Oluf 1. Hunger (d. 1095), konge af Danmark 1086-95, broder til Knud 4. den Hellige. Under dennes forberedelser til togtet mod England lod han Oluf fængsle, fordi han tvivlede på hans loyalitet. Efter Knuds voldsomme død kåredes Oluf imidlertid af stormændene til konge. Om karakteren af hans styre er vi slet underrettet. Tilnavnet Hunger fik han som led i bestræbelserne for at få Knud helgenkåret, hvor tiden efter dennes død bevidst skildredes i mørke farver.
frillesøn af Svend Estridsøn. Født ca. 1052. Død 18. august 1095. Hans grav er ukendt.
Gift med dronning Ingegerd, datter af Harald Hårderåde. Hun blev senere gift med kong Filip af Vestergotland.
Ingen børn.
Oluf I Hungers regeringstid:
Kongen fik sit tilnavn i samtiden på grund af misvækst under hans regering. Efter flådens opløsning i 1085 i Limfjorden, var han af sin ældre halvbror Knud II, blevet sendt til Flandern som fange, bl.a. fordi han havde optrådt som sendebud for de jyske bønder. Oluf blev frigivet efter Knuds drab. Riget var da i opløsning p.g.a. almindelig lovløshed og fremmede fribytteres hærgen. Hertil kom så, som omtalt, en række misvækstår.
Oluf - lille, grim, træt og svagelig - kunne slet ikke opretholde landefreden. Han var imod Knuds helgenkåring, men måtte bøje sig for de indledende procedurer, der fandt sted i hans tid.
