GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Albert Sørensen

Født 1732 Baggesvogn,Sindal Sogn,Hjøring Amt,
Død 7. maj 1793 Viborg Tugthus,Viborg,Viborg Amt,
1732
Baggesvogn,Sindal Sogn,Hjøring Amt,
BEF 1712
Søren Albertsen ABT 1757 Viborg Tugthus,Viborg,Viborg Amt,
Anne Sofie Albertsdatter 1786 Gram,Gram Sogn,Haderslev Amt,
Ellen Cathrine Albertsdatter 1791 Bedsted,Bedsted Sogn,Åbenrå Amt,
Familie med N NN
Henrik Albertsen 1765 Holme,Holme Sogn,Aathus Amt,Danmark
Familie med N N
Poul Albertsen 10. juni 1753 Møborg,Moeborg Sogn,Ringkøbing Amt,
Anne Cathrine Albertsdatter 1778 Varnæs,Varnæs Sogn,Åbenrå Amt,
Familie med Anne Marie Hansdatter
Hans Albertsen 16. april 1769 Ørting,Ørting Sogn,Aarhus Amt,
Carl Christian Albertsen 1774 Sporup,Sporup Sogn,Skanderborg Amt,
Fødsel 1732 Baggesvogn,Sindal Sogn,Hjøring Amt,
Dåb 20. juli 1732 Sindal Kirke,Sindal Sogn,Hjørring Amt,
Sindal, Vennebjerg, Hjørring, 1702 - 1755
d. 20. Juli
Egtebarn: Albert
Faderen Søren Andersen Skaar Stæns feyer
Moderen Anne Albertsdatter

opslag 28, ny
1756 Varde,,Ribe Amt,
Varde Byfoged - V. Horne Herreder, Politiprotokol 1724 - 1791
Varde byfoged - V. Horne Herredsfoged Afskrift: Helle Nielsen, Inge Rasmussen
Politiprotokol, 1724 - 1791

page 86b - 88

Anno 1756 den 31 July indfandt sig paa Warde Raadstue efter
Velædle Hr: Bye og Herredsfoged Christen Hiørnings for-
langende Borgmester Bye og Raadstue Skriver Jens Woydeman og
Raadmand Niels Knudsen for at holde et Politiforhør
over nogle fra VesterHerred indbragte omløbere og Betlere
nemlig 2 Mands Persohner og en Qvinde Persohn med 4re Børn
hvilke samtlige sidder her i Byens ArrestHuus, hvor da var
overvæede 2 Testes Borgere Peder Jonasen og Jep Christensen
og blev da af Hr: Byefoged Hiørning for Rætten indkaldet 4re Mænd
fra Vester Herred Outrup Sogn Navnl: Iver Nielsen, Niels Larsen
Niels Nielsen, alle af Rotarp og Lars Sørensen af [Solvig Huus]
hvilke her til arresthuus hafde indbragt [om.te] Omløbere og
Bætlere, og blev da bemeldte mænd for det første tilspurgt om de [icke]
i gaar sad [S Mænd] {Stokkemænd} paa Westerherredsting, hvortil De svarede ja
for det 2det Om der icke da imidlertid tilkom da Rætten holtes er-
meldte betlere 7 i tallet neml: 2de Mænd 1 Qvinde og 4re Børn,
svarede ja: 3 tilspurt, om Comparenten icke da reqvirerede ved bemeldte
omløbere, om de hafde nogen pass, og hvor de hafde hiæm, samt hvad
deres Ærinde eller Handtering var, svarede de hafde ingen pass
de kunne ingen faae og vilde heller icke have nogen, thi de foregav
de ingen behøvede, og gik omkring at samle Brødet til Dem, og
Deres Børn, Berættede ellers at de var Hiæmme Hørende ved Weile
4 = Tilspurgt Om de icke da ihenseende Byefoged Hiørning som for
[anmeldt] Examinerede dennesm [begægende] ham inde for Rætten
paa Wester Herredsting, saavelsom efter rættens holdelse, især
Qvinden, med meget grove og uhøflige ord bulder og allarm
hvorover Comparenten høiejst var beføiet at lade denne arres -
tere, og under vagt bevare indtil een vogn kunde blive anskaf-
fet, dennem hertil at indbringes; svarede det forholdt sig
i alle maade som spørgsmaalet om formelder, 5 tilspurgt
om [forindmelte] qvinde icke udkom af Huuset med tændt Pibe
i munden og nærmede sig til en [Tørve] skab og tog Hytten af
piben, da Byfoged Hiørnings Karl Peder Tranberg spurte Hende
om Hun Hafde i sinde at brænde at brænde huset af neml:
Ting Huuset og derpaa slog piben fra Hende paa Jorden , Og om
hun da icje kalte ham til og sagde, dersom hun hafde ham paa
hendes egen [gaas.] [gade], skulle det icke saae løbe af og derhos [hude]
de hannen med kiæpen og sagde var hand icke den hand var skulle
Diævlen [ergiære] ham, hvortil Niels Nielsen og Niels Larsen Svarede
de hafde hørt og seet, det forholdt sig saaledes som omspurgt, de
[ov…. ] vist icke derom, siden de icke var mere nærværende = 6./. tilspurt
om da icke samtlig under veis især Qvinden truede og bandede [enten]
Byefoged Hiørning eller andre eller loed slige ord falde? svarede

