Anne Marie Rolandsdatter, tipoldemor, blev født i 1804. Hun var datter af Sidsel Rolandsdatter (født 1786) og “udlagt barnefader” Christian Sørensen Thornby, fra Thornby i Vendsyssel. Hun blev døbt den 25. december 1804 i Lyngby Kirke i Aalborg Amt.
Kirkebog for Lyngby Sogn, Aalborg Amt, 1774-1813
Zidsel Mana Rolandsdatter fra Thy hendes uægte Barn Anna Mana
Dominua p: Nativ: (juledag 25. December), blev et fremmed omreisende
Fruentimmer navnl(ig) Zidsel Mana Rollandsdatter
Fra Nors Sogn i Thÿe, hendes uægte Barn Anna Ma-
na døbt i Lÿngbÿe Kirke, Anna Kjeldsdatter
af Terndrup bar Barnet; de andre Faddere var
Rasmus Kjeldsen, Mikkel Nielsen, og Niels
Povelsen alle af Terndrup: Til Barnefader
blev udlagt Christian Sørensen Thornbÿe fra Thorn
bÿe Sogn i Venyssel, Geworben Soldat ved
Kronprindsens Regiment , No 21 ved Liv Kompagniet
Sidsel kom fra en rakkerfamilie, der holdt til i Thy, Vendsyssel og egnene omkring Randers og Århus. De havde ikke fast bopæl, men rejste fra sted til sted. Den udlagte barnefar, Christian Sørensen Thornby, kom også fra rakkerfamilie, og han var fætter ti l Sidsel.
Efter Anne Maries fødsel tog Sidsel hende med rundt på sine ture.
I 1806, da Anne Marie var 1 ½ år gammel, var de kommet til Sæby, hvor Sidsel den 8. juli blev arresteret for løsgængeri og tyveri. Hun blev indsat i Sæby arrest sammen med Anne Marie, men den 4. august lykkedes det hende at slippe ud af arresten ved midna tstid, hvorefter hun flygtede ned gennem Jylland sammen med Anne Marie.
Sidsel blev anholdt igen den 19. januar 1807, og hun og Anne Marie blev ført til arresten i Viborg og herfra bragt til Sæby arrest.
I arresten i Sæby fødte Sidsel endnu et barn, Johanne Catrine, der blev fremvist i Sæby Kirke den 12. juli. Præsten skrev i kirkebogen:” … var Arrestantindens Zidsel Maria Rollandsdatters uægte Pige Barn til Daabs Confirmation paa Sæbÿ kirke og blev kaldt Johanne Catrine – Til Barnefader udlagt Soldaten Lars Jensen, en gaardmands Søn af Jens Michelsen i Hammerum Herred ….”
De 2 børn var sammen med Sidsel i arresten indtil hun fik sin dom ved Børglum-Jerslev Herredsret den 3. september 1807. Sidsel blev dømt til 1 års arbejde i Viborg Tugt- og Manufakturhus. Hun afsonede sin dom fra den 18. september 1807.
Hendes to piger, Anne Marie og Johanne Catrine, blev derefter sendt i pleje hos brændevins-brænder Chri¬stoffer Pedersen Kamp og Anne Magdalene Tronsdatter i Sæby.
Christoffer Kamp fik 8 skilling daglig for hvert barn, og indtil Hjøring Amt havde afklaret, hvilket Sogn der havde forsørgelsespligten for de to piger, nu da Sidsel var i tugthuset og ikke selv kunne forsørge dem, måtte amtets delinkventkasse udrede pen gene.
Myndighederne i Hjørring Amt gik i gang med at finde ud af, om Sidsel havde opholdt sig i så lang tid i et enkelt sogn, at det kunne pålægges det pågældende sogn at betale for Anne Maries og Johanne Catrines pleje hos familien Kamp.
Amtmanden i Hjørring Amt rettede henvendelse til Danske Kancelli , der først undersøgte, om Louns Sogn ved Hvalpsund, hvor Sidsels søster boede i landsbyen Hole, kunne gøres ansvarlig. Her var svaret, at Sidsel kun havde været enkelte gange i Hole.
