Beskæftigelse/Erhverv/Embede
Trondhjem, Sør-Trøndelag, Norge
Fødsel 1645
Kaasbølgård, Vindinge Sogn, Vindinge, Svendborg
Vielse/Ægteskab 30 Dec 1674
Død 14 Mar 1693
København
Begravelse May 1693
Helligånds Sogn, Sokkelund, København
PEDER NIELSEN KAASBØLL.
Født på Fyen ca.1650. Begravet i Helligåndskirken i København i maj 1693.
Han kom i sin ungdom til Norge, og fik 20/2 1672 bestalling som foged over Ørkedalen med en løn på 200 rdl. Den 21/4 1677 blev han stiftsamtsskriver i Trondhjem stift med 300 rdl. i årlig løn. Den 27/11 1686 blev han tillige magistratspræsident i Trondhjem, og hans indtægter som sådan bestod i en forholdsvis andel i Akcissen.
Kaasbølls private forretningsforhold var mangeartede og yderst indviklede. Han synes at have været indspundet i det væv af foretagender, som rentemester Henrik Müller [spekulant og svindler] var interesseret i. Han var en betydelig jordegodsejer, havde andele i flere norske bjergværker samt andele i Røros og Løkkens kobberværker.
Han var ejer af gården Devle på Strinden og havde en stor gård i Trondhjem, hvor senere Norges Bank fik til huse. En mærkelig anekdote fra Christian V. s besøg i Trondhjem 1685 fortæller, at Kaasbøll, da kongen havde ladet sig forlyde med, at han ville besøge Griffenfeldt i Munkholm-fængselet, modtog en anonym advarsel med ordene: 'Hvis han ikke i Morgen, om Kongen vil til Munkholmen, siger, at der ikke er een eneste Baad, hvorpaa Kongen kan betro sig, skal det koste hans og hans Families Velfærd'.
Da sammenbruddet kom over hovedet på rentemester Müller, synes han at have trukket Kaasbøll med sig i sit fald. Mellem de to mænd var der åbenbart væsentlige lig-heder i den moralske forretningsopfattelse. Da kredito-rerne i firserne faldt over Henrik Müller, var også Kaasbøll indblandet i en mængde retstrætter om pengeaffærer.
De lå indbyrdes i proces med hinanden, og Kaasbøll fik i 1688 ret til at gøre udlæg i Müllers godser i Norge.
I begyndelsen af halvfemserne gjorde Kaashøll en rejse til København, hvor han opholdt sig længe for at ordne sine spegede affærer, og hvorfra han ikke vendte tilbage til Norge. I egenskab af stiftsamtsskriver var han kommet i stor restance med sine regnskaber og blev derfor 1692 afsat fra begge sine embeder. Han blev sat i arrest i Kastellet, hvor han døde.
Der var i 1692-93 utrolig meget skriveri om indsendel-sen af Kaasbølls regnskaber. Da han var død viste det sig, at boet skyldte kongens kasse 21.000 rdl. en dengang meget betydelig sum. Gården i Trondhjem solgtes for 1.700 rdl., andelen i Løkkens kobberværk for 6.500 rdl. Parterne i Røros købte værket selv for 9.200 rdl.
Han blev gift 30/12 1674 i Trondhjem med: MILDE EILERSDATTER SCHØLLER, som blev født i Trondhjem 21/9 1655, døbt 30/9 s.å., og død 1711 under pesten i København. Begravet i Helligåndskirken.
Af børn kan nævnes den fremragende artilleriofficer, generalløjtnant Peter Kaasbøll, sognepræsten ved Helligånds-kirken, magister Eiler Kristoffer Kaasbøll, datteren Anne, der var gift med tolder på Molde Ludvig Iversen Munthe, en dattersøn af 25-5, og datteren Ellen (9-10).
Kilde: http://www.androkles.dk/Koch/28Bio.htm
Iflg. http://www.hammerweb.dk/2141.htm var Peder's far en Niels Nielsen/Jensen Kaasbøll, f. 1599, g.m. ukendt.
---------------------------------------------------------------------------------------
Peter (Nielsen?) Kaasbøl
Født omkring 1645. Søn af Niels Kaasbøll. Død mai 1693, København.1, begravet i Helligånds Kirke i København. Han var ifølge Hornemann født i Danmark og sønn av Jens Kaasbøl på Kaasbøl gård i Fyn.
Petter Kaasbøl fikk bestalling på stillingen (som president i Trondheim) den 27. nov. 1686 (NK bd. IV, s. 103). Han fikk avskjed fra stillingen den 18. febr. 1693 (NK bd. V, s. 193).
Kaasbøl hadde vært fogd i Orkdal i tiden 1673-78 og brukte gården Tronsvold. I 1676 ble han også stiftsamtskriver i Trondheim. Denne stillingen kombinerte han med presidentvervet men mistet begge stillingene i 1693. Ifølge skifte etter ham eide han 68 spann jordegods i Trøndelag og Møre. Han eide også en bygård med grund verdsatt til 1700 rdl og eide også en annen bygård verdsatt til 352 rdl. Han eide også avelsgården Devle. I skifte nevnes bl.a to sager på Draksten, bergparter 2/180 parter i Røros og 1/8 part i Løkken. Han hadde også et stort hus på verket hvor han bodde når han var der.
Kaasbøl lå i en langvarig prosess mot Müllers arvinger om at han skyldte dem 30000 riksdaler. Når det ble oppdaget at han hadde kassemangel i sin stilling og ikke kunne gjøre opp for seg ble han fratatt sine stillinger. Melchior Augustinnusen sier i sine notater om han under februar måned i 1693 at: »Præsident Petter Kaasbøl, som i nogle aar laa i København og procederede mot Møllers arvinger mistede begge Bestillinger. Han døde selv i sin Arrest i København i Mai. Blev begraven i Helliggeist Kirke. Sic transit gloria mundi«. Kaasbøl gikk altså konkurs og ved skifteoppgjøret etter ham viste skifte et gjorde kongen krav på 20900 riksdaler det som ble igjen etter dette tok Kaasbøls andre kreditorer.
Barn som er nevnt i Schølleroptegnelserne (PHT 1890, s. 217 ff.) og Hornemann er: Eilert, Gunnhild, Nils, Peder, Anna, Ellen, Susanna, Else, Mille, Elisabeth, Kaspar. Hornemann har på sin tavle også ført opp to sønner til: Hans og Anders - det er mulig at barna Hans og Anders som Hornemann setter opp som sønn av president Kaasbøll være sønner av Peder Sørensen Kaasbøll i Lille-Fosen. Peder Sørensens Kaasbøls barn var (skifte 15. jan. 1696 i Theim etter hans hustru Else): Anders, 24 år, Hans 21, Peder 16, Maren 25 og Anne.
Se også Lita Brodtkorbs artikel 'Peder Kaasbøl - Peter Kaasbøl' i NST XXIX (1984).
Skifte 20 mai 1693, Trondhjem.3: Forseglet efter avdøde president og stiftamtskriver Peter Kaasbøl. Langt og vitløftig skifte fra fol. 436-70. Tilstede enkens søster Gundel Skiøllers. Bygård solgt for 1700, bortleid bygård 352, avlsgård Devle og atskillig jordegods, sagbruk, plank og kjøpmannsvarer, 15 hollandske skilderier og to kvinnfolkcontrafeyer m.v. Brutto 25.829, hvorav Kongen ved Rentekammeret tok 24.181, resten til andre kreditorer. Boet sluttet 1709.
Kilde: nose.dk/
