(Research):Fra Slægtens Vig's bog:
Lidt om vore forfædre
Hvis man ser i lærer V. Bendtsens bog om Bølling sogn, finder man under Øster Bølling, at Preben Brahe til Engelsholm ved Vejle, ejer en helgård. (En helgård var en gård med 16 tdr. udsæd). Den bebos i 1683 af fæstebonden Thomas Sørensen. Det er sikkert den gård, som i dag ejes af Chr. Simonsen. - Efter undersøgelser i Rigsarkivet, foretaget af nu afdøde lærer i Sørbymagle ved Slagelse Johs. Nørgård (udgav Stengårdsslægten), fremgår det, at den »Søfrenske« (Sørenske) gård i Østerby fra 1575-1610 beboet af Søfren (Søren) Jensen, uden tvivl Jens Søfrensens (Sørensen) fader. Jens Søfrensen (Sørensen) fik så gården i 1610 og drev den indtil 1625, da han døde. Det var sikkert ham, der i 1624-25 var indblandet i en hekseproces i Borris. To kvinder var begge anklagede for trolddom. Den ene hed Ane Pedersdatter, og havde bl.a.
»gjort Jens Søfrensen (Sørensen) i Bølling sin skrøbelighed, for han pløjede hendes mark.«
Hun blev dog frikendt, mens Ane Lauridsdatter blev dømt til at brændes på bålet. Foruden denne proces var det ham, der rejste sag mod præsten i Bølling, hr. Peder Christensen.
I 1624 lå hr. Peder i strid med en bonde i sognet, Jens Søfrensen (Sørensen) i Øster Bølling, om en del af kongetienden, som han påstod altid havde ligget til præsten på grund af kaldets ringhed. Det bevistes at have været tilfældet indtil ca. 1620, men ikke derefter. Præsten fik en del af den omstridte tiende. Kongen, Christian den Fjerde, til hvem dommen indsendtes til endelig afgørelse, bestemte,
»at Tienden skal Præsten have, hvis han sig ikke udi andre maader haver forset, og Hr. Peder Christensen skal betjene sit kald.«
Bonden Jens Sørensen, som til en vis grad må have haft ret, må også have forset sig, da han blev fradømt sit fæstebrev. Han har dog sikkert fået lov at beholde det, eftersom han og hans efterkommere blev boende på gården.
Nogen tid senere rejstes der atter sag mod præsten. Det er Jens Søfrensens søn, Søfren Jensen. Han har sikkert fattet had til præsten. Denne gang er det en sag fra hr. Peders studentertid. Han havde åbenbart ikke været nogen fin og ideel mand.
»Midlertid han var hjemme hos hans fader i Burgaard efter han var hjemkommen fra Kjøbenhavn og var studerende havde han et drengebaren med en Qvinde vid naffuen Maren Christensdatter, som boede i Bur og fornævnte Maren Christensdatter stod aabenbarlig skrifte fore i Bur Kirke og der udlagde forn. hr. Peder Christensen for hendes rette barnefader, og forn. hr. Peder Christensen havde staaet aabenbarligt skrifte derfor i Bur Kirke.«
Præsten værger sig og anfører bl.a., at kvinden, der nu er død, var løsagtig og upålidelig. Ligeledes kommer sagen først frem nu på sit 11. år. Men det synes dog, som præsten ender med at indrømme rigtigheden af sigtelsen. Han beholdt dog embedet til sin død.
Søren Jensen havde gården i Øster Bølling fra 1625-1651. Han var gift med Mette Thomasdatter. I 1648 nævnes han som kirkeværge i Bølling, og i 1651 står der:
»Eftersom Søfren Jensen i Øster Bølling ved døden er afgangen, haver Mikkel Christensen udi Bjerrebo efter begæring Bølling Kirkes indkomst til sig annammet og skal dette Aar derfor regnskab gøre.
Det bemærkes, at afgangne Søfren Jensens Hustru i Øster Bølling af sidste regnskabsforhør er blevet Kirken et beløb på 70 sdlr., 2 mark og 7 sk. skyldig, hvilke penge bemeldte salig Søfren Jensens Hustru Mette Thomasdatter til fornævnte Kirkes værger paa Kirkens vegne skal erlægge og betale, som hannem skal være forelagt med forderligste at indfordre og til videre ordre udi god beredskab hos sig beholde.«
De havde en søn, der hed Thomas (1643-1726). I krigen mod Sverige (1658-1660) havde de tyske Brandenburgere bortrøvet både alterdug og messesærk fra Bølling Kirke. Af den grund blev Thomas Søfrensen spurgt til råds af herredsfogeden og provsten.
Thomas Søfrensen havde en datter, der hed Ane (1675-1751). Hun blev gift med Chr. Houlesen (1671-1746). De boede på hendes fødegård, hvor de havde mange børn. En søn hed Houle (1705-1772) og var gift med Abelone Sørensdatter. De boede først i Øster Bølling, men i 1742-1743 flyttede de til Kastbjerg i Bølling. Houle Christensen var tingfører og var sikkert den første sognefoged i Bølling. Grunden til at de flyttede var sikkert den, at Kastbjergs jord var mere samlet en Nørregårds, men desuden var der også en del ulve i Østerby.