Danske Kancelli endte med at sende en skrivelse til amtmand Faye i Thisted, hvori de skriver, at Nors Sogn er det sted, hvor Sidsel er født, og det ikke ses, at hun har opholdt andre steder så lang tid, at sognet kan gøres til forsørgelsessted.
Thisted Amt, Journalsager, Fattigvæsen, 1805 – 1858
bør de af hende i Aalborg og Hiørring
Amter efterladte 2de Børn antages
i fornævnte Nors Sogn til Forplegning
og Understøttelse, med mindre dette Sogn
kan tilstrækkelig gotgjøre, at Moderen
har opholdt sig noget andet Sted saalænge,
at hun derfra kunne gjøre Fordring paa
stadig Forsørgelse, hvorom Man ogsaa
under Dags Dato har meddelt Stift-
amtmanden over Aalborg Stift og Amt-
manden over Hiørring Amt fornøden
Underretning.
Det Kongelige Danske Cancellie 19. Maj 1810
Der skulle nu findes en familie i Nors Sogn, der kunne modtage de 2 piger i pleje, indtil de blev 12. år.
Straks efter at Kancelliet havde truffet sin beslutning gav, amtmand Blom i Hjør-ring byfogeden i Sæby ordre til at foranstalte, at de to små piger blev overført til Nors sogn, men før overførslen kunne ske, blev byfogeden i Sæby opsøgt af pigernes pleje mor. Mødet mellem de to resulterede i, at byfogeden sendte dette brev til amtmand Blom i Hjørring:
Thisted Amt, Journalsager, Fattigvæsen, 1805 – 1858
I det ieg efter Deres Høyvelbaarenheds Ordre vil besørge
Zidsel Rolandsdatters 2de Børn, der hidtil for Delinqventkassens
Regning have været i Pleie hos Christopher Kamp, transporte-
rede til Nors Sognedistrikt i Thisted Amt, for der i Overens-
stemmelse med det Kongelige danske Kancelies Resolution for
Fremtiden at forsørges, møder den ømme Pleiemoder mig og erklærer
at hun ikke kan faae det over sit Hierte, at disse 2de Umyndige, hvoraf
den ældste Anne Marie kun er 5 a 6 Aar og den anden Johanne
omtrent 3 Aar gammel, saa skal løsrives fra hendes Moderbryst, som
de nu, da hun med [stør]rste Omhue har pleiet dem fra spædeste
Barndom og endog diet den yngste, hænge ved med barnlig Kier-
lighed, og fra hendes egne fire Børn, hvem de engang ere blevne
et kiært Selskab. Hun beder derfor inderligen, at ieg vil forestille,
at de fremdeles maae blive under hendes Forsorg, mod at erholde
de for hvert Barns Underholdning hidtil tilstaaende 8skl daglig
indtil de fylder deres 12te Aar. Var hun Formuende vilde
hun ikke engang have forlangt dette. Derfor er hendes Uegen-
nytte mig fuldkommen [……]; thi da hun iblant andet hørte, at
den, hos hvem Juliane Axeldatters Børn pleies, havde faaet
et Tillæg af 2skl daglig, formedelst […………..] forhøiede
Priser, meente hun, at det Offentlige desuden havde Byrder nok
og at en Moders Omhue for sit Barn ikke kunde betales. Som
{side 2, der ikke er indsat her}
Øvrighed har ieg med flere været Vidne til at hun og sørger
for disse Børn med en Orden Renlighed og Omhu, der vilde
hædre en Moder af hver Stand.
