GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

WILLY PETERSEN CLAUSEN

VILLY PETERSEN CLAUSEN
Født 24 Jun 1920 Anderup, Stepping Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt
Død 14 Mar 1990 Hejlsminde, Christiansfeld Kommune, Sønderjyllands Amt
24 Jun 1920
Anderup, Stepping Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt
1 Aug 1883
Flovt, Øsby Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
10 Oct 1846
Råde, Øsby Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
22 Sep 1816
Bygrunden, Haderslev Vor Frue Domsogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
8 Feb 1818
Hyrup, Øsby Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
7 May 1845
Haderslev Vor Frue Domsogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
13 May 1810
Odense Sankt Hans Sogn, Odense Herred, Odense Amt
9 Jan 1810
Bygrunden, Haderslev Vor Frue Domsogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
Familie med ELLEN MARIE LANGHOFF
Vielse 29 Dec 1942 Sønder Stenderup Kirke, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Navn stavet
Fødsel 24 Jun 1920 Anderup, Stepping Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt
Dåb 25 Jul 1920 i hjemmet
PHOTO 24 Jun 1920
FT-1921 1 Feb 1921 Stepping By, Stepping Sogn

«font face='Arial'»«font size=4»Side 86+87. Yngste hjemmeboende barn af 7. Her er Willys fødselsår først anført som 1920, men derefter streget over og rettet til 1916. I den indtastede folketælling: 24.6.1916.
FT-1925 5 Nov 1925 Brænore, Taps Sogn, matr. 8a m.fl.

«font face='Arial'»«font size=4»Side 85. Hjemmeboende sammen med halvbrødrene Carl og Friedrich.
FT-1930 5 Nov 1930 Ødisvej 115, Brænore (matr. 4f)

«font face='Arial'»«font size=4»Side 44. Eneste hjemmeboende barn.
Konfirmation 8 Apr 1934 Taps Kirke, Taps Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
FT-1940 5 Nov 1940 Ødis By, Ødis Sogn, købmandsforretning, matr. 3m

«font face='Arial'»«font size=4»Side 165+166. Medhjælper hos købmand Jens Birkholm.
Død 14 Mar 1990 Hejlsminde, Christiansfeld Kommune, Sønderjyllands Amt
Begravelse 17 Mar 1990 Aller Kirkegård, Aller, Christiansfeld Kommune, Sønderjyllands Amt
Opslag 132 født. Fødslen skete i hjemmet kl. 16.30. Til stede var jordemoder Marie Frederikke Nygaard, født Lund, der også stod for anmeldelsen af fødslen.
Døbt Willy, men stavede sit navn Villy. På de forskellige offentlige attester er stavemåden korrekt anført som Willy. På gravstenen Villy.

Faddere ved hjemmedåben 25. juli 1920:
1. Jørgen August Rathkjen, Haderslev
2. Sophie Gabel, Haderslev
3. Marie Nygaard, Stepping

Willy Petersen Clausen kunne være halvbror til Mette Kjestine Petersen, født 26.2.1893 i Råd, Øsby Sogn, som datter af Hans Peter Petersen (1869-1940). Mette Kjestine blev 1919 gift med Theodor Andreasen, og på et tidspunkt efter 1940 flyttede parret fra Skrydstrup til Grønninghoved med datteren Petra og Mette Kjestines mor, Bodil Marie Svart, der døde i Grønninghoved i 1955. Mette Kjestine døde 1969 og Theodor Andreasen 1984, og begge blev begravet på Vejstrup Kirkegård.

Fødsels- og navneattesten oplyser ikke noget om Willys far, og Folkeregistret i Kolding har 15. dec. 2009 meddelt, at der ikke har været rejst en faderskabssag.

I FT-1921 er Willys fødselsår først anført som 1920, men derefter streget over og rettet til 1916!