side 2

Samtlige Qvinden baade truede og bandede samt og sagde hun [blæste] ad
Byfogeden, thi hand skulle vide hvorfor hand hende; efterat Lovens
Ord for Vidnerne var betydet aflagde de samtlige deres ord paa
deres giorde Forklaring, at saaledes var passeret, med opholdet Finger
efter Lovens bleve saa fra rætten demitteres, Hvor efter den aresterde
Qvinde for Politie Rætten blev indkaldet, og blev tilspurgt hvad
hendes Navn er og hvor hun er fød, svarede hun hedte Ane Maria Chris-
tiansdatter, efter hendes egen Fader, og Ellen Nielsdatter efter hendes Stif-
fader, og ellers loed sig kalde Ana Cathrine , og er fød i Trundheim
i Norge, Er nu henimod 40 aar gl: hendes fader var soldat for Hr Peders
Gaard og hede Christian Hansen, hendes Moder Heede Ana Jacobsdatter
og kom fra Norge her til Juland, da hun var 5 Aar gl, i land
ved Fladstrand tilligemed nogle Krigsfolk, som samme tid herover blev
transporteret, har siden opholdt sig paa adskillige stæder, saasom Jyland
Holstein, Fyhn, Siæland Laaland Falster etc: 2 tilspurt Om hun var
gift svarede ja, hun hafde været gift med en soldat navnlig Hans
Hansen Bens, og blev viet til Hannem af en Feltspræst ved navn
Hr: Henrik Larsen, ungefær på 16 a 17 aar siden døde for 2 aar
siden i Schoumølle ved Colding og er begraven paa Colding Kirke
gaard, var nu igiæn bleven gift med en Persohen ved navn Albert
Sørensen, 3 tilspurt hvor hun til Hannem var viet og hvad Præsten hede
som hafde viet dem, Resp: Hun var icke bleven viet til hannem
og kom til hende i en Bye heede Aalstrup 4 mile paa den side Aal-
borg, 5, hvor mange Børn hun hafde med hendes første mand svarede
hun hafte 10 Børn ved ham hvor af de 4re ere levende, den ældste
af dennem heeder Peder Hansen i gaar, var fød i Laaland i een bye hede
[Zeed], og der faaet daab og Christendom, den anden heede Ana Marie
Hansdatter fød i Wiborg 7 år gl: og da samme [steds] døbt af Præsten
til Synder Sogns Kircke Hr Christian Saal, den treide heede Hans
Hansen føed i Hygum Sogn ved Lemvig, Døbt af Præsten samme
steds og er nu i 5te aar, den 4de heede Christian Hansen føed
i Randerup Sogn og Bye og døbt af præsten samme sted, var
2 aar gl 8 dage før Pinse dag, mens vidste icke hvad Præsten heede
6, hvoraf hun imidlertid hafde ernæret sig svarede, hun hafde næret
sig hendes Hænders arbejde, og bætlet sig til brød til hist
og her i Landet, 7 = Om hun haver nogen pass eller Skudsmaal, hvor
hun egentlig med hendes mand opholdt sig, og naar hun var sidst til Guds
Bord, og hvad Præst hun sidst havde gaaet til Guds Bord, sva-
rede hun hafde ingen opholdsstæd icke heller pass eller Skudsmaal
berættede at 3 uger før Michelsdag hafde hun gaaet til Guds Bord
i Hammelsv paa [Haderslef..ss], men viste icke Præstens
Navn men fik Skudsmaal fra ham, som hun berætter er bleven
hende Berøvet af nogle Kiæltringe og Racker, som skeede
for ungefær 5 af 6 ugger Siden, som var 5 i følge, nemlig:
3 Karle og 2 Qvinder, har Siden den tid Betlet sig igen-
nem Landet med den person som hun nu Kalder hendes
Mand, endskiønt hun icke er vied til hannem. Be-
rættede ellers at de nu vilde været øster på til Winding;
hvor hun hafde Bekiendtskab, 8 tilsp: Naar den per-
son, som Side i Arrest Kielderen og udgiver sig
for en Nor=mand, er Kommen i deres følgeskab?
svarede: paa Torsdag næstleden, hvilken Person
lader sig kalde Jens. = efter at denne Arresterede

side 3
Qvinde, som lader sig Kalde med 3de Diferente Navne, hafde her
for Rætten [u=st..ket], [u= bla.ket] og u=tvungen, aflagt oven-
staaende forklaring og Deposition, blev hun igien indført
i Arrest Kammeret, til videre paa følgende Doms afsige, i føl-
ge Wiborg Tugt= og Manufactur Huus Fundatz og Reglement,
Hvornæst for det andet blev indkaldet Een af de arresterede Mands
Persohner som blev tilspurgt 1. hvad Hans Navn var, hvor hand var fød
og hvor gammel hand var, svarede, hand heede Albert Sørensen var fød
i Sindahl i Wendsyssel, og sagde sig at være 26 aar gammel 2. hvad Gods
Hand var fød paa, og hans Forældre var, svarede hand var fød paa Bages
vogn gods, og hans Fader var Skorsteens feier sammesteds og er Kommen
derfra for 7 aar siden, Imidlertid hafde hand den meeste tid opholdt
sig hos adskillige Skorstens Feiere, og undertiden bætlet. 3 til
spurgt om hand er gift, svarede ja, han var gift med en qvinde Persohn
ved navn Anne Marie Christensdatter, som her med hannem er are-
steret, havde været gift med hende paa 2de aar side 3 uger før
Juul næst vigte, og var viet til hende i Kollerup Sogn i Hann
Herred, af Præsten hr. Morten [Sondesen] [Nyeboe] Berættede hand hafde
ingen Børn endnu med hans navngivne Kone, Men meente nok hun var
paa [veje] og lavede til Barsel. 4 tilspurt, hvor hand var Kommen i Kendskab
med denne hans nu angivne Kone, Svarede hand blev kiændt med Hende til
Natmandens i Aalborg hafde og Kiændt hendes forrige Mand, […] [hede]
[Hans] [Pedersen] Haderslef, som løb omkring at [flæcke] Kiædle og Vinduer
5 tilspurt Hvor mange Børn hans kone hafde den Tid han fik hende, svarede
Hun hafde 3 drenge og 1 Pige, og forklarede at den Ældste Dræng Heede Peder
Hansen, den 2 Hans Hansen og den 3 Christen Hansen, og Pigen Ana
Marie Hansdatter. 6 Om han hafde ingen Bevis eller Copulations Brev
fra Præsten som viede dem, og hvor deres var afbleven, svarede han hafde
ingen berættede ellers at hand og hands Kone gik til Guds Bord med bemeldte
Præst i Collerup i Hann Herred 2de gange om aaret, og var baade hand
og hands angivne Kone begge til Alters nu næst afvigte Paaske, 7 til-
spurt, hvorfra de nu kom og hvor de agtede dem hen paa, svarede Hand
kom fra Holstebro tillige med hands angivne Kone og Børn, og agtede sig
[dernaadig iæm], 8 tilspurgt hvad tid de drog fra Holstebro, Svarede hand
reiste igiænnem Holstebroeen 8 Dages tide efter Pindsedag, og siden
den tid hafde de bætlet Føden omkring i Landet til dem og deres
Børn, 9 tilspurt om der var fleere i Deres Følgeskab svarede der
var ingen i Følgeskab med dem, som [diselv] uden den gl: Mand
som sidder arresteret, og lader sig kalde Jens, som kom til dem
for 2 dage siden i Janderup Sogn 10. Tilspurt om De undertiden
opholder sig i [Vinding] ved Weile, Svarede hand hafde vel med hands Koene
opholdt sig der et par gange men Mandens Navn hvor de laae vidste
han icke, 11 tilspurt, Om hans Kones Pass og Skudsmaal er bleven hende
berøvet af nogle Kiæltringer, og hvor sligt skeed, Svarede ja, det
skeede ved Pindse dags tider, da der kom 3 folk neml: 2 Karle og 1 qvinde-
folk til dem ude paa Marken i Bluling Sogn og tog nogle Klæder
fra dem samt et Bevis om hendes Mands Død og videre pass og Skudsmaal
hafde hun icke haft saalænge hand hafde kiændt hende; Efterat den nu her
i arrest Kiælderen arresterede og sig kaldende Albert Sørensen nu har for
Rætten [ustækt] og ublokket samt utvungen havde aflagt forestaaende
Forklaring, blev hand her fra Rætten beafskeediget, og igiæn til videre
i Arrest Kiælderen indsatt. Fremdeles blev fremkaldt for Politie Ræt-
ten den sidste af de arresterede Mands Persohner, som blev tilspurt
for det 1te hvad hans Navn er, hvor hand er fød og hvor hand nu opholder sig

