GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Jep Larsen (Kloster)

Født 1726 Sennels, Sennels sogn, Hillerslev herred, Thisted
Død 29 MAY 1784 Sennels, Sennels sogn, Hillerslev herred, Thisted
Familie med Maren Andersdatter
Lars Jepsen Kloster 29 MAR 1766 Sennels, Sennels sogn, Hillerslev herred, Thisted
Vielse 11 JUL 1760 Hillerslev kirke
Fødsel 1726 Sennels, Sennels sogn, Hillerslev herred, Thisted
Død 29 MAY 1784 Sennels, Sennels sogn, Hillerslev herred, Thisted

Jep Larsen (Kloster) ses den 5. maj 1760 at have faaet fæste paa en ejendom i Sennels under Ullerupgaard gods. Fæstebrevet har følgende ord l yd:
'Lars Toft paa Ullerupgaard haver stæd og fæst saasom jeg og hermed stæder og bortfæster til Jep Larsen barnføed i Sennels det Sted ibm. som Christen Graversen sidst beboede, Skatter efter nye Landmaalingens matri-cul af 1 td. 2 skpr. 2 alb. hartkorn, hvilken bolig bemelte Jep Larsen hans livstid i fæste maae nyde bruge paa de conditioner at han betal er a-prili kvartall sidst forfalden og siden fremdeles alle kongelige Skatter og paabudde, som enten nu ere eller herefter allernaadigst paabudden vor- der, desligeste til martini førstkommende og siden aarlig i rette tiider efter Loven udreder Skyld Biug 1½ tønde udi Landgildemaal, samt forret det sædvanlige Hoverie lige med de øvrige Hoveri bønder og i de t øvri ge reparerer og forbedrer Bygningen saaledes at samme kand staae for et fuldt Siun.'
Efter Jep Larsen (Kloster)'s død blev der den 28. juni 1784 afholdt skifte i boet mellem enken Maren Andersdatter og børnene Anne, 23 aar, Lars, 18 aar, og Anders, 16 aar gammel, af hvilke sidstnævnte opholdt sig hos morbroderen i Skovsted, medens de to andre opholdt sig hje mme paa ejen dommen. Fra boets registrering og vurdering kan nævnes følgende effekter: I dagligstuen: 1 fyrretræsbord paa aaben fod og med skuffe under, vurderet til 2 mk., en fyrre træsskammel, 1 egetræsbænk og 2 fyrretræsskænke, 1 jern- kakkelovn med skuffe og ramme, vurderet til 6 rdr., 1 par sengesteder med tilhørende sengetøj besta aende af olmerdugsoverdyner og underdyner, hoved og lagner, samt af mindre effekter bl.a. 5 røde fade, 15 lermælke-kar, 4 stentallerkner, 6 trætallerkner, 1 salmebog og 1 bøn nebog. I den vestre stue: 1 lille fyrretræsbord med skuffe under, 1 gammel kiste uden hængsler, 1 lille flaske, 1 skammel, 1 gammel pisk og en fyrretræskiste, som indeholdt afd&oslas h;des garderobe, nemlig: 1 sort vadmelskjol, 1 vadmelsvest, 1 par sorte skindbukser, 1 blaa vadmelsvest, 1 blaa vadmelskjol, endnu en gammel vadmelskjol, 1 hvid vadmelstrøje, 1 ny skindtr&oslas h;je, 1 par gule skind bukser, 1 hvidt hatteslag, 1 'kallemanches' brystdug, 1 gammelt blaat vad hatteslag, 1 par blaa vanter, 1 par blaa strømper, 2 blaagarns skjor 1 par gamle støvler, 1 par sko med messingspænder, 2 kraver, 1 par halværmer, 2 halsklude, 1 sølvknap, 1 lærredskjorte med hornknapper, 2 par gamle sorte vadmelsbukser, 1 par gamle skindbukser, 1 gammel blaa vadmelstrøje, endnu 1 brystdug, 1 ældre skindtrøje, 1 par graa strømper og 2 hatte.
I et kammer i stuehuset fandtes bl.a. 1 øltønde, 1 lille ølanker, 1 otting, 4 sorte gryder, 1 fyrfad, 1 studsglas, 4 hornskeer, 3 træskeer og et krus med tinlaag. I melkammeret nævnes et par bygkværne, 1 loftstige, 1 selde, 2 sold, 4 kurve, 2 grynkurber, 2 gamle høleer med drag, 2 river og en gammel rok, medens der i frammerset bl.a. var 1 gruekobberkedel, vurderet til 1 rdr. 4 mk., 1 fyrrekar, 1 egekar, 1 kærne, 1 lille træbøtte, 1 ildklemme, 1 rist og trefod.
Af redskaber paa gaarden nævnes en gammel beslagen vogn med haver, lej rer, stænger og hamler, vurderet til 6 rdr., 1 par gamle beslagne forhjul samt møgfjelle, 1 plov med et langt jern og 2 skær, 1 harve med 3/4 jern- tænder, 1 trillebør, 1 tjærekande, 1 skærekiste med kniv, 1 gamm el slibe med jernaksel, 1 sav, 1 økse, 1 spigerbor, 1 hammer, 1 hovtang, 2 plejle, 1 fork, 1 gammel rive, 1 hulskovl, 1 kasteskovl, 3 grebe, 2 skovle og 1 lang stige.
