kgl. fæster fra 1776 og sandemand i Oksbøl, Gl. Haderslev sogn
Ifølge Gram herreds skyld- og panteprotokol 2 fol.45 og Bibogen s.78 og 79 overlod
Jep Iversen Buckholtz, der var enkemand 'samt gammel og svagelig' 9-1-1776 sin
hele kongelige fæstegård i Oksbøl til den ældste søn Iver med alt tilhørende inden- og
uden døre.
I fædrene- og mødrene arv skulle han udrede ikke så lidt til sine fire søskende. Brode-
ren Hans på 22 år skulle i rede penge have 800 Rdl, halvdelen, når han fyldte 24 år,
halvdelen, når han fyldte 25 år, efter den tid forrentet med 3% årlig rente, desuden en
skikkelig seng med tilbehør, en kiste, et skrin, et hængeskab, 4 læder stole, 4 tinfade
og 6 tin tallerkener og en sort overklædning til 12 Rdl. Hans tre søstre, Gyde Cathrine
30 år, Mette Marie 24 år og Kirsten 18 år skulle i rede penge have hver 200 Rdl, på
samme vilkår som broderen, som sen ældste datter allerede har fået, ligesom de, når
de kommer 'til et hæderlig støcke brød' d.v.s. bliver gift, hver skal haveen seng med
tilbehør, en helkiste og en halvkiste, en dragkiste og et lille skrin med beslag, 4 læder-
stole, 4 tinfade og 6 tin tallerkener, en treshue med skikkelig besætning, et spejl og
en skikkelig afforet overklædning, den yndste, Kirsten, også en sort kjole. Desuden
skulle de have 'et lident fæstensøl til 1 tønde øl' og broderen såvel som søstrene til
bryllupskost 12 skp rug, 2 tdr øl og det såkaldte fon, som bliver tilført bryllupshuset
(fon = de fødevarer, som familie, naboer og venner kom med forud for bryllup`et).
Den ældste datter, Anne Sophie, som var gift med Jens Bendixen i Erlev, havde al-
lerede fået sin fædrene- og mødrene arv. Som det ses af det udstyr, der skulle ud af
gården, har der været velstand til stede på gården.
Den gamle affældige Jep Buchholtz skulle forblive hos sønnen og dennes tilkommen-
de hustru på mad og mål og forsynes med al fornøden pleje og opvartning og desuden
hvert halve år 8 mark lybsk og fri kørsel, når han forlangende og behøvede det. Skulle
de ikke kunne komme overens, skulle han efter gårdens omstændigheder og med upar-
tiske mænds mellemkomst tilbydes en forsvarlig aftægt, men dette kom ikke på tale.
Mens sønnerne selv kunne underskrive, skrev han under 'med ført hånd'.
Overdragelsesdokument (i uddrag) mellem Maren Jørgensdatter og Jep Buchholz:
Afdøde gårdejer og sandemand Iver Buchholz` bo blev registreret og opgjort 7. & 8.
oktober 1814, hvoraf det fremgik, at gælden langt oversteg værdierne. Den ældste søn,
Jeppe, skulle overtage gården og give moderen aftægt, men samtidig skulle han over-
tage både den protokollerede og den uprotokollerede gæld. Samtidig skulle han udrede
følgende til sine søskende:
1: Hans Jørgen, som var 11 år og umyndig med formynderen farbroderen Knud Buch-
holz i Erlev. Han skulle have 200 rigsbankdaler i sølv, som skulle forrentes med 4%
årligt fra hans fyldte 15. år og udbetales, når han fyldte 21 år. Desuden skulle han i ud-
styr have et egechatol med overskab og en seng med tilbehør, og desuden skulle han
have frit og forsvarligt ophold på gården med føde, klæder og fornøden skolegang, til
han var blevet konfirmeret. Samtidig skulle han hjælpe broderen med alt forefaldende
arbejde på gården.
2-5: Anna Sophie Cecilia, som var 17 år og umyndig med formynderen Nis Mastrup
af Hammelev, samt de fire myndige søstre, som alle var gift, men endnu ikke havde
fået deres medgift, kun et egechatol hver med overskab og en seng ved deres bryllup.