side 4
Svarede, han heede Jens Hansen, og var føed i Wensyssel i Hiørring
Bye, og opholdt sig i Tye i Aggerholm Sogn i Øster Vandet. 2 tilspurt om hand haver
nogen Pass eller Skudsmaal, svarede ney hand hafde ingen pass eller
Skudsmaal siden hand holdte sit altergang hos Præsten i fornafnte
Agerholm Hr Peder Ribe, og var til alters sidste gang 14 Dage før
Paaske 3. tilspurt hvor gl hand var og hvormed hand ernærede sig, svarede
hand meente hand var 70 Aar ernærer sig med at bætle sin Brød og hafde
bætlet sit Brød i 5 Aar, 4 tilspurt hvad hand forhen hafde ernæret sig
af til den tid svarede hand hafte tient ved Bonde arbeide saa længe hand
kunde siden hand sidst tiente i [Horup] Bye i Randers sogn, da 2de Hæste blev
løbsk med ham og han fik skade i sin Ryg, og kunde siden ikke arbejde
5, tilspurt om de fattige i Agerholm Sogn icke fik af de fattiges Casse. op-
hold efter deres omstændighed, svarede de nødtrængende fik, men de
som var stærke og friske fik intet. 6 Om hand havde været gift, svare-
de Jo Hand hafde været gift med en gl kone, som for 2 aar siden er Død
og hun tillige med ham hafde næret sig med bættle Staven
7. Hvor længe hand nu hafde opholdt sig udi egnen, og om hand
hafde nogen kundskab til De med ham her arresterede, svarede
hand hafde været her i egnen siden Paaske, Men hafde ellers
ingen Kundskab til de arresterede videre end hand kom i følge
skab med dem sidst Torsdag i Janderup da han var kommen
over Aaen fra Alslef til Janderup , 8, tilspurt, at siden hand
berætter at være kommen fra Alslef, om det icke dog var hans ham, som
hafde overfaldet een Kone og slaget hende, svarede nej det skulle
ingen bevidst have over, at hand hafde slaget nogen. Men gik omkring
som meldt og bad sit Brød, 9. tilspurt, hvor hand og hans Complot da
de loe ved Tinghuuset agtede sig hen, svarede hand for sin persohen
agtede sig til Boritz Sogne, men hvor de andre ville hen viste
han icke, Videre blev hand icke tilspurt, Men efterat hand saaledes hafde
for Politie Rætten [ust..kt] og u [blok..] og utvungen hafde giort
denne sin bekiændelse, med tillæg at hand hafde udgivet sig for
en Normand, og derfor ladet sit Skæg graae langre for at have
[distmaneer] [anseekt], og […] at faae almisse, blev hand igien
til videre indsat i arrest kiældren. Alt saaledes
er passeret, Testes under vores Hænder
Datum Warde Raadstue utsupra

{underskrift}
Varde byfoged - V. Horne Herredsfoged Afskrift: Helle Nielsen, Inge Rasmussen
Politiprotokol, 1724 - 1791

page 88 - 89b

Anno 1756 den 2den Aug Blev Politie Rætten
igien Sadt paa Warde Raadstue af Magistraten
som forhen, over de i Løverdags Sidst Examinerede
og her indbragte Arrestanter, Som Skeede til viidere
oplysnings erholdste, over bemeldte betlere og arres-
tanters forhold. Til hvilken Ende Hr: Byfoged -
Hiørning møtte for denne Respective Politie Rætt og frem-
stillede 2de Borger her i Byen, som hafde holden vagt
ved ovenmelte arrestanter navnlig Tøste Hansen og
Morten Bøm, som efter at Eedens forklaring af
Lovbogen var bleven oplæst aflagde deres Eed med

side 2
opholdne Fingere efter Loven, og af Byefoged Hiørning blev tilspurt
1: Om de ikke Sidst Løverdag holtte vagt ved de her arresterede
Omløbere og Betlere? Svarde Ja: 2. tilsp: Om den arres-
terede Qvinde, icke, da hun med hendes Børn blev nedsadt i
Kielderen , truede at vilde undlive og Qvæle bemeldte hendes
Børn? Vidnerne Svarede: da Børnene græd, taltte hun
til dennem disse ord: Dievelen skal gale i eder [holdere] i
icke eders mund, saa skal jeg qvæle eder under min Haand
tilsammen, hvorpaa denne respective Politie Ræt, lod
Børnene fra hende ophente og indsatte dem hos Vægtter-
Encken under forplejning, varme og opvartning, for-
befrygttende u=lykke at forekomme. = Byefoged Hiørning
hafde inttet videre disse vidner at Qvestionere; hvorpaa
de fra Rætten blev Dimiteret. = Derefter blev indkaldet den
største af de arrestredes Børn, som blev tilspurt 1, Hvad hans Navn
er, hvor hand er fød og hvor gl. hand er? Svarede: Hand heede Peder Han
sen, er fød i Laaland, og er 9 aar gl:, efter hans moders berætning
2. Om hand ka huske hans fader, og havd hans Navn er? Ja:
hand heede Hans Haderslef, og Siden hand var Rømt bort fra Com-
pagniet lod hand sig kalde Christen Nielsen; hvorfor hand og blev at-
traperet i Norden og bragt til Tugthuset tilligemed hans moder
hvor hun imidlertid føde hans Søster Navnlig Anne Marie, da
de derfra udkom, har de Siden den tiid omstreipfet i omkring
liggende Lande og brugt Kiedel fletterier, samt og derhos betlet
indtil hans Fadder døde i Scoumølle ved Colding. 3: Tilspurt
Om hand kan erindre, at hans moder blev giftt med den hun nu kal-
der hendes Mand Sc: Albert Sørensen? Svarer hand kand erindre
Albert Sørensen kom til dem i Natmandens Huus i Aalborg og gior-
te aftale med hans Moder om at giøre følgeskab med dem, Siden har
hand bestandig fuldtes med dem, og ham og hans moder har udgiven
dem for ægtefolck, dog er de ikke viede tilsammen 4
Tilspurt: Om hand veed naar hans Moder har været til Guds Bord
sidst, og hvor sligt skeede? Svarde: Hun hafde icke været
til Guds Bord i 2de Aar, Neml: fra den tid hun føde dend
sidste Barn; og hans fader ikke heller sc: denne Albert Sørensen
sen, som følges med dem. Berættede ellers at de ingen fleere
hafde hafte i følge med dem, uden allene, denne her arresterede
Normand, som lade sig kalde Jens. = Da denne dræng sc:
Peder Hansen hafde af eget forstaaende forklaring , blev -
hand fra Rætten Dimiteret; og igien indleveret
i sit behold til viidere. = Bye og Herredsfoged Chris-
ten Hiørning, som på Embeds Vegne hafde været beføjet, i følge
Lov: 3die Bogs, 19de Cap: 16=og 21de art:, Samt forord: af 31de oct:
1740, at paagriibe og under arrest lade forvare til paaføl-
gende Examination, i Warde Byes arrest Huus /: Siden i Wester
Herreds ingen arrest Huus er, hvor mand kunde have dem
under sicker forvaring :/ berørtte omløbere og Betlere,
hvis udsigende ikke medfører nogen Sandhed, siden dend
eenes forklaring er gandske stridende imod dend andens
Som Acten nærmere udviiser, Ligesom og her af sees
at Qvinden /: som giver sig saa mange Diferente Navne :/
og denne arresterede Albert Sørensen icke er ægteviet

