Friderich Emil BEENGAARD

Født 10 Dec 1808 Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt

Død 20 Jun 1892 'Kongens Hørgård', Stenderupskov, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt

Beliggenhed 'Kongens Hørgård', Gl. Ålbovej 17, Sønder Stenderup, matr. 23a

Fødsel 10 Dec 1808 Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt

Dåb 22 Dec 1808 Garnisonskirken, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt

FT-1834 1 Feb 1834 Slottensgade 82, Slagelse

FT-1840 1 Feb 1840 Stenderup By, Sønder Stenderup Sogn, gårdsted

FT-1845 1 Feb 1845 Stenderup, Sønder Stenderup Sogn, gårdsted

FT-1855 1 Feb 1855 Stenderup, Sønder Stenderup Sogn, gård

FT-1860 1 Feb 1860 Stenderup By, Sønder Stenderup Sogn, gård

FT-1870 1 Feb 1870 'Kongens Hørgård', Stenderupskov, Sønder Stenderup Sogn

FT-1880 1 Feb 1880 'Kongens Hørgård', Stenderupskov, Sønder Stenderup Sogn

FT-1890 1 Feb 1890 'Kongens Hørgård', Stenderupskov, Sønder Stenderup Sogn

Død 20 Jun 1892 'Kongens Hørgård', Stenderupskov, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt

Begravelse 27 Jun 1892 Sønder Stenderup Kirkegård, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt

Opslag 129 født.

Virgo-Fyn: Beengaard, Frederik Emil, født København, maler og glarmester 4.7.1837, III 178, opsagt maler 3.8.1839, III 195.

Død: Side 145. Frederik Emil Bengaard. Aftægtsmand i Stenderupskov, enkemand. Søn af stokmester Jørgen Christian Beengaard og hustru Karen Elisabeth Berg i København. Afdøde hustrus navn: Ane Jensen Lolland. 83 1/2 år. Døde af alderdom.

Friderich Emil Beengaard købte Kongens Hørgård i 1853 og opførte nyt stuehus, der bærer årstallet 1861..

Følgende er en afskrift af en artikel fra bogen 'Hjemstavnsbog, Stenderup Sogns Historie' redigeret af F. L. Hansen, Solkjærgaard, i 1933-34:
'Kongens Hørgaard. Denne Gaard har oprindelig været en ryddet Plads i Skoven, hvorpaa, som tidligere nævnt her i Bogen, Bønderne som en Art Hoveri skulde saa Hør. Det hedder saaledes i et gammelt Skrift om Hoveri i Stenderup: At Beboerne skal aarlig i den kongelige Skov indgærde en vis Kobbel og besaa den med Hør, der sendes dem fra Amtshuset i Haderslev, de skal tilse Hørren om Sommeren, ruske den, naar Tid er, tage Frøet af, røde den og bringe den til Haderslev. Det gamle Kort over Stenderup fra 1716 viser tydeligt den aabne Plads i Skoven, der dengang indtoges af 'Kungs Hør Gaar'. Efter Skovindfredningen i Slutningen af det 18. Aarhundrede, da Bøndernes Rettigheder i de kongelige Skove blev ophævede, tildeltes der, som nævnt i Omtalen af Skovene, bl.a. Stenderupgaard, som havde haft store Rettigheder i Skoven, et Stykke Land, der formentlig var det nuværende Kongens Hørgaard. I Sætningen af Sognets Jorder i 1794 staar nemlig under de Marker, der tilhører Stenderupgaard: Abfindungsland i Skoven Kongens Hørregaard. Dette Land er ret snart solgt fra og bebygget som selvstændig Ejendom af en Svigersøn af Zoëga, Stenderupgaard, ved Navn Peter Outzen. Han ejede Gaarden indtil 1838, da den solgtes til C. F. Petersen, der atter solgte den i 1853 til Fr. E. Beengaard, der kom fra København, men giftede sig ind i en af de gamle Stenderup-familier. 1873 afstod han Gaarden til Sønnen Jørgen Beengaard, der atter i 1907 solgte den til Chr. Holst, af hvem den nuværende Ejer, M. Chr. Vyff, købte den 1924. Gaardens Areal er nu ca. 97 Tdr. Land.'
Efterfølgende note:
'Fr. E. Beengaard, der kom fra København': Fr. E. Beengaards far var født i Sønder Stenderup.

Uddrag af F. L. Hansens Stenderup-bog 1933-34, Skolevæsenet:
'1859 rejstes der Krav fra en Del Beboere i den østlige Side af Sognet samt fra Kirkevisitatoriet i Haderslev om, at der opførtes en Skole i Stenderupskov. Endelig efter megen Strid og Modstand fra den vestlige Ende af Sognet gik selvfølgelig Kirkeøvrigheden af med Sejren, og der udgik Befaling fra Haderslev om, at Skolen skulde opføres, hvilket den altsaa blev 1860. Det er meget morsomt at se i dette Utal af Skrivelser, der er vekslet mellem Stenderup Skoleforstanderskab, som dengang foruden Formanden, Pastor J. Petersen, bestod af tre Medlemmer, nemlig Peter Schrøder, J. P. Christiansen og H. J. Schmidt, alle de Kneb, der anvendtes fra Skolemodstandernes Side for at forhindre eller i hvert Fald forhale Sagens Gennemførelse. Til sidst, efter at Kirkevisitatoriet i Skrivelser, holdt i et meget bestemt Sprog, havde befalet Skolens Opførelse, indgik Fr. Petersen, Varmark, og P. Brodersen, Thygesminde, med et Andragende til Ministeriet for Slesvig i København, gaaende ud paa, at Ministeren skulde omstøde Visitatoriets Beslutning, hvilket selvfølgelig ikke kunde lade sig gøre, og de fik blankt Afslag på Andragendet. Selv Mathias Thrige, Stenderup Østergaard, der var udset til at skulde afgive Jord til Byggeplads m.m., protesterede længst muligt herimod. Først efter at Visitatoriet havde truet med at sende ham to Sandemænd paa Halsen, der skulde opmaale og vurdere Jorden, det man i vore Dage kalder Ekspropriation, gav Thrige efter og indgik paa at afgive 2 Skp. Land af sin Mark, hvor Mørkholtvejen støder til Gl. Aalbovejen, for en Betaling af 125 Rdl. Alle havde nu bøjet sig for Overmagten, og Kromanden, PETER PETERSEN LANGE i Gl. Aalbo Kro, kunde som den, der havde ledet Kampen hjemme i Sognet for Skolens Bygning, glæde sig over Sejren, som var fuldstændig - ydermere, da der selv blandt Beboerne i Stenderupskov var saa betydelige Modstandere imod Planen som Michel Tonnesen, Dorthealund, Erik Hatt, Gl. Aalbogaard, og BEENGAARD, Kg. Hørgaard.'