Niels (d. 1134), konge af Danmark 1104-34. Som den sidste overlevende af Svend 2. Estridsens sønner valgtes han i 1104 til konge. Han støttede varmt helgenkulten omkring Knud 4. den Hellige og virkede for en stærk verdslig kongemagt i samarbejde med kirken. Hans støtte til sønnen Magnus efter dennes drab i 1131 på Erik 1. Ejegods søn, Knud Lavard, udløste imidlertid en borgerkrig, som Niels tabte i slaget ved Fodevig 1134. Tre uger efter dette slag blev den flygtede konge dræbt af borgere i Slesvig.
Niels, var Svend Estridsøns yngste frillesøn. Født o. 1064. Død 25. juni 1134 i Slesvig i nærheden af kongsgården i Torvestræde; myrdet af nogle af Knud Lavards gildebrødre. Begravet i Slesvig domkirke.
Gift med Margrethe Fredkulla, den meget populære datter af kong Inge af Sverige. Dronningen havde først været viet til den norske konge, Magnus Barfod (1101). Hun indgik ægteskab med Niels efter Magnus' død i 1103. Død før 1130. Gravsat i Roskilde.
Niels' regeringstid
Da Erik Ejegod døde, var hans ældre sønner, Svend og Ubbe, særdeles ivrige efter tronen. Svend døde imidlertid, og Ubbe trak sig tilbage inden kongevalget. Harald Kesja havde ved kriminel adfærd gjort sig umulig. Det blev således Niels, som valgtes. Hans udenrigspolitik var præget af svaghed, og den 9. august 1113 led han et betydeligt nederlag ved Lytjenborg i Venden. Efter slaget den 4. juni 1134 ved Fotevig i Skåne, flygtede kong Niels til Urnehoved, hvor han udnævnte Erik Ejegods ældste frillesøn, Harald Kesja, til medkonge. Derpå drog han selv videre til Slesvig, hvor han blev myrdet.
Kong Niels regerede Danmark i en brydningstid, hvor adelen synes at have udskilt sig som samfundsgruppe.