side 3
til hver andre; men løber tilsammen som det Dumme fæe, og leve
i grove Synder og Laster; Item at bemeldte Qvinde har begægnet Com-
parenten inde for Rætten paa V: H: ting, med meget grove ord,
Bulder og allarm, Og in summa at de Samtlige har igiennem
Stripfet Landet og øvet Betlerier, ydermerer Sees af
Warde Byes Justitsprotokol at her in Anno 1740 er bleven Dømt
en omløber og betler for [begangen] Tyverier, af samme navn
som Qvinden Anne Marie Christiandatter har givet hende
forrige Mand Sc Hans Hansen Bentz til arbeide i i næste
fæstning i 3de Maaneder, da denne og har givet sig en anden
Navn og betient sig af et falsk Pass; Saa mand lættelig
kan sættes i et Dubium, at denne fameusse qvinde icke
nogensinde har været ægtevied til nogen. Hvad dend
sig saa kalde Normand er angaaende: Saa sees at hans
udsigende er ligesaa u=rigttig og bedragelig som de øv-
riges, da hand og har omstripfet Landet og ernæret
sig med Betle Staven, uden nogen Pass eller be-
viis; Saa de følgelig af alle anstændighed lættelig
kand Sees, at de samtlige: deres helle Livstid [for]
Bedragerir og Betlerie, uden at have nogen -
tilholdsstæd eller beviis entten fra deres øvrige-
hed eller Præst At have holt nogen Altergang.
I anledning af dette, og i kraft af loven
og allernaad anordninger, samt Wiborg Manu-
factur og Tugthuus Fundatz, Satte Comparenten
Byfoged Hiørning i Rætte at bemeldte Qvinde med
hendes saakaldte Mand Albert Sørensen, for deres
bemeldte begangne onde og u=sømmelige forhold, i følge
allerhøyst bemeldte allegerede Fundatzer 2de Cap 3de art
maae vorde tilfunden at arbeide i Wiborg Manufac-
tur og Tugthuus, paa livs tiid, allerhelst Qvinden
for ungefær en 7 Aar Siden har været indsat
til arbeide i bemeldte Tugthuus, som Acten nærmere
udviiser. Dend sig saakaldte Normand, som
dog med forhøret har bekiendt at være fød i Jylland
[mens] hafde ladet sit Skiæg voxe fordi han desbedre
kunde søge almisse, ligeledes at maatte vorde
tilfunden, i følge allegerede fundatzer ovenmeldte
Cap: og art: at arbeide i bemeldte Tugthuus
ligesaalænge som hand selv tilstaar at have betlet
hand 6 Aar. og desuden at aftiene deres paagri-
belse omkostning og bortsendelse efter Administra-
teurens skiønsomhed. Betræffende de 2de første
medhavende 4re Børn, saa paastaaes at denne
Respective Politie Rætt vilde tilfinde dennem
at indsættes i [forberørte] Wiiborg Tugthuus til opdragelse
paa Condition, naar de tilvoxer de da sammen
igien kunde aftiene. Hvorpaa hand denne
Respective Politie Rættens dom var forventtende
side 4
Politie Rætten opladte Sagen til i Morgen eftermiddag kl. 4
og hviiler Sagen imidlertiid i sin fulde Kraft
Datum Warde Raadstue ut Supra

{underskrifter}

Item: ligeledes, fremdeles
Forkortelsen: sc.: scilicet (underforstået).
3. august 1756 Varde,,Ribe Amt,
Varde Byfoged - V. Horne Herreder, Politiprotokol 1724 - 1791
Varde byfoged - V. Horne Herredsfoged Afskrift: Helle Nielsen, Inge Rasmussen
Politiprotokol, 1724 - 1791

page 89b - 90b

Anno 1756 den 3e Augusty indfandt sig paa
Warde Raadstue Borgnesteren Bye og Raadstue
Skriveren, Jens Woydemann og Raadmand Niels Knudsen
hvor da blev afsagt følgende:

Politie Dom og Kiendelse!

At siden ved det holdte Politie forhør over de
3de ved Wester Herreds ting af Hr. Bye og Herreds-
foged Hiørning her udi Arresten bragte Landstryge-
re og betlere samt deres 4re Børn, indfinder,
1te at Qvinden Anna Maria Christiansdatter som
ellers lader sig kalde Ellen Nielsdatter efter hendes
Stiffader, og undertiden lader sig kalde Anna
Catharina ikke [alleeneste] imens hun skal have været
i Ægteskab med den af hende angifne Hans Hansen
Bens eller Hans Haderslev, har stedse omstrøyfet
Landet, og næret sig af betlerie end skiøndt hun er
en fridsk og før qvinde, mens med og nu siden,
hendes Mands død leved i et usømmeligt og u Chri-
telige Levnet, med denne nu med hende arreste-
rede Persohn, der angifver sig med nafn Albret
Sørensen, til hvem hun ikke efter hendes Egen
Saa vel som Sønnen bekiendelse er ægte viet, men
dog standig nesten i 2 Aar, har holdt sig til hver andre
som ægte folk, det kand ey heller er fahres af
arrestanternes u lige bekiendelse, naar hun
sidst har været til Guds bord eller hvor lenge
det er siden, ja det ved og af Drengen Peder