Da Willy og Ellen Marie bliver gift i 1942, er der i anmærkningsrubrikken i kirkebogen noteret: 'Brudgommens Fader falden i 1. Verdenskrig i Rusland?' Og det til trods for, at der på Landsarkivet i Åbenrå foreligger en kopi af et brev til Christine Caroline Clausen, hvor hun i august 1916 underrettes om, at hendes ægtefælle Poul Jessen Clausen faldt den 25. juli 1916 i Pozières i Frankrig!

1. Landbrugsmedhjælper ét år fra 1934.
2. I lære hos købmand Birkholm i Ødis fra 1935. Læretid sandsynligvis 4 år.
3. 1940: medhjælper hos købmand Birkholm i Ødis.
4. Ved vielsen i 1942 er Willys stednavn 'Taps Sogn'. Erhverv: 'Kommis'.
5. Kommis hos købmand J. N. Østergaard i Sønder Stenderup indtil omkring 1943. Det var den samme forretning, som sønnen Aage købte i juli 1983 og drev indtil november 1991. Se noter nedenfor vedr. købmandsforretningen i Sdr. Stenderup.
6. Som fadder til Peter Langhoff i maj 1944 er Willy opført som kommis af Taps.
7. Mølleriarbejder på Sjølund Mølle i ca. 2 år.
8. Forsikringsagent 1946-47.
9. Selvstændig købmand Østergade 44, Haderslev, 1.9.1947-31.1.1955.
10. Selvstændig købmand Købmandsgade 4G, Grønninghoved, Vejstrup, 1.2.1955-1985. (Butikken solgt 1985 til Sigrid og Egon Pedersen). Se noter nedenfor vedr. købmandsforretningen i Grønninghoved.

Willys første bil, en Morris, blev købt 31.5.1954 til en pris af kr. 5.000. Udbetaling kr. 2.500, resten blev afdraget i løbet af resten af året 1954.

Lidt om købmandsforretningen i Grønninghoved, før Ellen Marie og Willy Clausen overtog den i 1955:

Købmandsforretningen blev overtaget fra Grønninghoved og Omegns Brugsforening. Denne brugsforening var ved FT-1901 og FT-1906 beliggende på Skamlingvejen, matr. 23a, (i dag Skamlingvejen 146, matr. 2z), og uddeleren var 1899-1910 Johan Hansen Schmidt.

Kolding Folkeblad, 22. marts 1899:
Brugsforeningen for Grønninghoved og Omegn
begynder sin Virksomhed Torsdag den 24. Marts.
Uddeleren modtager Æg til Smørpakkeriet i Esbjerg.
Bestyrelsen.

Johan Hansen Schmidt var født i Grønninghoved i 1839 som søn af smeden Hans Petersen Schmidt fra Andst og hustruen Gyde Marie Jacobsdatter Ravn fra Sjølund.

Johan Hansen Schmidt gik i faderens fodspor som smed, men var tillige brugsforeningsuddeler, jf. ovenstående. Han døde i Grønninghoved i 1919.

Fra 1910 var Alfred Nielsen brugsforeningsuddeler. Alfred Nielsen var født 20. oktober 1884 i Skanderup og gift med Katrine fra Sønderskov i Malt Sogn. Parret kom til Grønninghoved i 1910 fra Holsted. Ved folketællingen i 1911 er brugsforeningens beliggenhed matr. 2g, i dag Købmandsgade 4G i Grønninghoved. - (I FT-1901 og FT-1906 eksisterede denne matrikel ikke med bebyggelse).

I starten af 1912 var butikken blevet til en købmandsforretning, og købmanden var Anton Marius Erichsen. Han blev gift den 8. april 1912 i Sønder Bjert Kirke med Thora Hildegard Malling fra Elstedgård i Elsted Sogn. Anton Marius Erichsens bror, Johannes Eriksen, var blevet gift samme sted den 8. august 1909 med Agnete Malling, søster til Thora Hildegard. De to brødre var efterkommere af den navnkundige præst, Falle Erichsen, i Hejls. Johannes Eriksen var købmand i Sønder Bjert Sogn.

