CHRESTEN LARSEN

Født 12 Jun 1774 'Sdr. Revn', (Sønder Rævind), Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

Død 12 Jan 1841 Knud, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

Dåb

Dåb

Fødsel 12 Jun 1774 'Sdr. Revn', (Sønder Rævind), Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

Dåb 12 Jun 1774 Tårup Kirke, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

FT-1834 1 Feb 1834 Klosterhusene, Tårup Sogn, hus

Død 12 Jan 1841 Knud, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

Begravelse 24 Jan 1841 Tårup Kirkegård, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

Døbt: Side 11.

Uddrag af noter ved Chresten Larsens far:
'Den 12. juni 1780 ses forvalteren på Tårupgård, Andreas Peitersen, der i øvrigt var bosat på den større Ørregård, at have udstedt et brev om, at Lars Christensen Plet til ham havde indleveret en pengegave, som hans 6-årige søn Christen Larsen havde modtaget af en af sine pårørende, og som androg i alt 8 rdr. I brevet fra forvalteren indestår denne for, at beløbet deponeres i Tårupgårds Stiftelses kasse og bliver stående her med påløbende renter, indtil Christen Larsen opnår myndighedsalderen'.

Ved vielsen ungkarl fra Sønder Revn.
Husmand i Klosterhusene, Tårup Sogn.

Død: Side 130. Christen Laursen. Fattiglem i Knud, barnefødt i Sønder Rævind i Tårup Sogn. 67 år.

Christen Larsen, der flere gange nævnes med tilnavnet Matros, må antages at have fået dette tilnavn, fordi han i sine yngre år havde været til søs. I 1812 erhvervede han et lille husmandssted i Klosterhusene i Tårup Sogn, hvor han derefter må have drevet det tilhørende landbrug, samtidig med at han utvivlsomt har ernæret sig ved fiskeri.

Selve købekontrakten på husmandsstedet er udstedt den 13. februar 1812, og det fremgår heraf, at kaptajn Müller til Tårupgård til Christen Larsen solgte et af Klosterhusene i Borup, tidligere beboet af Dorthe Hermands med et hartkorn på 2 skpr. 1 fjdk. 2 1/3 alb. samt en tilhørende hedelod i Revn Hede på ca. 3 tdr. land, alt formedelst 550 rdr. Hertil kom imidlertid, at Christen Larsen, skønt han nu blev selvejer, fortsat skulle yde hoveriarbejde til Tårupgård, eller i stedet herfor årligt betale godset 24 skill. for hver heldags arbejde, han var pålagt, men ikke ønskede at udføre. Endelig skulle han på lige fod med godsets fæstehusmænd deltage i arbejdet ved opførelse af bygningerne til de husmandssteder og gårde under Tårupgård Gods, som endnu ikke var blevet udflyttet af landsbyfællesskabet.

Det endelige skøde til Christen Larsen er først udstedt 5 år senere, og det hedder deri:

'Erik Christian Müller, Capitaine, Eier af Møllerup og Taarupgaard giør vitterligt, at jeg herved overdrager og skjøder til Husmand Christen Laursen Matros i Borup det Hus samme Sted, som Dorthe Hermands forhen haver haft i Fæstebesiddelse, men han haver tilkiøbt sig ved Købecontract af 13. Februar 1812 med den Huset ved Udstykningen tildelte Jordlod, som er ansat for Ager og Engs Hartkorn 2 skpr. 1 fjdkr. og 2 1/3 alb. med sammes tilliggende, saa og den ham udviste Hedelod i Revn Heede, for den Købesumma 290 rdr. S.V. siger toe Hundrede og Halvfemsindstyve Rigsbankdaler Sølvværdie, som efter nuværende Bankkours udgjør 542 rdr. 72 sk. N.W. (Navneværdi) paa følgende Vilkaar:

1.
Det Køberen ved Købekontractens 1ste Post Bogstav b paalagte Arbejde paa Taarupgaard til Fratagning i Slet og Høst efter Omgang med fjorten andre og Møgspredningen gøres for en Femtendedel, altsaa saalænge Sælgeren er Ejer af Taarupgaard for 24 Rigsbankskilling Navneværdi for Heeldag under Adfærd i alle Maader, som det var en Fæstepligt, siger fire og tyve Rigsbankskilling Navneværdi.