side2
Hansens bekiendelse, befindes at hun med hen-
des forige Mand Hans Hansen Bens eller Hans Hader-
slef der og lod sig kalde Christen Nielsen, skal have
været i Wiiborg tugthuus paa nogen tiid, og der føed
hendes Datter, Anna Marie som nu er 7 Aar gl:
Saa er agtes det for billigt, og Ret i følge [al.] Fun-
datz Reglement for det Wiiborgske Manufactur og
Tugthuus, Dateret d 14de Novem: 1743. dets 2de
Capitel 3 Arti: at hun igien Bliver hensendt til bemeldte Tugthuus
der at arbejde i 8 aar, og desforuden naar samme er expirerede
at forblive endnu saalænge under arbejde indtil hun kand aftienie
de omkostninger, som paa hendes arest underholdning og forsændel-
se til Wiiborg kand bedrage sig; For det 2det at Landstrygeren
og Betleren Albret Sørensen ligeledes har omstreifet Landet, og i
særdeeleshed i den tiid hand haver haft omgiængelse med den sig saakal-
dede Ana Maria Christiansdatter som hendes ægtemand, lever [ei] [alle…]
med hende et skammeligt og usømmeligt Levnet, Løgnagtigen fore-
giver, at skal være ægteviet til hende i Kollerup Sogn Han Herred, af
en Præst ved Navn Hr Morten Zandersen Nyeboe, som icke saaledes efter
hendes egen og Sønnens Bekiendelse forholder sig, ligesaa lidet som
det med fører Sandhed at hand dermed hende skal have været til alters
afvigte Paaske. Over alt medbringer hværken hand eller hun mindste
Beviis eller [skrivelser ang] deres opholdsstæd ægteskab eller
altergang, og saaledes i mange maader differer i hans udsigende
imod qvindens og Drengens bekiendelse, altsaa bør hand lige-
ledes efter allerhøyest bemeldte Manufactur og Tugthusets
Fundatz og Reglement at for sendes til bemeldte Wiiborg
Tugthuus der at arbeid i 7 Aar, og ligeledes naar
samme [erre] Expirerede, at forblive endnu saa lenge
under arbeide indtil hand kand aftiene de omkost-
ninger, som paa hans arrest underholdning og forsendel-
se til Wiborg, kand bedrage sig, 3de belangende qvin-
ds medhavend 4de Børn saa bliver de ligeledes
tilkiendt at indsættes i fornafnte Wiiborg Tugthuus
til op dragelse og ligesom de til Voxer, efter de høye-
herrer administrateurer Naadgunstigst gotbefindn-
de, at sættes til handværk, og hvad de best kand
være tienlig til i tiden at kand for tiene brødet
med, paa det de ikke skal blive [landret] og de [genere
-re] briste til last og besværing , og da der efter saa
lenge at forblive i arbeide til de kand have af-
tiendt den bekostning som paa deres op dragelse
er vorden, for aar saget, og Endelig for de 4re bør den
sig saa kaldet Nordmand Jens Hansen, som ved

side 3
forhøret har bekiendt at være fød i Jylland, men
haver ladet sit skæg voxe stort paa det hand des
bedre, under Nafn af en Nordmand der bedre kun-
de søge almisse, og bedrage eenfoldige folk, som
ligeleedes har omstrøyfet Landet, med betlerie
i mange Aar, bør ligeledes til velfortiente straf
-fet henskikkes til bemeldte Wiiborg Tugthuus, der at
arbeide i 2de Aar, og desuden at aftiene den paa
hans paagribelse, omkostning arrest og bortsendelse
ligesom de andre, efter de høygunstige herreders
Administrateurers Naadgunstige skiønsomhed dend
paagaaende omkostning til disse, land løbernes og
betlernes paa gribelse, indsendelse til arresten,
deres forflæyning Vagtholdmed videre betales
af Herrets Cassen, til Hr Bye og Herreds foged,’
Hiørning, efter indleverede Regning, til Ved-
kommende i følge allernaadigste forordning,
af hvilket saaledes under vores hænder
Byens [ind] segl bekræftes Datum Warde Raad
stue Ut supra
10. august 1756 Viborg Tugthus,Viborg,Viborg Amt,
Viborg Tugthus fangeprotokol 1763-1779
Nr. 633: Albrecht Sørensen - 33 år, indsat? fra Varde, indsat 10 august 1756 i 7 år for betleri og omløben, løsladt 9 juli 1764 (afsonede altså næsten 8 år).

Opslag 6 på Wadschier
27. januar 1764 Viborg Tugthus,Viborg,Viborg Amt,
Viborg Tugthus, Forhørsprotokol, 1755 - 1780
3 kvinder, der var indsat i Viborg tugthus, undveg den 16. januar 1764, men blev fanget og indsat igen den 27. januar.
Ved forhøret kom det frem, at en af kvinderne, Karen Horsens, var forelsket i Albert Sørensen og vaskede hans tøj for ham.

Viborg Tugthus, Forhørsprotokol, 1755 - 1780
page 41 - 43

Da det i Aftes blev mig af min Fuldmægtig foregiven at 3de
Arrestantinder Nafnlig Karen Horsens, Kiersten Møller
og Inger Reinholtz var udbreked, loed ieg strax for
det første 5 Karle postere runden om uden for Wiborg
fra kl: 7 om Aftenen til kl 7 til 8 om Morgenen, og
desuden Affordigede en Karl til Hæst ad Klod Mølle
4 Miile her fra som var Veien til Holsteen, en Karl
paa Hæst til Ans Kroe 2 1/2 Miile her fra, hvor Vejen
falder fra Wiborg til Aarhuus eller Schanderborg,
en Karl til Løvel Broe 2 Miile her fra som var Vejen
til Aalborg, en Karl paa en Hæst til Røding 1 1/4 Miile
her fra, hvilken Vej gaar til Hobroe, hvorefter de
i dag af min Karl paa Tatrup Mark eller Heede
er funden paagreben og her til Tugthuuset indbragt
og der af mig som Inspecteur i overværelse
af 2de Dannemænd Nafnlig Simon Holtzer og Bendt
Pedersen taget i Forhør om hvorleedes og ved hvis
Hielp de var udkommen med videre. -
Hvorda blev fremkaldett Inger Reinholtzdatter
som blev tilspurdt. -

1. Af hvad Aarsag hun ville undvige? hvortil hun svare-
de. Hun ville Hiem til hendes Barn i Aalborg.

2. Hvad Tiid de udbrekede? Hun svarede i aftes
ungefæhr ved Klokken 7 Slett. -

3. Hvem af dem der brekede Vindueposten af det Vindue
hvor igennem de var udgaaet? Hun svarede at
Karen Horsens havde breked Vindueposten, havde
Kiersten Møllers hiulpet hende noget dermed vidste
hun ikke, men hun havde ikke været med at breke
dend. -

4 Blev tilspurdt om ikke nogen af Friefolkene eller af
Arrestanterne har været medvidenne eller medhielpere
i deres udbrydelse og undvigelse? Hun svarede Ney!
Hun vidste ikke at nogen enten af Friefolkene eller
af Arrestanterne havde været dem behielpelig dermed,

5 blev tilspurdt paa hvad maade hun og de andre 2de
Arrestantinder udkom, Hun svarede at først kom Ka-
ren Horsens ud, som hun meente skeede med Kiersten
Møllers Hielp, dernæst Kiersten Møller med Hielp af hen-
de og Karen Horsens, og til sidst kom hun selv ud i hendes
bare Serk. -