Anton Marius Erichsen og hustruen fik i 1912 en datter Inger Margrethe Malling Erichsen, deres eneste barn. Hun døde ugift 2005 i Vejstrup.

Anton Marius Erichsen var købmand i Grønninghoved i 43 år. En af købmand Erichsens kontrabøger, hvor det første køb er dateret 10. februar 1912, er i 2015 indleveret på Vejstrup Arkiv.

Sønder Stenderup Købmandsforretning, Stenderupvej 200, matr. 10d, bygningen opført 1913 med til-/ombygning 1971 (Noterne bringes også ved Hans Kristian Hansen Schultz (f. 25.12.1883 i Vejstruprød), da han var den første købmand på Stenderupvej 200 i Sdr. Stenderup).

De første 10 år på matriklen var der slagterforretning, der blev drevet af Jørgen Rasmussen Holm. Træffes på stedet 1916 og 1921. I 1925 arbejdsmand. (I 1901, 1906 og 1911 var slagter Jørgen Rasmussen Holm på matr. 93 identisk med Stenderupvej 197, 1901 ejet af Jes Thygesen).

Jørgen Rasmussen Holm døde den 9. december 1940 i en alder af 80 år: Fhv. slagter, aldersrentenyder af Sdr. Stenderup. Han var født i Vonsild den 24. februar 1860.

En gennemgang af købmændene på Stenderupvej 200:

Hans Kristian Hansen Schultz (med i denne slægtstavle) var den første i rækken, men inden han fik sit virkefelt på Stenderupvej 200, var han købmand på en anden adresse i Sønder Stenderup, men meget tæt på nr. 200. I folketællingen i 1916 er matrikelnummeret 36a, findes ikke i dag. På matrikel nr. 10d var der slagterforretning drevet af Jørgen Rasmussen Holm, som også var der i 1921.

Hans Kristian Hansen Schultz (kaldet Christian Schultz) startede købmandsforretning på Stenderupvej 200 i 1923, jf. nedenstående.

Kilde: Ib Doktor, 1. juli 1988:
Kolding Politikreds 1898-1927
Næringsprotokol i Kolding Herred
'Aar 1923 den 16. April erholder Hans Christian Hansen Schultz, der er født den 25. December 1883 i Vejstrup, Ernæringsbevis i Sdr. Stenderup Sogn, Kolding Herred, som Detailhandler uden Adgang til Forhandling af stærke Drikke.
I Erkendelse er erlagt 90 Kr. og i Stempel 30 Kr.'

Christian Schultz blev født i Vejstruprød i Vejstrup Sogn den 25. december 1883 på en lille ejendom, der i dag har adressen Søndergyde 1. Her voksede han op sammen med tre ældre søskende og en yngre bror.

Hans mor, Kjerstine Dau, havde en søn fra sit første ægteskab, Hans Jakob Hansen, som døde i 1886 i en alder af næsten 12 år. Hans mor døde den 2. marts 1894 i en alder af 48 år. Hans far, Hans Olesen Hansen Schulz, var født i Grønninghoved den 13. juli 1839 og døde i Vejstruprød den 25. december 1914.

Christian Schultz' farfar Hans Christiansen Schultz var født i Vejstruprød i 1797 og blev gift med Mette Maria Mathiasdatter fra Ødis. Omkring 1841 bosatte de sig i Sønder Stenderup på et kådnersted, hvor Hans Christiansen Schultz døde i 1865 og hustruen i 1867.

Christian Schultz havde sin læretid i Hejls hos købmand, kroejer og agerbruger Christen (kaldet Christian) Hansen, gift med Elisabeth Marie, f. Eriksen.

Ved folketællingen i 1911 var Christian Schultz kommis samme sted. Der er her anført, at han kom til Hejls i 1907 fra Ringkøbing. Ikke fundet i Ringkøbing ved folketællingen i 1906.

Den 27. oktober 1912 blev han i Helligåndskirken i København gift med Johanne Marie Holm fra Lisbjerg. Ved vielsen var han købmand i Sønder Stenderup, hvortil han var ankommet i 1911 fra Hejls.

