PEDER HANSEN BOM

Født 11 Apr 1777 Kerteminde Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt

Død 2 Dec 1837 Kerteminde Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt

Fødsel 11 Apr 1777 Kerteminde Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt

Dåb 11 Apr 1777 Kerteminde Kirke, Kerteminde Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt

FT-1787 1 Feb 1787 Vestergade, Kerteminde Købstad

Konfirmation 1792 Kerteminde Kirke, Kerteminde Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt

Svendeprøve 23 Jun 1794 Kerteminde

FT-1801 1 Feb 1801 Vestergade, Kerteminde Købstad

Optaget som mester 29 Sep 1802 Kerteminde

Borgerskab 2 Oct 1802 Kerteminde

FT-1834 1 Feb 1834 Vestergade 13, Kerteminde Købstad

Død 2 Dec 1837 Kerteminde Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt

Begravelse 9 Dec 1837 Kerteminde Kirkegård, Kerteminde Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt

Opslag 92 født.

Peder Hansen Bom løste borgerskab som skomager i Kerteminde 2. oktober 1802.
Skomagermester i Vestergade i Kerteminde Sogn.

Gift to gange:
I hans første ægteskab fødtes der én pige.
I hans andet ægteskab fødtes der 13 børn.

Død: Side 191. Peder Hansen Bom. Skomagermester i Kerteminde. 62 år.

Skomageren

Blandt de mange veletablerede håndværk regnes skomageriet som et af de vigtigste. Det hørte også til blandt fagene med flest udøvere, og det blev tidligere betragtet som et fint håndværk. I København rangerede det i slutningen af 1600-tallet lige efter de fineste: guldsmedene, bagerne og smedene.

I Kerteminde var skomageriet gennem århundreder det dominerende håndværk. Antallet af udøvere i byen var så stort, at mange skomagere måtte drage udenbys for at afsætte deres produkter.

De mange udøvere af faget kan illustreres gennem Kerteminde-slægten Bom. Skomagerne holdt i mange år til i Vestergade.

Oprindelig var skomageren sin egen garver, men med etableringen af et selvstændigt lav i 1635 blev arbejdsopgaverne indskrænket. I det gamle skomagerværksted fandtes ingen maskiner. Først omkring 1860 begyndte symaskinen langsomt at dukke op.

De første danske skotøjsfabrikker opstod i slutningen af 1800-tallet. Det var i virkeligheden kun forvoksede værksteder med enkelte maskiner, der ikke kunne yde den faglærte skomager nogen reel konkurrence.

Efter århundredeskiftet blev fabriksfodtøjets kvalitet gradvis forbedret, og efterhånden døde det traditionelle skomagerhåndværk ud, og i dag er skomageren et udpræget reparations- og servicefag.