Side 2
6 Videre blev tilspurdt hvem af dem der først havde været
ophavmand eller tilskyndere til denne deres foreta-
gende? Hun svarede! at Karen Horsens saavelsom
Kiersten Møllers havde for nogen tiid siden taldt med
hende om hvorleedes og paa hvad Maade de kunde
ville udbreke, hvilket saaleedes havde henstaaet
til i gaar da de bad hende at giøre sig Syg for at
blive neder i Fangestuen, med dend aftale at naar
de var færdig med Vinduet saaledes at de kun-
de komme ud, vilde de hoste af hende som til den
tiid skulle blive ligende i Sængen. -

7 Blev tilspurdt hvad Vej de tog da de vare udkommet
Hun svarede! at da de vare udkommen
gik de need og sadte sig vesten for Garver Huuset
ved et Gierde, hvor de blev Sidendes imedens Inspec-
teurens Folk gik omkring ved Tugthuuset og ledte efter
dem, og var een af bemelte Folk dem saa nær at
den med sin Kiepe rørte ved Kiersten Møllers men
formedelst det var gandske mørkt ikke kunde see
eller mærke dem, da de sad gandske stille, hvor
de blev sidende til om Natten klokken 2 da de gik
ved Søen og hen til Synder Mølle og blev saa ved
at gaae til de kom til Tatrup Heede, hvor de sadte
sig ved en Høy, og der blev funden af een af In-
specteurens Karle, som strax paagreb dem, og
ved en Vogn loed dem føre her til Tugthuuset -

8 Blev tilspurdt hvor de agtede sig da hen og hvad Tour
de ville have taget om de ikke havde bleven forhin-
dret? Hun Svarede hun vilde først til Aalborg
at see hendes Barn og siden til Kiøbenhafn at tiene
Kirsten Møllers vilde besøge hendes 3de Sødskende
eller Sødstre i Aalborg og Karen Horsens vilde en
3 a 24 Miile Synden paa ad Holstein, hun var ellers
deres Vejviiser og hvor hun gik fuldte de andre med.

9 Nok blev tilspurdt hvem der var i stuen hos dem da
de udbrekede? Hun svarede der var Kiersten
Buches som laae i Sængen, og 3 Delinqventer som
sad og spandt, der vel hørdte de udbrekede men
saae det ikke. -

side 3

10 Endelig blev tilspurdt hvem der er Karen Horsens
og Kirsten Møllers bæste venner? Hun svarede! Hun
vidste ikke hvem de havde til Venner, dog havde
hun hørdt sige at Karen Horsens elskede Albreth
Sørensen, hvilket hun og ikke kunde nægte ie at have
merket ved adskillige Lejligheder, thi hun havde
aldtiid vasked for ham og hengt over ham, og
meente hun at Marie Weile vidste bedre besked der
om siden de begge trættes om ham. -

Derefter blev fremkaldet Kiersten Møllers som blev
tilspurdt med samme Spørsmaal som Inger Reinholtz
og da svarede paa 1ste Spørsmaal at aarsagen
hvor fore hun udbrekede var alleene at hun vilde
hen til hendes 3 Søstere i Aalborg, thi hun kunde ikke
klage at hende var skeed nogen urett af nogen.
Paa 2det Spørsmaal Svarede: at de ongefæhr Kloken
7 i Aftes udbrekede da Kaen Horsens saa lang
tiid tilforn havde talt med hende at de vilde breke
ud, kom og sagde de nu vilde see at komme ud, siden
de andre Arrestanterne var i arbeide paa Spinde-
Sahlen. - Paa 3die spørsmaal Svarede at Ka-
ren Horsens brekede Vindue Posten af Vinduet alleene
Paa 4de Spørsmaal Svarede hun Nei! Der havde
ingen af Friefolkene eller de andre Arrestantere
hiulpen dem noget med at udbreke eller været
med videre i deres undvigelse. Paa 5te Spørs-
maal svarede hun at først kom Karen Horsens ud
af Vinduet i Qvinde Sovestuen der næst hun selv,
og til sidst Inger Reinholtz hvortil de hialp hinan-
den. - Paa 6 Spørsmaal Svarede at Karen
Horsens og hende havde for lang tiid siden taldt om
at ville udbreke, hvortil de dog ikke havde funden
lejlighed førend i aftes da Karen Horsens havde
breked Vinduee Posten og de derr udkom. -
paa 7de Spørsmaal var hendes Svar i et og
alt ligesom Inger Reinholtz.
paa 8de Spørsmaal Svarede hendes Agt var at
hun vilde have været i Aalborg hos hendes 3de Sødstere
ifald hun ikke havde bleven greben. Paa 9de
Spørsmaal svarede at da de udbrekede var der i sam-
me Stue Kirsten Bucker som laa i hendes seng og

side 4
3de Delinqventer. Paa 10 Spørsmaal fuldte hun i
et og alt Inger Reinholtz Forklaring. -
Endelig blev fremkaldet Karen Horsens som
ligeleedes blev tilspurdt med de til Inger Reinholtz
fremsadte Spørsmaale, hvorpaa hendes Svar blev
følgende. -
Paa 1 Spørsmaal Svarede hun havde ingen anden
Aarsag til undvigelsen end at hun vilde til Horsens
for at tale med hendes Sødsters Børn thi hun var
ikke vederfahetes nogen Urett. - Paa 2det
Spørsmaal Svarede at de udbrekede i aftes ungefæhr
ved kl 7 Slet. Paa 3 de Spørsmaal svarede at hun og
Kiersten Møllers havde været ligegoede om at udbreke
Vindue Posten af det Vindue hvor af de udkom. -
Paa 4de Spørsmaal var hendes Svar lige som Inger Rein-
holtz forhen for klarett haver. - Paa 5te Spørsmaal
svarede at de alle 3de kom ud af Vinduet ved
Hielp af et Reeb som de havde brugt til at føre [Klo..]
paa. - Paa 6te spørsmaal Svarede at de
alle 3de havde været lige gode i at udbreke og
undvige. Paa 7de Spørsmaal følger hun
Inger Reinholz Forklaring Ord for Ord.
Paa 8de Spørsmaal svarede hun agtede sig
først Hiem til sin Sødsters Børn i Horsens og siden
lengere Synden paa, til en Sødster som haver en
[knopemager] i Flensborg og een Sødster haver en
[parykemager] i Dollerup ved Angelen 2 Miile fra
Horsens. - Paa 9de Spørsmaal er hendes svar
lige som Inger Reinholz fra først til sidst. -
Ogda intet videre ved dette Forhør kunde faaes
til Oplysning: Saa blev bemeldte Arre-
atantinder for deres dumdristige forhold udbre-
kelse og undvigelse, for det første tilkiendt
enhver for sig at have 3 slag af et Riis af
hver Mands Arrestant for Pælen og siden
paa nogen tiid at have en Klodts paa Benene
som straxe skeete. - At forest[…]

side 5
saaledes rigtig er passeret, og arrestanter-
nes svar tilligemed benægtelse af at vide
mere til oplysningved denne deres und-
vigelse i alle Maader forholder sig saa-
ledes som meldt Fet bekræftes her-
ved under vores Hænder Datum Wiborg
den 27 Januar 1764

{underskrifter}
7. april 1764 Viborg Tugthus,Viborg,Viborg Amt,
Viborg Tugthus, Forhørsprotokol, 1755 - 1780
Albert Sørensen havde sammen med 26 andre indsatte i Viborg Tugthus underskrevet en klage mod spisemesteren.
Albert kunne ikke selv skrive, så tugtmesteren havde skrevet under for ham.