(Pr. 1. maj 1913 blev ansat en kommis fra Kolding, Th. Fischer-Nielsen, der senere rykkede til Stenderup Bys Brugsforening og derfra til Agtrupskov Brugsforening i 1924).

Ved folketællingen i 1916 købmand på matr. 36a. Parret fik en søn, Kjeld Tage Schultz, i 1913. Ved folketællingen i 1921 intet matrikelnummer.

I 1923 etablerede Christian Schultz købmandsforretning på den nuværende adresse, Stenderupvej 200, hvor familien stadig boede i 1925. Sønnen Kjeld Tage blev konfirmeret i Sønder Stenderup Kirke i 1927. Omkring 1929 rykkede familien til Kolding og bosatte sig på Jovavej 18, hvor Christian Schultz var købmand. Christian Schultz døde i 1948. - I 1959 er købmanden på Jovavej Anker Pedersen fra Korning.

Jens Nielsen Østergaard blev den næste købmand på Stenderupvej 200 i slutningen af tyverne.

Jens Nielsen Østergaard var født den 1. juli 1891 i Læborg Sogn og blev gift den 3. august 1930 i Sønder Stenderup Kirke med Asta Jensen, født den 8. marts 1901 i Helsted, Borup Sogn.

I 1930 fik parret tvillinger, to piger Grethe og Ebba. Grethe døde efter få dage. I 1940 blev datteren Jette Dorte født.

Ved folketællingen i 1930 var den forrige ejers søn, Kjeld Tage Schultz, koloniallærling hos Jens Nielsen Østergaard. Derudover var der en husassistent, Henriette Jensen, fra Borup Sogn i Randers Amt.

Ved folketællingen i 1940 var der en kommis, Valdemar Skov, fra Skrave Sogn.

Omkring 1941/-42 en kommis, Willy Petersen Clausen. Han var født i 1920 i Stepping Sogn og blev senere selvstændig købmand, først i Haderslev, senere i Grønninghoved, Vejstrup Sogn.

Købmand Østergaard døde den 6. november 1955 på Kolding Sygehus og blev begravet på Sønder Stenderup Kirkegård.

Nekrolog i avisen:

Dødsfald, Købmand J. N. Østergaard, Sdr. Stenderup

'Mange Steder i Sdr. Stenderup gik Flagene i Søndags paa halv ved Meddelelsen om, at Byens ansete og afholdte Købmand, J. N. Østergaard, uventet var død paa Kolding Sygehus tidligt om Morgenen. Købmand Østergaard blev indlagt for et Par Uger siden, og man mente, at en svær Operation var vel overstaaet. Pludselig stødte en Forværring til, antagelig i Form af en Blodprop, og det stod han ikke igennem.

Købmand Østergaard, der blev 64 Aar gammel, stammede fra Vejen-egnen, og han havde drevet Forretning i Sdr. Stenderup i godt og vel 25 Aar. Forholdene var beskedne, da han startede, men i Løbet af forholdsvis faa Aar havde Østergaard skabt en solid Eksistens for sig og sine, og hans fortsatte Virke bar Fremgang med sig. En væsentlig Aarsag hertil var saa afgjort den Tillid, han nød i store Kredse. Han havde alle de Egenskaber, hvormed man gerne vil forbinde en god Købmand, stabil og redelig var han i al sin Færd og dertil et baade venligt og hjælpsomt Menneske.

I 1946 indvalgtes J. N. Østergaard i Sdr. Stenderup Sogneraad, hvor han sad indtil 1954 - den sidste Periode i øvrigt som Kommunekasserer. Det manglede ikke paa Opfordringer til at fortsætte, men Østergaard mente, at han efter 8 Aars Forløb havde aftjent sin kommunalpolitiske 'Værnepligt' og nu maatte være berettiget til helt at hellige sig sin Forretning. Han vilde dog ikke undslaa sig for Hvervet som Kommunalrevisor. En Aarrække havde han været Formand for Sognets Handels- og Haandværkerforening.

