Senere besidder af Kæsten Pedersens bol i Nustrup.
Ifølge Gram herreds Formynderbog 1771 ff. s.222, arvede Peder Lauridsen efter kontrakt af 26-2-1763 86 rdl efter sin far, som formynderen, Peder Christensen i Nustrup, bestyrede. Han fik dem udbetalt 28-11-1772, da han var 'over 21 år gammel'. Han var 20 år gammel
i 1771. Ifølge Haderslev amt, Udskiftningsakter for Nustrup 1780-1803, var han skoleholder i Nustrup, da byens jorder blev udskiftet i 1780, således at skolen fik sin egen mark til udsæd af 3 tønder havre. Desuden hede, tørvegravning og mose.
Gram herreds fæsteregister 1787: Peder Lauritzen at fæste Carsten Pedersens fæstegård i Nustrup sogn og by efter kontrakt af 17-12-1787. Ifølge Gram herreds tingbog ser det ud til, at gårdene i Nustrup sogn blev købt til selveje i foråret 1795.
Peder Lauridsen sad som ejer af ejendommen i Nustrup til 1835, hvor han var over firs år, enkemand og blind, så det havde længe været sønnen og hans familie, der stod for ejendommens drift, ligesom sønnen drev en hel del jord i sognet. Det fortaltes i familien, at Peder Lauridsen havde tjent en del penge ved at handle med kniplinger, og når man læser hans aftægtsbetingelser, får man også indtryk af, at der var solid velstand i ejendommen, selv om den kun benævnes som et halvt toftegods eller landbol.
Ifølge Haderslev amt, Udskiftningsakter for Nustrup 1780-1803 gik Nustrup bys 8 landbolsmænd sammen om at udskifte deres jorder af fællesskabet i maj 1803. Jorden blev boniteret og delt, således at hver mand fik græsning til 2 ¼ ko. Peder Lauridsen tog det vestligste stykke land ind mod Nustrup bymark, og han skulle derfor også holde gærdet her ind imod vedlige, dog mod en 'billig' betaling af de øvrige bolsmænd. Udover den dyrkede jord fik hver mand et stykke hede op til jordstykket, samt adgang til det stykke jord, hvor der blev gravet mergel. Desuden fik hver mand adgang til tørvegravning i mosen og adgang til at vande sine kreaturer i mosen og mergelgraven. Alt i alt fik han 19 tønder og godt 6 skæpper land til sin ejendom med en bonitet på 4 tønder og godt 1 skæppe. Der findes bevaret et fint udskiftningskort herom på Rigsarkivet i Aabenraa.
Som aftægtsstue skulle han have et lille kammer ved bryggerset, men i dette lille kammer medtog han en af gårdens bedste senge med fire lagner, en jernkakkelovn og et fyrbækken til opvarmning, en 'timeviser', et chatol, et bord med to stole og en lænestol, et skrin foruden tre sølv spiseskeer og to sølv theskeer, et sølvbæger og en sølv stob.
Sagerne skulle tilfalde sønnen efter faderens død undtagen chatollet, som sønnesønnen Peder skulle arve. Og så var der den lille krølle i aftægten, at døde sønnen før faderen, skulle sønnesønnen Peder arve alle tingene. Til sin underholdning skulle han årligt have 2 tdr rug,1 td boghvedegryn, 2 skp byggryn, 2 skp bygmel, 1 td malt, 2 pund humle, 1 skæppe salt, 2 lispund røget flæsk, 4 lispund røget kød og en håndskilling på 3 rdl 19 skil. Dagligt skulle han om sommeren have 1½ kande nymalket mælk, om vinteren 1 kande og ugentligt 1½ pund smør. Han skulle have fri fornøden ildebrændsel og lys og fornødne klæder af ulden og linned. Aftægtsyderen skulle betale hans offer og ekstraskat.
Alt dette faldt tilbage til gården ved hans død. Han skulle have 1/3 af kålgården til sit brug, og efter døden en kristsømmelig begravelse. Nu var han imidlertid både gammel og affældig, da han endelig slap grebet om ejendommen, så han var på mål og mad med familien, som holdt en pige til at passe ham og sørgede for vask af hans tøj. At han var affældig fremgår af slutningen på overladelsesdokumentet, hvor der står: 'At forestående
gamle mand, Peder Lauridsen, af mangel på syn ej selv har kunnet underskrive nærværende kontrakt, men at han derimod med påholden pen i min nærværelse har skrevet sit navn, bevidnes.
Nustrup, d.19.maj 1835. Brøchner, stedets præst'.
Inden han blev gift, havde han været skoleholder i Nustrup skole, der lå lige overfor ejendommen på 'Lille Forte'. Ved hans trolovelse 15.august 1786 benævnes han 'velagte unge karl' og ved vielsen kaldes han skoleholder i Nustrup. Han var født på en gård lidt længere østpå i byen, som broderen Jørgen havde. Hans Gram havde den i 1881.
I kirkebogen har præsten skrevet følgende:
B. Sivers ' Guds Raad til Salighed ' givet af Laurits Christensen og hustru i Høbroe er af mig i dag den 4. April 1775 skoleholderen Peder Lauridsen i Nustrup skole afleveret til ungdommens brug og nytte. Testerer J. Wang. Peder Lauridsen var altså skoleholder her fra før 1775 til efter 1786.
Overdragelsesdokument til svigersønnen Peder Lauridsen med aftægtsydelser i Gram Herreds skyld- og panteprotokoller 8-1-1788. Gram herreds Sk & P prot.nr.1 s.825, Bibog nr.4 s.1368. 17-12-1787 overdrog Kæsten Petersen sit halve kongelige toftegods med alt inden- og uden døre til svigersønner Peder Lauridsen. Han havde en tilladelse dertil af de to sønner, Karsten, der 28-12-1778 sendte sin bekræftelse fra København, hvor han da opholdt sig, og Tielluf, som var hjemme på fødegården, som han åbenbart ikke ønskede at overtage. Peder Lauridsen betalte 98 rdl for de faste bygninger, og så skulle han lade indrette et 3 fags aftægtshus 'under bjælken' i den vestre
ende af stuehuset med en lille kålgård frit indhegnet lige udenfor. Når de gamle gik på aftægt medtog de deres egen seng og skrin, en lille messing kedel, en jern gryde, et lille skab, en halv tønde og to støb samt et spindehjul (spinderok). I den åbne skorsten skulle der opsættes kieldske og klemme til gryderne. Brygge- og bageredskaber skulle man være fælles med de unge om. Så skulle de have en 'altid levende' malkeko til at malke hver anden dag, som aftægtsyderen skulle fodre og græsse. Til håndpenge skulle de årligt have 5 rdl, halvdelen til Majdag, halvdelen til Mortensdag.
Til ildebrændsel skulle de årligt have 12 læs flaue, frit bearbejdet og hjemkørt i rette tid. Når de blev gamle og svage, skulle de opvartes og plejes af stedets besidder, og når det hele sluttede, skulle de 'kristsømmeligt' begraves.
