Toke (også kendt som Val-Toke) (formentlig født i 940'erne, død 986) var en dansk kongesøn (yngste søn af Gorm den Gamle) og kortvarigt konge af Danmark (986), der levede i slutningen af 900-tallet, og som var konge af Skåne 971-984 & 985-986, indsat af sin storebror Harald Blåtand samt måske tillige jarl af Vendsyssel. Han nævnes på en runesten i Aars ved Aars Kirke, den såkaldt Års-stenen, hvor der står:[1]
oke.
n skal nævne Val-Tokes varde.
Endvidere nævnes han på Hällestad-sten 1 (sv) i Skåne, en sten rejst af Eskil efter Toke Gormsen, som han omtaler som sin hullan drottin. Indskriften på Hällestad-sten 1 lyder:
m en huld drot (herre). Han flygtede ikke ved Uppsala. Drenge (våbenfæller) satte efter deres bror stenen på højen støt med runer. De gik Gorms Toke nærmest.[2]
Han nævnes endvidere på Hällestad-sten 2 og Hällestad-sten 3 (Sverige).
De mest udførlige oplysninger om Toke gives dog af Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum.
Han var søn af Gorm den Gamle, men siges at være hans uægte barn.[kilde mangler]
I 971 omtales han som først i tyverne og dette år lod hans bror Harald ham udnævne som konge i Skåne. Ved Haralds død i 985 regerede Toke Skåne fra Borgeby og kort efter blev han i Roskilde hyldet som konge af Danmark. Hans kongeværdighed varede dog mindre end et år, da han døde allerede i 986. Efter Toke blev hans nevø Svend Tveskæg konge i Danmark.
Toke blev i 977 gift med Helga, en søster til fyrst Vladimir 1. af Kijev.
Han havde, ifølge nogle angivelser, en søn ved navn Asbjørn Tokesen.
Toke døde under slaget ved Fyrisvollene, som fandt sted i 986. Han døde sammen med sin søn Asbjørn, der også kæmpede i slaget. Odinkar, biskop i Ribe, nævnes også som en søn af 'Toki, hertug af Vendsyssel' i Adam af Bremens krønike.