De havde i alt 9 børn, og deriblandt var en datter, Anna Houlesdatter (1732-1786). Hun blev i 1760 gift med Chr. Andersen (1730-1797). De boede på Stengård i Sædding. Et af deres børn hed Sidsel, født 1767, og var gift med Jakob Jensen i Vrå i Skjern (1766-1828). Den yngste af deres børn hed Ane Marie Jakobsdatter, født 15. november 1810. Hun blev 29. marts 1835 gift med Niels Bendtsen, født 29. oktober 1807. Søn af Bendt Nielsen og Maren Andersdatter i »Gl. Hanning«. Niels Bendtsen var den ældste. Nr. 2 hed Ane Cathrine, født 29. oktober 1810. Gift 15. april 1832 med sognefoged i Lem Lars Sylvestersen, født 1803. Nr. 3 hed Anders Bendtsen, født 24. maj 1816. Han var muligvis gift med Ane Olesdatter i Noe. Den sidste hed Knud Bendtsen og boede på Bækbogård i Dejbjerg.
Niels Bendtsen var sognefoged i Hanning fra ca. 1860 til sin død den 16. oktober 1891 i »Gl. Hanning«. Da Danmark hærgedes af krig i 1864, var det ham, som havde til opgave at få kvæget væk, når preusserne kom forbi. Jeg er blevet fortalt, at når der i Hanning Kirke var offergang, var Niels Bendtsen altid til stede. De havde en bestemt salme, som de altid sang ved den lejlighed, og når.de kom til et bestemt vers, rejste Niels Bendtsen sig op og blev stående, til salmen var færdig. Derefter gik han forrest op til alteret og lagde sin offergave. Niels Bendtsen havde dog en del vanskeligheder med at få sognefogedembedet på grund af, at han havde et barn før sit ægteskab. Det skulle jo helst være en mand med en uplettet fortid, som skulle have sådan en stilling. Om det var af den grund, at der blev klaget over ham i 1860 af nogle beboere, som endog forlangte ham afsat, er jo ikke godt at vide. Han beholdt dog stillingen til sin død i 1891, og var altså sognefoged i snart 30 år. Niels Christian Nielsen (IX A, barnebarn af Niels Bendtsen) har fortalt nogle erindringer til en Hanningbo om bedstefaderen. Han fortæller, at der altid var stort rykind af Dejbjerg-rakkerne. De havde mange stridsspørgsmål, som sognefogeden måtte tage sig af. Der var i salshuset en stor stue med lergulv. I denne stue blev 'spørgsmålene forhandlet og drøftet med rakkerne, som undertiden var lidt ustyrlige. De kunne ofte være bevæbnede med både knive og pistoler.
Niels Bendtsen var med i krigen 1848-1850, og blev af den grund dekoreret med dannebrogsmændenes hæderstegn.
»Gl. Hanning« var under Niels Bendtsens eje drevet temmelig godt efter den tids landbrug. Det fortælles, at der i stalden stod 11 gode jyske heste.
Omkring 1860 blev der udskilt et stykke jord, hvorpå den ældste søn Bendt byggede en gård, som han drev meget godt. En anden søn ved navn Christen skulle også have en ejendom omkring »Gl. Hanning«. Der må have været udskilt en omkring 1875; men da Christen Nielsen giftede sig med Birthe Marie Nielsen fra Fasterlund, gik det hele i vasken. Niels Bendtsen må åbenbart ikke have været tilfreds med dette giftermål. De kom dog til »Gl. Hanning« i 1890, hvor de overtog en udskilt ejendom. Opførslen kostede 80 kr. for murerarbejdet og 125 kr. for tømrerarbejdet.
Den 4. januar 1880 døde Ane Marie Jakobsdatter af vandsot. Derefter fik Niels Bendtsen en husbestyrerinde ved navn Hansine Hansen. Hun havde været gift med en banearbejder, som var blevet dræbt af et tog. Hansine Hansen havde en datter med sig. Denne datter blev senere gift med Niels Bendtsens yngste søn, Jens Henrik. Han overtog Gl. Hanning« og sognefogedstillingen efter faderens død. I 1894 flyttede han gården op til vejen, hvor den ligger nu, og byggede det stuehus, som også står endnu. I 1902 solgtes gården, og Henrik Nielsen flyttede til Tarm.Ejere af »Gl. Hanning«
Niels Pedersen, før 1805 (Bendt Nielsens far).
Bendt Nielsen, 1805-1835,
Niels Bendtsen, 1835-1891.
Jens Henrik Nielsen, 1891-1902.
Siden 1902 har gården haft adskillige ejere. Nu er det handelsmand Knud Nisgård, som har den.
Overtog gården matr. 3a i 1833 efter sin fader.
