LAURS CHRISTENSEN

Født 1 Jul 1810 Borup, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

Død 7 Dec 1895 Klosterhuse, Knudby, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

Dåb

Dåb

Dåb

Dåb

Beliggenhed Klosterhusene, Klostervej, Knudby By, Tårup, matr. 13

Fødsel 1 Jul 1810 Borup, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

Dåb 1 Jul 1810 Tårup Kirke, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

Konfirmation 1825 Tårup Kirke, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

FT-1834 1 Feb 1834 'Tårupgård', Tårup Sogn

FT-1840 1 Feb 1840 Klosterhuse, Tårup Sogn, hus

FT-1845 1 Feb 1845 Klosterhuse, Tårup Sogn, hus

FT-1850 1 Feb 1850 Klosterhuse, Tårup Sogn, hus

FT-1860 1 Feb 1860 Klosterhuse, Tårup Sogn, hus

FT-1880 1 Feb 1880 Knud By, Tårup Sogn, hus

Død 7 Dec 1895 Klosterhuse, Knudby, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

Begravelse 13 Dec 1895 Tårup Kirkegård, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

Døbt: Side 34.

Proband i 'En Slægt fra Klosterhusene i Taarup Sogn'.

1832 tjenestekarl på Randrup i Vinkel Sogn.
1834 tjenestekarl på Tårupgård, Anne Marie Christensdatter tjenestepige samme sted.

Indsidder og daglejer i Knud, tjenestekarl på Dronningmærgård, husmand i Klosterhusene, Tårup Sogn, senere også husmand og murermester, - og høker.

Død: Side 113. Laust Kristensen. Husmand i Borup, Tårup Sogn. Født i Borup. Gift med Anne Marie Christensdatter. 85 år.

Da Laurs Christensen og Anne Marie Christensdatter i marts 1835 blev gift, var de begge ansat som tjenestefolk på Tårupgård. Ved det ældste barns fødsel i 1832 boede de i Kvosted, hvor Laurs Christensen var tjenestekarl. Da barn nr. 2 i 1835 fødtes, oplyses det, at Laurs Christensen og hustru nu boede til leje i Knudby, hvor han var beskæftiget som daglejer. Ved det 3. barns fødsel i 1837 var familien bosat på Dronningmærgård i Tårup Sogn, hvor ægteparret var beskæftiget som tjenestefolk. Endelig ses de i folketællingen 1840 opført med deres 3 ældste børn som bosat i Klosterhusene i Tårup Sogn, hvor Laurs Christensen ligesom i 1835 kaldes daglejer og indsidder. Lejemålet var dog kun af yderst kort varighed, for den 6. marts 1840 ses Peder Rasmussen, husmand i Klosterhusene, at have udstedt skøde til Laurs Christensen på et af Klosterhusene i Borup, Tårup Sogn, af hartkorn 2 skpr. 1 fjdk. 2 1/2 alb. formedelst 200 rdr., hvortil kom Laurs Christensens forpligtelse til fortsat at lade degn og kirkesanger Schaarups enke Maren Sørensdatter, så længe hun levede, nyde 'fri Beboelse i den Lejlighed, hun nu beboer midt i Huset og Plads til hendes Ildebrændsel, og som Køberen stedse er pligtig at vedligeholde uden Betaling'. Denne sidstnævnte forpligtelse ses udslettet af skøde- og panteprotokollen i 1855.

For at skaffe de 200 rdr. til veje optog Laurs Christensen i forbindelse med købet af ejendommen et første-prioritets lån på 100 rdr. hos købmand og kæmner L. Vorre i Viborg samt et anden-prioritets lån, ligeledes på 100 rdr., hos kirkesanger og skolelærer Christian Frederik Schaarup i Borup, antagelig en søn af den nævnte enke Maren Sørensdatter.

Den 16. juni 1855 udstedte Laurs Christensen derpå en første-prioritets panteobligation til exam. jur. Thøgersen i Viborg på 300 rdr., til afløsning af de 2 i 1840 optagne lån. De 300 rdr. skulle forrentes med 4% om året, og Laurs Christensen gav pant og sikkerhed i sin ejendom i Klosterhusene, matrikel nr. 13, der nu havde et hartkorn på 2 skpr. 1 alb., samt i en lod på Revn Hede, matrikel nr. 27 af hartkorn 1/4 alb. I 1863 optog han derpå et anden-prioritets lån på 100 rdr. hos Christian Børsting i Hejlskov, og året efter optog han et første-prioritetslån hos samme, der i øvrigt var hans svigersøn, på 300 rdr., med hvilket beløb han indfriede obligationen af 1855 til exam. jur. Thøgersen i Viborg.

Den 13. juli 1848 ses Laurs Christensen at have udstedt et skøde til Jens Andersens fraseparerede hustru Dorthe Marie Jensdatter af Kvostedlund Skovhus. I henhold til skødet overdrog Laurs Christensen Dorthe Marie Jensdatter til arvefæste 'den Plads på mit Husets tilliggende Ejendomme, hvorpå hun nu har opført 3 1/2 fag Hus og efter Overenskomst om sammes Grænser er i Besiddelse af for Købesum 3 rdr., og med udelukkende Ret for mig at erholde den Gødning, der samles ved Huset samt med Forpligtelse fra Køberinden som Vederlag for Skatter, Afgifter og alle kommunale Byrder af hvad Navn nævnes kan at udrede og betale til mig og husets efterkommende Ejere hvert Aars første Maj 16 skilling sølv. Jeg erklærer altså herved ovennævnte nu beliggende Stykke Jord af mit Husets Ejendomme for Dorthe Marie Jensdatters lovlige og retmæssige Arvefæsteejendom, som jeg er pligtig at hjemle hende.'

