MOGENS Gøye

Efterlader 10 levende børn. Den store rigdom og indflydelse, som det var lykkedes slægten at opnå gennem to generationer, stopper ved hans død, hvor de store godsbesidelser blev spredt for alle vinde.
Datteren Elline fører den meget anvendte Jordebog med slægtens besiddelser tilbage fra hendes farfar

Barn

Danmarks Adels Årbog 1896 side 151

fik siden med en ufri kvinde Anne Jensdatter sønnen Falk Gøye den yngre

Børn

Danmarks Adels Årbog 1896 side 153-155

i 2. ægteskab: Christoffer, Falk, Erik (død ung), Mette, Ide, Helvig, Pernille/Pollite, Anne, Margrethe og Lisbet (om de sidste 4 døtre vides intet)

Børn

Danmarks Adels Årbog 1896 side 151-153

i 1. ægteskab: Ide (død lille), Lisbet (død lille), Axel, Eskild, Albrecht, Pernille, Sophie, Mette, Eline og Birgitte

- Christina Franck: 'Mogens Gøye' i Personalhis

hustruen havde en arv på seks herregårde fordelt på Fyn, Sjælland og Jylland: Løgismose, Skjersø, Kjeldkjær, Gunderslevholm, Græsede og Clausholm, i alt ca. 709 bøndergårde

Erik Ulsig: Danske adelsgodser i Middelalderen, Kbh. 1968 side 246 + 258

hustruen arver part i Torbenfeld. Hendes formynder afkøber de øvrige parter med nærmest tilliggende byer, således at hun senere ejer Torbenfeld med 66 gårde på Sjælland. Fra sin mor arver hun Axel Lagesen Broks samlede ejendomme

- 1493

Danmarks Adels Årbog 1896, side 151

var hofsinde, var 1501 ridder, 1503 rigsråd

Gift 1. gang ansl 1498

Erik Ulsig: Danske adelsgodser i Middelalderen, Kbh. 1968 side 257

Danmarks Adels Årbog 1896, side 151

( - 9/11 1513) datter af Albrecht Engelbrechtsen og hustru Pernille Axelsdatter (Brok).

- 1502-1544

Danmarks Adels Årbog 1896, side 151

forlenet med Torup

- 1503

- Christina Franck: 'Mogens Gøye' i Personalhis

lensmand på Stegehus på Mønift 2011:2, side 10

- 1505-1516

Danmarks Adels Årbog 1896, side 151

lensmand på Ålborghus, deltog fra nu af i alle vigtigere statshandlinger

Arv 1508

Erik Ulsig: Danske adelsgodser i Middelalderen, Kbh. 1968 side 240-241

Wikipedia

Krænkerup [hovedgård i Radsted sogn, Maribo amt] med alt det lollandske gods (168 gårde, 4 huse og 3 møller), samt gods i Jersie på Sjælland og fire gårde på Falster

- 1514

stod i spidsen for det gesandtskab, som kongen sendte til kejseren for at fri til frøken Elisabeth, til hvem han på kongens vegne viedes

- 1516-1544

Danmarks Adels Årbog 1896, side 151

lensmand på Skanderborg

- 1518

var rigsmarsk

- 1523

Danmarks Adels Årbog 1896, side 151

sluttede sig kun nødig til kong Frederik I, der straks udnævnte ham til rigshovmester og gav ham livsbrev på Gavnø Kloster, gik få år efter over til lutheranismen og deltog ivrig i dens indførelse

- 1533-1535

Danmarks Adels Årbog 1896, side 151

lensmand på Kalundborg, spillede atter den mest fremtrædende rolle under Grevens Fejde og ved hertug Christians kongevalg

- 1534

Danmarks Adels Årbog 1896, side 151

statholder i Jylland og senere samme år i Sjælland

- Jul 1534

- Christina Franck: 'Mogens Gøye' i Personalhis

er en af de ledende skikkelser på mødet i Rye, hvor det lykkes ham at få den jyske adel til samlet at stå bag Christian III.

Død 6 Apr 1544 Skanderborg

Min 12x tipoldefar. Billede af gravsten fra www.livinghistory.dk
Til trods for at han havde to medarvinger, blev han alligevel Danmarks rigeste herremand i flere hundrede år. Det skyldes hans giftermål med Axel Lagesens eneste barnebarn Mette Bydelsbak (Erik Ulsig, side 294). Hendes far besad ingen offentlige embeder, så der var ingen politiske fordele ved at gifte sig med hende. Hendes godsrigdom som enearving har uden tvivl været årsagen til, at han gifter sig med hende. Han havde allerede politisk indflydelse gennem sin far (Christina Franck: 'Mogens Gøye' i Personalhistorisk Tidsskrift 2011:2, side 11)
Fortsætter sig fars opkøb af gårde på Lolland, men i begrænset omfang. Hans godsopkøb blev i stedet af de godsinteresser, som kom med hans ægteskab med Mette Albrechtsdatter Bydelsbak. Efter reformationen er han den eneste adelsmand, der havde fordel af kongens inddragelse af kirkegodset (Christina Franck: 'Mogens Gøye' i Personalhistorisk Tidsskrift 2011:2, side 10 + 16)