrup, hvor han ville besøge sin mor. I Woldbykro solgte han sin kjortel for 24 R igsdaler og ½ pæl brændevin – ellers var han kun inde i et hus i Sjørring og i Blokhus.
Christian ville opsøge det lægd, hvori han havde stået anført. Han ville melde sig til lægdsforstanderen for at komme i krigstjeneste, da han på den måde mente, han kunne sone sin brøde ved tapperhed.
Christian og hans mor Juliane tog derfor til politimesteren i Hjørring den 30. september, men han blev genkendt, anholdt og ført tilbage til arresten.
Retssagen fortsatte, og Christian fortalte, at han var født i Holstebro for 51 år siden – han skulle således være født ca. 1762. Retten sendte forespørgsel til Holstebro, men i Holstebro kunne man ikke finde ham i kirkebogen.
Under retssagen blev der afhørt mange vidner fra Rakkeby, der alle omtalte Christian Søren-sen som en skikkelig mand.
Christian fortalte selv, at han havde ernæret sig som omvandrende glarmester indtil han for omtrent 3 år siden købte hus i Rakkeby. Ifølge præsten Hr. Jeremies i Rakkeby var hans forhold i byen gode, og han havde sidst været til alters 4. søndag efter pås ke 1813.
Dommeren vaklede mellem, om drabet var simpelt forsætligt, eller om det var begået i nød-værge. Den 5. april 1814 lød dommen:
Men så galt gik det ikke. Sagen skulle prøves ved Højesteret og Frederik VI sendte den 19. juli 1814 brev til Overauditør Shark, der skulle varetage sagen. Sagen blev herefter behand-let ved Højesteret og dommen blev ændret fra dødsstraf til bødestraf.
Frederik den Sjette,
af Guds Naade Konge til Danmark,
de Venders og Gothers, Hertug i
Slesvig, Holsten, Stormarn, Dit-
marsken og Oldenborg.
Vores allernaadigste Villie og Befaling er, at Høiesterets-Advocat
Os Elskelig Overauditeur Schark
strax paatager sig for Vores Høiesteret at gaae i Rette udi en Sag
imod Christian Sørensen af Rakke-
bue, som formedelst begaaet
Mord ved Vor Landsoverret
i Vor Kjøbstad Wiborg er til-
funden at bøde Liv for liv m.v.
Efter dommen
Christian Sørensen og Dorthe Kirstine Pedersdatter blev boende i Rakkeby.
Den 29. juli 1815 blev datteren Maren Kirstine hjemmedøbt, og den 9. marts 1817 blev Johanne Dusine hjemmedøbt.
Dorthe blev hurtigt gravid igen, og den 10. Januar 1818 fødte hun datteren Birthe Cathrine, der døde 24 timer gammel. Dorthe døde selv den 17. januar 1818, 44 år gammel, og blev begravet den 25. januar på Rakkeby Kirkegård.
Christian Sørensen blev gift igen den 15. marts 1818 med Dorrete Christensdatter, 29 år, fra Rakkeby. Som forlover var bl.a. Christen Væver, der var nabo til Christian. Christians alder opgives til 59 år – altså burde han være født i 1759.
Skiftet efter Christians første kone, Dorte Kirstine, blev først holdt den 18. december 1818.
Boet var yderst fattigt. Lige inden skiftet blev foretaget, var huset blevet raseret af en brand. Christian skyldte 160 Rbd sølv på sin panteobligation til Christen Sørensen i Vester Hvidbjerg og derudover 50 Rbd som han havde lånt til at bygge sit hus op igen.
Naboen Christian Væver, der var formynder for børnene, indså, at der intet var i arv til børnene, men Christian lovede - så vidt det stod i hans magt - at give børnene en anstændig opdragelse.