I juli kvartal 1856 ses Laurs Christensen i øvrigt at have fået nytakseret sit stuehus af hensyn til brandforsikring. Huset havde tidligere været sat til 60 rdr., men blev nu omvurderet og sat til ikke mindre end 220 rdr., antagelig i forbindelse med en ombygning og modernisering.

I folketællingen 1845 for Klosterhusene er Laurs Christensen opført som 35-årig husmand og skipper. Han har således sideløbende med landbruget ernæret sig ved fiskeri og må jo i 1845 have haft egen båd. Foruden han og hustruen opføres i hjemmet børnene Laust, 13 år, Dorthe Kirstine, 10 år, Christen, 8 år, Karen Marie, 5 år, Christian, 3 år, og Grethe, 1 år gammel. Herudover boede på ejendommen Anne Marie Christensdatters lillesøster, den 28-årige Inger Christensdatter, der boede til leje og var beskæftiget på egnens gårde som daglejer. Folketællingen 1860 oplyser, at Laurs Christensen nu var både husmand, fisker og høker, og han må således have drevet lidt købmandshandel på ejendommen. Af hjemmeværende børn havde han og hustruen da Christen, 23 år, Karen Marie, 20 år, Christian, 18 år, og Larsine, 7 år gammel.

Omsider den 13. december 1884 ses Laurs Christensen at have afhændet ejendommen i Klosterhusene til en Christian Christiansen. Det i den anledning udstedte skøde har følgende ordlyd:

'Undertegnede Laust Christensen af Klosterhusene tilstaar herved og vitterliggiør at have solgt, ligesom jeg og hermed sælger og endelig overdrager samt skøder til Christian Christiansen af Borup den mig iflg. Skøde af 6.3., tinglæst 14.7.1840, tilhørende Ejendom Matr. Nr. 13 af Knud, Taarup Sogn som skyldsat for Hartkorn 2 skpr. og 1 alb., Gammelskat 2 rdr. og 8 skill. med tilhørende Matr. Nr. 27 af Revnhede af Hartkorn 1/4 alb. uden Gammelskat, tilligemed sammes rette tilliggende og tilhørende samt en del af Køberen allerede overtaget Løsøre, alt paa følgende Vilkaar:

1.
Af Ejendommen, der allerede er tiltraadt, har Køberen at udrede alle herefter forfaldende Skatter og Afgifter, og samme staar og ligger herefter for hans egen Regning og Risico.

2.
Jeg forbeholder mig Ret for mig og Hustru Ane Marie Christensdatter til fri Bolig, saa længe nogen af os leve, hvortil det af os hidtil beboede Stuehus beholdes, dog har Køberen Ret til skiftevis med os at benytte Bryggerset og Bagerovnen. Endvidere forbeholder jeg og i samme Tidsrum og ligeledes uden Vederlag Brugsret til den ved Huset værende Have, og maa ingen Træer eller Buske i dette Tidsrum borttages af Haven, hverken af os eller Køberen.

3.
Købesummen er akkorderet til 4000 Kroner, og de er afgjort og berigtiget derved, at Køberen i dag dels kontant har betalt mig 2000 Kroner, hvorfor min Underskrift herpaa tillige gælder som Kvittering, og dels udstedt Panteobligation til mig for 2000 Kr., tilsammen 4000 Kr.

4.
Stempelafgiften beregnes saaledes: af de kontante betalte 2000 Kr. er de 500 Kroner Købesummen for det overdragne Løsøre, heraf svares Stempelafgift 15 Øre. Af Købesummen for den faste Ejendom 3500 Kr. svares Stempelafgift 23 Kroner og 30 Øre, ialt 23 Kr. og 45 Øre.

Ovenmeldte Ejendom skal saaledes herefter følge og tilhøre Køberen som hans retsmæssige Ejendom i Overensstemmelse med foran staaende og iøvrigt med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed og hvorunder den hidtil har været ejet og besiddet af mig i Medhold af fornævnte og ældre Dokumenter samt under mit Hjemmels Ansvar efter Loven, hvorved dog bemærkes, at der under 24. October 1848 er tinglæst et Arvefæstebrev til Dorthe Marie Jensdatter paa en Husplads, og at den for den samlede Ejendom hvilende Præstetiende ifølge Retskendelse udgør 1 skp. og 3 fjdkr. rug.'

Laurs Christensen og hustru havde således i forbindelse med afhændelsen af ejendommen sikret sig, at de fortsat, så længe de levede, frit kunne benytte ejendommens stuehus. Eneste indtægt synes herefter at have været de aarlige renter og afdrag på panteobligationen på 2000 kroner, i hvilken det hedder, at Christian Christiansen skulle forrente beløbet med 4% om året og afdrage med højst 200 Kroner pr. år. Panteobligationen ses i øvrigt at være blevet læst til udslettelse efter Anne Marie Christensdatters død i 1897.

Det fremgår helt klart af kirkebogen for 1810, at Laurs Christensen blev døbt med fornavnet Laurs, og følgelig burde hans børn hedde Laursen eller Laursdatter. Imidlertid er navnene Laurs, Lars, Laurits, Laus og Laust de samme, og disse navne har sikkert også været brugt i flæng i forbindelse med Laurs Christensen med det resultat til følge, at nogle efterkommere er kommet til at hedde Lausen, andre Laustsen og atter andre Laursen.