Den yngste søster skulle have det samme, og desuden skulle hver af pigerne i medgift
have 100 rigsbankdaler i sølv, som skulle udbetales tidligst 1-5-1817 og fra denne dag
forrentes med 4% pr. år.
Desuden skulle han præstere følgende aftægt til sin moder, så længe hun levede:
Til beboelse blev der indrettet 3 fag god og bekvem bolig i nordenden af østerladen,
som aftægtsyderen stedse skulle holde i god og forsvarlig stand. Til kålgård fik hun
stykket øst for aftægtsboligen og op til byvejen i en bredde af 12 alen, som aftægtsy-
deren skulle indhegne og dyrke hvert år. Når hun gik på aftægt, skulle hun selvfølgelig
have sine gang- og livsklæder med sig, foruden de genstande i huset, hun forlods hav-
de udtaget som sin ejendom, men desuden skulle hun have en ½ øltønde, en thekedel
og en håndkedel, en mælkespand, en kærne med tilbehør, en flødespand, 4 sikar, en
jernpande og en ildtang med på aftægten. Hun skulle selvfølgelig have samme ret til
gårdens brønd, ovn, bryggers- og bageredskaber i fællesskab med gårdens øvrige be-
boere.
Til brændsel leveres før hvert års Mikkelsdag 10 læs gode, tørre tørv à 1000 stk / læs
og en favn knippeltræ frit til stedet og således, at det straks kan bruges.
Til føde leveres med det halve til majdag, det halve til Mikkelsdag i gode, sunde varer
12 skæpper rug, 10 skæpper malt, 3 skæpper grubemel, 3 skæpper brækgryn, 6 skæp-
per boghvedegryn og ½ skæppe havregryn. Kornet males og besørges frit til og fra
mølle. Til hver Mortensdag leveres en fed går med fjer, 4 lispund røget flæsk, 2 pund
humle og 1 skæppe salt samt 1 lispund vejret, skaget hør.
Af gårdens malkekøer udtager hun frit den næstbedste tillige med 2 af gårdens bedste
får. Når koen ikke giver tilstrækkelig mælk, skal hun om sommeren hver morgen have
en kande friskmalket mælk, om vinteren en kop, samt ugentlig 1 pund godt, velsma-
gende smør. Ko og får græsses og fodres med gårdens øvrige dyr, lammene dog kun
til Mortensdag. Kalve, lam og uld tilhører hende. Dør koen eller bliver for gammel og
uduelig, eller slagtes et af fårene, må hun udtage nye af de bedste i besætningen.
Aftægtsyderen skal betale hendes kirkeoffer og ekstraskat og skal årligt betale hende
som håndpenge 6 rdl 38 2/5 skilling, ligesom han skal fragte hende med heste og vogn
til 'Herrens bord' to gange årligt og det samme til familie og venner, døg ikke i så- og
høsttid.
Når hun bliver gammel og svag eller syg, skal hun passes bedst muligt, når døden ind-
træffer skal hun begraves kristsømmeligt efter sognets skik og brug, hvorefter alt, und-
tagen hendes klæder og ejendele, falder tilbage til gården. Klæder og ejendele deles
mellem hendes arvinger. Det er vel på den måde, at hendes smukke dragkiste kom til
datteren Maren i Nustrup og siden er gået i arv til efterkommere med Marie navnet.
Det hele blev 21-6-1816 protokolleret i Gram herreds skyld- og panteprotokol s.2525,
og indført i Nebenbogen nr.9 s.876-879. Iver Buchholtzs folie i Gram herreds skyld-
og panteprotokol var også 45, 2845 & 3071, og han døde stærkt forgældet.
Der er vel egentlig ikke noget at sige til, at det blev uoverkommeligt for sønnen at be-
stride alle udgifterne, også taget i betragtning, at man befandt sig i Statsbankerot per-
ioden. Han gik fra gården 5-12-1826, hvor Carl Frederik Matzen overtog den, hvoref-
ter også hans moders aftægt ophørte, hvorefter hun til datteren og familie i Stevelt,
hvor hun ifølge folketælling 1834 levede af almisser.