Købmand Østergaard vil mindes som en Mand, der udrettede stort i det stille. Han var i Ordets egentligste og bedste Forstand en god, konservativ Mand, et retlinet og fint Menneske. Han efterlader sig sin Hustru og to Døtre, hvoraf den ene er gift i Nyborg, og den anden er Elev paa Kolding Gymnasium.'

Herefter går der 5-6 år, hvor vi ikke ved, hvem der stod for købmandsforretningen.

Peter Fuglsang Møller blev købmand på Stenderupvej 200 i 1961.

Peter Fuglsang Møller døde den 6. april 1988 og blev begravet fra Sdr. Stenderup Kirke den 9. april 1988.

Nekrolog i avisen den 8. april 1988:

'Fhv. købmand Peter Fuglsang Møller, Mariavej 8, Sønder Bjert, 64 år.

Peter Fuglsang Møller, bedre kendt som 'købmanden fra Sdr. Stenderup', stammede fra Vonsild, men gik efter skolegangen i lære som kommis. Han blev udlært i en af datidens fine købmandsforretninger i Mazantigade i Kolding, inden han i 1946 flyttede til Kalundborg for at arbejde som kommis. Året efter gik turen dog tilbage til Jylland, for han var blevet gift med Nina, der arbejdede samme sted som han, og parret besluttede, at de ville have deres egen forretning.

Efter kort tid med en lille forretning i Kolding flyttede ægteparret til Sønderjylland, hvor de i fem år var købmænd. Derefter kørte Peter Fuglsang Møller som repræsentant for en stor isenkræmmer i Kolding. I 1961 fik ægteparret så forretningen i Sdr. Stenderup, som de drev i 22 år, indtil Peter Fuglsang Møller blev syg i 1983.

Familien flyttede til Sønder Bjert, men føler sig mest knyttet til Sdr. Stenderup. Derfor var det Peter Fuglsang Møller meget på sinde at sørge for sine gamle, trofaste kunder i byen, og han ville have en seriøs købmand til at overtage forretningen.

I sine unge dage var Peter Fuglsang Møller en meget ihærdig fodboldspiller og spillede på Old Boys holdet i Stenderup.

Han efterlader sin kone og to børn, en datter i Lindved og en søn i Bjert.'

Aage Langhoff Clausen købte Sønder Stenderup Købmandsforretning den 1. juli 1983 af købmand Møller. Aage Langhoff Clausen var købmandsuddannet, og ved overtagelsen af forretningen i Sdr. Stenderup kom han fra en stilling hos Ellegaard Marked på Mosevej i Kolding. Købmandsforretningen var en blandet landhandel med Havarti-ost fra Sdr. Stenderup Mejeri, havregryn fra Dalby Mølle, bagerbrød etc. Der blev også fortsat kørt varetur en gang om ugen. Af nye tiltag kan blandt andre nævnes forhandling af fersk kød fra Ellegaard Marked på Mosevej i Kolding, tips og lotto fra Dansk Tipstjeneste, håndkøbsudsalg og udlevering af receptpligtig medicin fra Kolding Svane Apotek og posthus under Kolding Postkontor. Betaling via Dankort-terminal blev indført omkring 1984. I 1990 blev der etableret turistinformation i form af et butiksvindue med skiftende udstillinger. I denne periode var fremtiden for Sdr. Stenderup Centralskole for øvrigt et varmt emne. Den endelige lukning af skolen skete i 2018.

Den 16. november 1991 solgte Aage Langhoff Clausen forretningen til Maren Thrysøe fra Ramme ved Lemvig. Den sidste købmand på stedet blev Inger Felthaus Barsøe fra Catrineberg, der lukkede forretningen i efteråret 2008.

Der var således købmandsforretning på Stenderupvej 200 i ca. 85 år.

I skrivende stund, 2018, er der webshop på adressen.