Og da det nu vel er Hovedsagen, at disse 2de faderløse Børn
forsørges der, hvor de kan leve [lide] vel og opdrages bedst for
Fremtiden, og det Sognedistrikt som ret er Pligt at sørge herfor,
dog vel ei kan vente det for billigere Betaling, har ieg
ei kundet nægte herved underdanigst at frembære fornævnte
Christopher Kamp og Hustrues Begiæring, at ommeldte Zidsel
Rolandsdatters 2de Børn fremdeles maae forblive hos dem i
Pleie, imod herfor at erholde af Nors Sognedistrikt for hvert
Barns Underholdning 8 Skl Daglig, og at denne Betaling efter
foregaaende Regning og vedlagt Leveattest maae blive mig tilstillet
efter Behag hvert Halvaar, eller Aars Slutning - thi ieg
maae endnu tilsidst tilføie, at de som Folk af Land eller
Middelstanden, uden at være formuende, slider sig hæderligen
igiennem og at egen Interesse er dem aldeles fiern
Sæby 25 Jun 1810
underdanigst
Boech
Til
Højvelbaarne Hr. Amtmand og Ridder Blom
Denne anmodning om at lade børnene blive hos brændevinsbrænder Kamp blev modtaget ”med Fornøjelse”. Herefter fik Nors Sogn en regning med tilbagevirkende kraft fra 1807.
Kort efter foranstaaende Kommissions Forsamling
indløb Skrivelse fra S.T. Hr Amtmand Faye med Fordring
og Regning paa de Omkostninger, som Sidsel Rolands-
datters i Sæbye værende 2de børns Opdragelse, Underhol-
ding og Pleje har modtaget indtil afvigte Juny Maa-
neds Udgang. -
Efter vedlagt Regning fra S.T. Hr Amtmand Blom
i Hjørring af 24. September d:A: ere bemeldte
Omkostninger følgende:
1., for børnenes Underholdning fra 1. Oktober til 31te
December 1807 er 92 Dage a 16s - 15rd 32s
2., Ligesaa hele Aaret 1808 a 16s - 61 -
for Klæder og Linned - - - 6- 64
3., for Underholdning i Aaret 1809 a 16s daglig 60- 80
for Klæder og Linned - - - 17-
4., for Underholdning 1ste halve Aar 1810 30- 16
for Klæder og Linned m:m: - - 10-
201rd -
Da imidlertid Distriktets Fattigkasse ingenlunde fandtes
istand til at kunde udrede bemeldte Summa forundtes naadigst
af dette Amts Høye Øvrighed 100rd af Amtsfattigkassen som
Bidrag til den heele Summas Beløb; og paa det at heele
Summen , snarest muligt kunde udredes og indsendes
efter Fordring, fandtes fornødent, at Kommissionen
forsamledes for at antage den af Præsten foreslagne Lig-
ning, saaledes som samme her næst efter findes indført. -
Nors Præstegaard d 11 Oktober 1810 Chr: Wiilsbøll Lars Frost
K K Høyer J: Langgaard Christian Holst Anders Frøkier
Christen Horboe Bertel Jepsen Søren Schaarup Peder Koldkier
Anne Marie og Johanne Cathrine blev hos plejefamilien i hele deres opvækst. Der findes ingen oplysninger om, at Anne Marie og Johanne Catrine senere havde kontakt med deres mor. Fra folketællingerne ved vi, at Anne Marie aldrig fik at vide, hvor eller hvo rnår hun var født eller døbt.
I 1810 flyttede familien Kamp til Kobbermølle i Dronninglund Sogn og i 1812 til Hølund i Øster Hassing Sogn.
Da Sidsel var kommet ud af tugthuset den 19. september 1808 tog hun til Sæby for at få sine børn tilbage. Det blev hende nægtet, da hun ikke havde fast bopæl.
Sidsel fik fast bopæl i 1810, da hun den 19. november giftede sig med natmand Christian Peter Christiansen og flyttede ind i Natmandshuset udenfor Munkeport i Århus.
Anne Marie blev konfirmeret i 1820 i Øster Hassing Kirke, mens hun boede i Hølund. I kir-kebogen står:
”Ane Mari Rolandsdatter i Hølund, Rolands i Sæby, 15 Aar, læser maadelig, Opførsel god”
Herefter kom Anne Marie ud at tjene. Hun flyttede en del fra sted til sted både nord og syd for Limfjorden. Det har ikke været muligt at følge hende hele tiden.