Af besætning p aa gaarden nævnes blot en brun 4 aars hoppe, der vurdere des til 18 rdr., 1 gammel sort 13 aars hoppe til 7 rdr., 1 sortbroget 8 aars ko til 7 rdr., 1 graa studekalv, 1 rdr., 1 galtgris, 1 rdr. 1 mk., og 3 faar med 1 lam, 2 rdr. 2 mk.
Boets samlede aktiver opgjordes til 86 rdr. 2 mk. 10 skill., men her var en del gældsposter først og fremmest til herskabet paa Ullerup gaar d, som forlangte bygningerne sat i stand for et samlet beløb paa ikke mindre end 56 rdr. Blandt de enkelte poster paa den temmelig store repa rationsoversigt kan nævnes 16 læs r&osl ash;r til straatag sat til 1 rdr. pr. læs, og 30 læs ler til 1 rdr. 1 mk. 8 skill., 10 kvinder paa egen kost i 1 dag for at slaa leret op paa væggene, 1 rdr. 4 mk., og en tømr er paa egen kost i 30 dage, 7 rdr. 4 mk.
Ud over de nævnte 56 rdr. til istandsættelse af bygningerne krævede herskabet endvidere et beløb til den besætning og de r edskaber, som hav de været paa ejendommen ved fæstets overtagelse. Det drejede sig om 36 rdr. til 2 gode klovheste og 25 rdr. 3 mk. til 1 vogn, 1 plov og 1 harve. Paa gaardens loft fandtes en smule korn, men dette betragtedes ikke som væren nok til fodring af dyrene indtil høsten, hvorfor der blev opført en gældspost paa 3 rdr. 2 mk. til indkøb af 4 skp r. rug og 4 skpr. byg. Des kan nævnes, at det i høstens tid ville blive nødvendigt at betale 1 rdr. for en karl til at forrette det lovbefalede hoveriarbejde til her- regaarden. Ti l slut nævnes diverse mindre gældsposter, saaledes 4 rdr. til Christen Andersen i Skovsted og 1 rdr. til sr. Anders Grishauge i Thi sted for noget leveret hør. Selve skiftets afhold else havde kostet 4 rdr. 3 mk. 8 skill., og boets samlede passiver blev herefter opgjort til ialt 138 rdr. 5 mk. 2 skill., et beløb der saaledes langt oversteg aktiverne, hvorfor der intet kunn e blive til arv og deling. Enken ønskede imidlertid at fortsætte fæstet paa ejendommen, indtil sønnen Lars var gammel nok til at overtage den, og dette bevilgedes.
I de kommende 3 aar drev Maren Andersdatter derefter fæstegaarden vide hjulpet af sønnen Lars og datteren Anne, og i 1787 ses fæstet derpaa at være overgaaet til Lars, hos hvem Ma ren Andersdatter nu levede paa af tægt.
Jep Larsen (Kloster) er den første i slægten, der nævnes med tilnavnet Kloster, et tilnavn som han ikke hver gang nævnes me d i de bevarede arki valier. Saaledes betegnes han blot Jep Larsen, da han i 1760 blev gift, medens hans hustru som fadder ved barnedaaber i Sennels i 1763 og 1770 kaldes Jep Klosters hustru. Han ses da heller ikke at have baaret til navnet, da han i 1760 fik fæste paa ejendommen, men paa skiftet efter ham 1784 betegnes han udtrykkelig Jeppe Larsen Kloster. Hvor dette tilnavn stammer fra, vi des desværre ikke, idet der ikke paa egnen kendes nogen lo kalitet af det navn. Da tilnavnet først opstaar, efter at han har over taget ejendommen, er det muligt, at ordet Kloster netop h ar været knyttet til denne ejendom.

punkttegn  Fødselsnotater:

At hans fødested skal være Sennels, fremgaar af det til ham udstedte fæsteb rev, for hans daab har ikke kunnet findes, idet Sennels sogns kirke begynder den 23. marts 1727.


Billede

Jep blev gift med Maren Andersdatter, datter af Anders Mikkelsen og Anne Pedersdatter Overgaard, den 11 Jul. 1760 i Hillerslev Kirke. (Maren Andersdatter blev født i 1725 i Lille Hillerslev, Hillerslev Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt, o g døde efter 1801 i Sennels, Sennels Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt.)

punkttegn&n bsp; Begivenheder i deres ægteskab var:

• Forlovelse, 30 Jun. 1760.