Morsø Nørre og Søndre Herreder, skifteprotokol, 1806 - 1825
Børnenes formynder havde intet imod det passerede, da han kan indsee at
intet kan blive til Arv, og Enkemanden kan have ondt ved at klare sin Gield
men han ønskede at Enkemanden ville give Børnene saa vidt det stod i hans Magt
en anstændig Opdragelse, hvilket Enkemanden lovede. - Saaledes er skiftet
sluttet og bekræftes det passerede med Underskrift datum ut Supra - Møller
Christian Sørensen Christen Væver
m.f.p. m.f.p.
Til Vitterlighed - A: H: Velse S Trankier
3 dage før skiftet efter Christians første kone, fik Christian og Dorrete tvillingerne Dorrete Kirstine og Niels.
Den 9. Januar 1821 blev Kirsten født.
Den 1. maj 1822 blev Niels Peter født.
Den 21. november 1823 blev Niels født, og som den sidste fødtes Christian den 20. september 1825 - efter Christian Sørensens død
I 1825 fik Christian fattighjælp af ”Districtcommissionen” for Tæbring, Ovtrup og Rakkeby Sogne.
I første kvartal af 1825 er han opført som en af de sidste, og han fik tildelt 1 tønde og 4 skæppe byg, men ingen penge.
Fattigkommissionen for Ovtrup Sogn, Forhandlingsprotokol, 1756 – 1861
F, Til den fattige Christian Glarmester ------ 1, 4
Christian Sørensen døde den 13. maj 1825. Han blev fundet død på marken og blev begravet den 19. maj på Rakkeby Kirkegård.
I Kirkebogen står, at Christian ved sin død var 65 1/2 år - altså skulle han være født i 1760.
I lægdsrullen for 1795 er han angivet som født i 1777 - så Christian var bare 48 år, da han døde.
Kirkebog for Rakkeby Sogn, Thisted Amt, 1814-1873
1825, Død den 13. Mai, Begravet den 19. Mai, , Christian Sørensen, Glarmester af Rakkeby Sogn, 65 1/2 Aar1 uge, Fundet død paa Marken
Samme dag, som Christian døde, mødte skifteretten hos hans enke for at vurdere boet. Huset, blev vurderet til 100 Rbd, og resten af indboet blev vurderet til 10 Rbd. Christians tøj blev opgivet at være:
Et par bukser, en trøje, en vest, en hue, en skjorte, et par træsko og et par strømper.
Christian havde ind til sin død skøde på sit hus, men han havde også et pantebrev, der oversteg vurderingen af huset. Desuden havde han i de sidste måneder modtaget fattighjælp af sognet.
Fattigkommissionen overtog derfor huset mod at betale Christians gæld på pantebrevene til Christen Sørensen i Vester Hvidbjerg.
Den 27. juni 1825 mødte repræsentanter for fattigkommissionen hos Christen Sørensen i Vester Hvid-bjerg for at betale den første del af den aftalte købssum for panteobligationerne. Den aftalte købssum var 150 Rbd sølv, og fattigkommissionen betalte denne dag 120 Rbd. Pengene var fremskaffet ved at 8 mænd i sognet hver lånte fattigkommissionen et beløb, mod at få sikkerhed i huset.
Resten af den aftalte købssum blev betalt den 11 december 1825.
Den 13. februar 1826 blev der holdt auktion over huset med tilhørende jord. Huset blev råbt til 300 Rbd. sølv, men det var der ingen der ville byde. Det endte med, at pastor Nyeboe fra Rakkeby på fattigkommissionens vegne bød 100 Rbd. sølv for huset med t ilhørende jord, og fik hammerslag på buddet.
Dorrete Christensdatter blev boende i Rakkeby, og hun ses i folketællingen fra 1834, hvor hun bor i et hus sammen med 4 af hendes og Christians børn – hun er almisselem.
Christian fik mindst 21 børn, hvoraf 13 blev konfirmeret i Rakkeby. På den tid havde Rakkeby en præst, der beskrev konfirmandernes kundskaber og opførsel. Om Christians børn stod der ofte, at de var fattige og forsømte, mange havde ringe kundskaber, og no gle kunne ikke ret meget andet end deres katekismus. De fleste var skikkelige, men et par af drengene blev betegnet som ”flygtige”