I 1825 opholdt hun sig i Mou.
I 1826 flyttede hun tilbage til Øster Hassing
I 1827 flyttede hun til Ulsted
I 1828 flyttede hun tilbage til Øster Hassing
Den 13. september 1833, da Anne Marie var 29 år, fik hun tvillinger med udlagt barnefar, husmand, enkemand og skomager Niels Christian Christoffersen fra Hals. Den ene tvilling var dødfødt.
Den anden tvilling, Hans Christian Nielsen døde 3/4 år gammel den 2. maj 1834.
Ved folketællingen i 1834 boede Ane Marie med sønnen Hans Christian i Øster Hassing. Hun var indsidder og ernærede sig ved “husflid”
Efter sønnens død rejste Anne Marie igen fra Øster Hassing.
I 1836 tjente Anne Marie på Egense Kloster hvorfra hun fik et “ret godt skudsmål”.
Fra 1. november 1836 tjente hun hos gaardmand Christen Paulsen i Gerding.
Den 1. maj 1837 flyttede hun fra Gerding.
Den 13. februar 1840 kom hun fra Lille Arden, Astrup Sogn - med et nogenlunde godt skudsmål – til Blenstrup Sogn, hvor hun tjente hos Jacob Nielsen, Horsens Hedegaard.
Den 1. august 1840 vendte Anne Marie tilbage til Øster Hassing. Hun var da 36. år gammel. Hun henvendte sig til præsten for at blive skrevet på tilgangslisten i sognet, og hun bad om understøttelse, da hun var syg.
Ane Marie blev i Øster Hassing i 2½ år og nød almisse i sognet.
Den 1. maj 1843 tog hun til Mou for at tjene på Høstermark, men vendte allerede den 1. november tilbage til forsørgelse i Øster Hassing. Med sig havde hun et skudsmål fra Forpagter Christensen.
På Høstermark i Mou havde Ane Marie mødt Jens Christian Jensen Kragh og var blevet gravid. Den 21. juni 1844, da Ane Marie var 39 år, blev deres fælles barn Christoffer (oldefar) født.
I kirkebogen står: “født d. 21. Juni, Christoffer Hassing, Døbt i Kirken d. 14. Juli, Moder ugivte Anne Marie Rolandsdatter, Indsider hos Jens Christensen Skal i Øster Hassing, Udlagt Barne¬fader Jens Christian opholdende sig i Dronninglund Sogn, Leiermaa let begaaet paa Høstermark i Mou Sogn, hvor de begge tjente.”
I 1854 tjente Anne Marie på gården Vesterladen i Vester Hassing. Her tog hun den 20. juni om eftermiddagen 1 3/4 pund smør og gemte i sin seng. Anne Marie tog smørret fordi hun ville forbedre hendes egne og de andre pigers mellemmadder, der var for tykke og næsten ingen smør havde på. Tyveriet blev opdaget og Anne Marie blev idømt 4 dages fængsel på almindelig fangekost. Derudover skulle hun betale sagens omkostninger.
Anne Marie levede herefter af understøttelse som fattiglem i Øster Hassing Sogn. Christof-fer boede hos hende indtil han som 10-årig kom ud at tjene. Hun boede i nogle år som ind-sidder – andre år boede hun i fattighuset.
Anne Maries søster Johanne Catrine boede også i Øster Hassing. Hun blev i 1842 gift med Niels Mortensen fra Hølund. De fik børnene Morten i 1843 og Marie Magdalene i 1845. Fra 1850 boede Johanne Catrine og Niels hver for sig i Øster Hassing. Hun var fatti glem og døde den 14. november 1876 på Arbejds- og Forsørgelsesanstalten for Vester- og Øster Hassing sogne i Vester Hassing.
Anne Marie døde 73 år gammel den 15. september 1877 samme sted som søsteren - på Ar-bejds- og Forsørgelsesanstalten i Vester Hassing - og blev begravet den 21. september på Vester Hassing Kirkegård.