Viborg Tugthus, Forhørsprotokol, 1755 - 1780
page 44 - 54b

Page 44, linje 1 - 19
1764 dend 7de April Comparerede ieg Anders
Borrechmith som Inspecteur ved det Kongl: Wi-
borgske tugthuus med 2de Dannemænd Nafnl:
Monsh: Johan Georg Frich og Sn: Simon Holtzer
i anledning dend mig fra Naadige Hr: Kam-
-merherre og Stift befalings Mand til-
sendte Klage, der er uden Dato og af
27 Stl: Arrestenaters Nafne underskreven,
over Spisemæsteren, Angl: at deres Mad
ikke var saa forsvarlig eller der af ikke
fik saa meged for deres penge som ske
burde, med videre Angivelse og Klagens
Nærmere formelding, som for samtlig
Arrestanterne i Tugthuuset blev oplæst
til dend ende for at examinere og under
søge hvor vidt samme medfører Sandhed
og blev da først alle de klagende frem
-kaldede og tilspurdt tillige i Marqveten
-terens overværelse.

Page 52b, linje 12 - 30
De øvrige af de anklagende som var til
bage neml: Johannes Christensen Lauritz
Nielsen [….], Albreth Sørensen, Niels
Christensen Holm og Christen Nielsen
blev fremkaldet og Paa 1ste Spørs
maal svarede de havde ikke begieret nogen
at skrive samme men da De blev need
-kaldet i Tugtemæsterens Kammer for
at underskrive samme som laae færdig
begierede hand neml: Tugtmæsteren
de ville skrive deres navne under
og da Albreth Sørensen ikke kunde
skrive sit Nafn skrev Tugtmæsteren
samme under dog hand holdt ikke ved
pennen de andre 3de skrev selv deres
Nafne under Memorialen. Hvormed
2de Spørsmaal er besvaret undta-
gen at det kand være ungefæhr en
5 uggers tiid siden samme blev under

Page 53
skreven
Paa 3de Spørsmaal svarede de læste klagen selv
førend de underskrev samme - hvor mange
af de andre der kand læse og skrive i skrift
vidste de ikke

Paa 4de svarede at Blek og Pen fik de i
Tugtmæsterens Kammer og havde ingen
anden deri været dem behielpelig

Paa 5te Spørsmaal svarede de vedblev alle
-ne klagen for saavidt deres Spiisning
angaar som førend Juul var slet og ilde
baget, men siden dend tiid godt og
upaaklagelig

Paa 6 7 og 8de Spørsmaal vidste de ikke videre
at give til Forklaring end Johannes Christen
-sen forklarede at hand havde seet af Spii
-semæsterens Klæder i deres Vadskning og
vidste ikke videre des angaaende til oplys
-ning

Paa 9de Spørsmaal svarede de kunde ikke negte
at ei Inspecteuren havde tilholdet dem at
Angive for Ham eller fuldmægtig naar
de havde noget at Klage paa deres Mad

Paa 10de Spørsmaal svarede at Inspecteuren
ofte har vejed deres Brød ligesom og
at de havde sagt at de ikke havde noget
at klage paa deres forflægning siden
Juul

Enddelig blev for det
11 Tilspurdt alle de arrestanter som har

page 53b, linje 1 - 17
underskrevet Klagen, hvad tiid og i hvis over
værelse dend i Memorialen ommeldte Klage er
skeet for Inspevteuren at hand skulle have svart hand
ingen klage vilde høre da de besvæged
sig over Marqvetenteren - de Svare
-de at da Holtzer tiltrædede tienisten som
Spindemæster sagde Inspecteuren at
hver skulle passe paa sit Arbeide og vilde
ingen Klage eller undskyldning gøre tillige
vilde hand bede at arrestanterne ikke ville
klage over deres tiids forlengelse thi det
var efter Dommens Beskaffenhed og beroede
alleene paa ober Directeurernes Resolution
men samme tiid blev ikke noget angaaen
-de Spiisemæsteren talt - og for Resten
havde de ikke noget at klage over Insp
-teuren -

Page 54, linje 28 - 30
Hvornest de {alle de tilstedeværende indsatte} Eenstemig erklærede
de havde ikke noget enten paa ober Direc
teurerne eller Inspecteurern

page 54b
at klage i nogen maade, og som in
gen oplysning kunde erholdes videre
end allerede skeed er. Saa blev den
-ne Forretning sluttet i Tugthuuset
i Wiborg. At saaledes er Passe
-ret bekræftes med Vores hænders
underskrifter Datu Wiborg
den 7 April 1764

Borrechmith
Johan Georg Frich
Simon Holtzer
15. oktober 1792 Viborg Tugthus,Viborg,Viborg Amt,
Viborg Tugthus, protokol over fanger 1779 - 1835
Nr. 1451: Albrect Sørensen - 70 år, indsat fra Aalborg den 15 oktober 1792, 1 år for betleri og løsagtig levned. - Død 7 maj 1793.
opslag 28 på Vadschier
Død 7. maj 1793 Viborg Tugthus,Viborg,Viborg Amt,
Albert Sørensen blev født i 1732. Hans forældre var skorstensfejer Søren Andersen og Anne Albertsdatter.

Albert blev døbt den 20. juli 1732 i Sindal Kirke i Hjørring Amt.
Albert fortalte i et retsmøde i 1792 i Hellum-Hindsted Herreder, at han var sammen med sine forældre, indtil hans far døde ca. 1748. Herefter tog han til Holsten, hvor han var “markmand”.
Denne udtalelse strider imod, hvad han fortalte ved et retsmøde i Varde den 31. juli 1756. Her fortalte han, at da han havde forladt sine forældre, gik han rundt sammen med andre skorstensfejere, og derudover tiggede han.

Albert fik en søn den 10. juni 1753, der blev døbt Poul Albertsen i Ness kirke i Ringkøbing Amt. Det blev ikke oplyst, hvad moderen hed.

Ca. 1754 mødte Albert Anne Marie Christiansdatter i natmandens hus i Aalborg, og de blev enige om at følges ad. Anne Marie Christiansdatter havde i mange år levet sammen med Hans Hansen Bens, der var død to år tidligere. Hun havde 4 børn med Hans Hansen: Peder født ca. 1747, Anne Marie, født ca. 1749, Hans, født ca. 1751 og Christian, født ca. 1755.