2.
Hvad Huset ved den passerede Udskiftning er tillagt, har Køberen og Efterkommere Ret til, og til intet videre, og skal denne Deling og Ombytning, der er sket, være sig enten af Hovedgaards eller Bondeskyldsjorder, være og blive gyldig for Køberen og Efterkommere, som og de Bestemmelser, der ved eller i Almindelighed, at Udskiftningen er gjort af mig som Husbonde og skriftligt meddelt.

3.
Køberen betaler alle Omkostninger i navnlige Maader i Anledning af Købet og holder sig i øvrigt Købekontracten efterrettelig.

Taarupgaard d. 24. April 1817.'

I forbindelse med udstedelsen af skødet ses 'Christen Laursen Matros husmand i Borup' at have udstedt en panteobligation på 290 rigsbankdaler sølv, konverteret til 543 rigsbankdaler og 72 skilling navneværdi. Lånet fik førsteprioritets panteret i ejendommen i Klosterhusene, og de årlige renter skulle svares med halvdelen 16. juni og halvdelen 16. december.

Et par år efter blev der foretaget en brandtaksationsforretning på ejendommen, og her oplyses, at eneste bygning var stuehuset beliggende mod øst-vest på 11 fag, 6 alen dybt og opført af blandingsunder- og fyrreovertømmer med klinede vægge og stråtag. De fire fag var indrettet til beboelse og indeholdt bl.a. en jernbilæggerkakkelovn og en indmuret kobberkedel på 3/4 Td.'s rum samt en bageovn af ler, medens de resterende fag anvendtes til stald for kreaturer og får samt til lade. Bygningens samlede værdi opgjordes til 50 rdr. for de fire fag beboelse og 70 rdr. for de øvrige syv fag eller i alt 120 rdr. navneværdi, som blev omskrevet til 60 rdr. sølvværdi.

De forskelle, som man såvel i skødet til Christen Larsen som i brandtaksationsforretningen oplever mellem på den ene side rigsdaler navneværdi og på den anden side rigsdaler sølvværdi, skyldes den omstændighed, at Danmark i 1813 gik statsbankerot, og at der herefter gik en periode, inden man atter fik styr på pengevæsenet.

I 1835 besluttede Christen Larsen at afhænde ejendommen, og den 28. august det år ses han at have udstedt et skøde til skolelærer C. F. Schaarup i Borup på ejendommen af hartkorn 3 skpr. 1 fjdk. 2 1/3 alb. formedelst 100 rdr. En betingelse var imidlertid, at den nye ejer ydede fri bolig på livstid til en Maren Sørensdatter, enke efter kirkesanger og skolelærer Schaarup i Borup, som allerede boede på ejendommen. Det må således formodes, at køberen af ejendommen var identisk med Maren Sørensdatters søn, som dog øjensynligt kort efter atter må have opgivet ejendommen, idet vi jo ved, at da Christen Larsens søn Laurs Christensen i 1840 købte sin ejendom i Klosterhusene, var det på de vilkår, at degn og kirkesanger Schaarups enke Maren Sørensdatter havde fri bolig i stuehuset, så længe hun levede. Der er således noget, der tyder på, at den ejendom, som Laurs Christensen i 1840 erhvervede i Klosterhusene, var den samme, som den hans far Christen Larsen i 1835 havde afhændet, skønt der dog er en mindre forskel i hartkornet.
Tilføjelse: I FT-1840 (pr. 1. februar) var ejendommen beboet af Peder Rasmussen og hans familie, - derudover degneenken Maren Sørensdatter, 72 år. Peder Rasmussen må således have købt af Maren Sørensdatters søn, C. F. Schaarup.

Hvorom alting er, må Christen Larsen og hustru efter afhændelsen af ejendommen have boet til leje et eller andet sted, og ved hans død i 1841 oplyses det, at han var fattiglem i Knudby, hvilket vil sige, at han blev forsørget af sognet.