Albert og Anne Marie blev anholdt for løsgængeri og betleri i Varde den 30. juli 1756. Retssagen var kort og blev foretaget uden at Albert og Anne Marie havde en forsvarer. Byfoged Hiørning var sikker. Han havde at gøre med 2 omløbere og streifere, som ik ke talte sandt. De levede et usømmeligt og skændigt liv, da de ikke var gift. De havde ingen pas eller skudsmål, og de tiggede sig til føden.
Efter datidens lov, opfyldte Albert og Anne Marie de betingelser, der var, for at blive hensat i Viborg Manufactur og Tugthus.
Tirsdag den 3. august 1756 faldt dommen. Albert skulle “hensendes” til arbejde i Viborg Tugthus i 7 år, og når straffen var udstået, skulle han forblive og arbejde der, indtil han kunne betale de omkostninger, der var i forbindelse med hans anholdelse. An ne Marie fik 8 år i Viborg tugthus.

Under retssagen havde Albert fortalt, at han og Anne Marie ingen børn havde, “men han mente nok hun var på vej og lavede til barsel.
Anne Marie Christiansdatter må have født deres fælles barn, Søren Albertsen, i Viborg Tugthus. Der findes ingen kirkebøger fra tugthuset for den periode, der kan bevidne det.

Ved retsmødet i 1792 fortalte Albert, at han blev konfirmeret i Viborg som 27-årig (ca. 1759) af præsten hr: Astrup.
I tugthuset var Albert meget populær, og flere af de kvindelige indsatte var forelsket i ham - bl.a. Karen Horsens, der vaskede tøj for ham.

Under retsmødet i 1792 kom det aldrig frem, at Albert havde været indsat i tugthuset i 7 - 8 år. På et tidspunkt under et retsmøde har han dog sagt, at han havde tjent i Viborg i 6 år.

Albert blev løsladt den 9. juli 1764 og allerede den 28. juli 1765 fik han en søn, Henrik, døbt i Holme kirke i Aarhus Amt. Det blev ikke oplyst, hvad moderen hed.

I en periode levede Albert sammen med Anne Marie Hansdatter. Hun var formentlig datter af Anne Marie Christiansdatter og dermed hans steddatter
Albert og Anne Marie Hansdatter fik den 25. juli 1769 begravet en datter, Ellen Cathrine, på Hornborg Kirkegård i Skanderborg Amt. Forinden havde de dog fået en søn Hans, der blev døbt den 16. april 1769 i Ørting Kirke i Aarhus Amt, men døde samme år og b lev begravet den 2. juli på Lundum Kirkegård i Skanderborg Amt.

Albert oplyste ligeledes i forhøret i 1792, at han omkring 1773 var blevet gift med en “enkekone”, Johanne Sofie Jensdatter. Albert fortalte, at de var blever gift af præsten hr: Sommer i Holsten, men han kunne ikke huske, hvad sognet hed. Johanne Sofie J ensdatter var også betler. De fik 4 børn sammen, men kun én levede i 1792.
Af de 4 børn kendes navnene på 2:
Carl Christian, der blev døbt den 8. maj 1774 i Sporup Kirke i Skanderborg Amt.
Anne Cathrine, der blev døbt den 29. marts 1778 i Varnæs kirke i Åbenrå Amt.

Johanne Sofie Jensdatter døde omkring 1783.

Fra omkring 1785 levede Albert sammen med Frederikke Sørensdatter. De mødte hinanden i Holsten og havde siden den tid været sammen på nær nogle måneder, hvor Frederikke var blevet anholdt i Tønder Amt og sendt til Ribe. De mødtes igen mellem Ribe og Varde . De var ikke blevet gift, da Frederikke aldrig var blevet konfirmeret.

Den 11. juni 1786 fik de datteren Anne Sofie, der blev døbt i Gram Kirke i Haderslev Amt, og den 21. august 1791 fik de datteren Ellen Cathrine døbt i Bedsted Kirke i Åbenrå Amt. Ellen Cathrine døde i 1792 og blev begravet den 26. februar på Tånum Kirkegå rd i Viborg Amt.

Albert og Frederikke gik mest omkring i det sydlige Danmark, men den 27. juli 1792 var de kommet til Valsgaard Sogn i Aalborg Amt. På en gård, der hed Krogen, ville Frederikke hen under aften gå ind for at bede om en almisse, mens Albert blev udenfor. De blev pågrebet af Skytten fra Ouegaard, der førte dem til ejeren, der lod dem køre til Lyngby samme nat. Med sig havde de deres 8 årige datter Anne Sofie.

Dagen efter, den 28. juli, blev de fremstillet i et politiforhør på Hellum-Hindsted Herreders Rådstue i Lyngby.
De blev anklaget for løsgængeri og betleri. De blev også anklaget for at leve et utugtig liv med liderligt skørlevned, da de ikke var gift og i utugt havde fået 2 børn. Albert havde heller ikke været til alters i de sidste 7 år.

Anklageren, prokurator Rommedahl fra Vejgård, ville have Albert dømt til at arbejde i den nærmeste fæstning i 3 år, og Frederikke skulle dømmes til tugthusarbejde i 9 år.
Forsvareren, prokurator Raunkilde, plæderede for, at Albert blev sendt til “hans rette Hiem i Sindal Sogn paa Baggesvogns Gods i Wensyssel, og i øvrigt for Actors tiltale aldeeles Friifindes”, og at Frederikke blev dømt til 1 års tugthusstraf for betleri.

Dommen faldt den 25. september.
THI KENDES FOR RETT: At Albreth Sørensen, i Betragtning af hans Alder, og at han ansees for Skrøbelig til Fæstnings Arbeide, bør, dels for hans Betlerie og deels for hans forargelige og løsagtige Levnet arbeide i Viborg Manufaktur- og Tugthuus 1 Aar; Qvi nden Fridericha Sørensdatter, som ansees beqvem og duelig til Arbeidet, bør, deels for hendes omløben og Betlerie, deels for hendes forargelige og løsagtige Levnet, arbeide i bemeldte Manufaktur og Tugthuus i 3 Aar.”

Under retssagen kom det frem, at Albert i flere år havde lidt af Sprinkler Sygdom/plettyfus og af den grund var meget svagelig og næsten blind.
De var yderst fattige, da de blev anholdt. I retssagen står der ikke noget om, hvordan deres påklædning var. De havde ingen pas eller skudsmål med sig. De havde to poser, hvor der i den ene var: noget småt ubetydelig jern-ragelse, 1 gl. sølle skrin til to bak, 2 brækkede knivstumper, 2 hamre, hvor han brugte den mindste til af sko sine træsko med. Den anden pose indeholdt adskillige pjalter og klude samt noget uldgarn.

Albert og Frederikke sagde begge under forhøret, at i den tid de havde kendt hinaden, havde de levet som ægtefolk, og det havde de tænkt at blive ved med “indtil Gud skilte dem ad”.

Albert og Frederikke blev indsat i Viborg Tugthus den 15. oktober 1792.

Albert døde 60 år gammel den 7. maj 1793 i Viborg Tugthus.