Kilde: kroenike.dk:
Jens Risom blev på Bornholm gift med en datter af landsdommer Niels Nielsen og havde tillige hjælp af sin bror Jacob Risom, der fungerede som skriver, men da de begge inden for kort tid døde, valgte Risom at vende tilbage til Jylland, hvor ha n kom fra. Som belønning for sin indsats under oprøret modtog han af kongen herregården Nebbegård mellem Vejle og Fredericia sammen med en adelstitel. Hans administrative evner blev af den enevældige regering udnyttet i forskellige kommission er, hvilket langs ad vejen førte til de tidligere nævnte udnævnelser til assessor og senere kammerråd. Selv om både Nebbegård og de tilhørende bøndergårde var meget ødelagte efter krige og pestepidemier, skabte Jens Risom sig en størr e personlig formue ikke mindst gennem studeopdræt.
Jens Lauridsen Risom blev gift med Sophie Lauridsdatter Friis, der er ud af den adelige slægt Friis fra Haraldskær. Slægten kaldes også Skaktavl-Friiserne. Deres fælles våbenskjold kan ses i toppen af altertavlen i Gaarslev kirke, der hørt e til Nebbegaard. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvem forældrene til Sophie Lauridsdatter Friis er, hvilket nok kan undre, da der jo foreligger mange oplysninger om de forskellige adelsslægter og Skaktavl-Friiserne er absolut e en af de fremtrædende. Blandt medlemmerne kan således nævnes Børglum-bisperne Peder Friis, der deltog i unionsmødet i Kalmar 1397, og Jep Friis, død 1486, samt den sidste katolske biskop i Viborg, Jørgen Friis, død 1547. I hans bispe gård besluttede de jyske rigsråder 1522 at afsætte Christian II.
En sidste sjov detalje skal med her. 1680 fik Jens Lauridsen Risom også skøde på herregården Brandbjerg ved Jelling. I Danske slotte, Bind XV, s. 332-333 fortælles, at han virkede året efter som kommissarius ved omordningen af ryttergodse t og søgte i forbindelse hermed at skaffe sig belejligt gods til sin ny herregård. Hans gods til Nebbe lå ikke særlig bekvemt hverken for ham selv eller kronen, idet det var spredt mellem dennes ryttergårde, tit i større afstand fra Nebbe . Og nu søgte han om at måtte mageskifte det mod hele Jelling by, der lå uden for det egentlige rytterdistrikt og forøvrigt var så medtaget efter svenske-krigens ødelæggelser, at den næppe foreløbig ville kunne holde ryttere. Risoms god s var allerede udlagt til rytterhold og byttehandelen nær ved at gå helt i orden, ja skødet var udfærdiget og skulle underskrives af kongen, Christian V, da denne pludselig satte sig imod mageskiftet, 'nemlig fordi Hans kgl. Majestæt ved de n sidste nærværelse derudi landet allernådigst lod sig berette, at den by Jelling altid haver ligget til Koldinghus, og at nogle af de gamle danske konger skal ligge der begraven'. Derved skulle det forblive.
Kilde: haslelokalhistorie:
Jens Lauridsen Risom, var købmand i Hasle, han havde været ridefoged på Hammershus for Joachim Gersdorff før svenskernes ankomst
Jens Lauridsen Risom fik til Belønning af Kongen i 1660 frit
på hans, hustrus og længstlevende barns levetid, Nebbegaard ved
Fredericia med tilhørende Mølle. Gården, som var lagt øde af
Svenskerne i foregående krig, forsynede Risom med nye bygninger,
ligesom han satte dens jorder i god stand, og i 1676
fik han den efter gentagne ansøgninger, foræret til Ejendom.
Samtidig var han ved en heldig handel med Kronen kommet i
besiddelse af et betydeligt Bøndergods i Omegnen. Risom købte i 1680
Herregården Brandbjærg ved Vejle og blev 1689 Assessor i Kommercekollegiet, ligesom han jævnlig af Regeringen
blev brugt som Kommissær. Han døde på Nebbegaard i begyndelsen
af 1694. Hans Hustru, Sophie Lauridsdatter, var død før ham.
Altertavlen i Gårslev kirke bærer i topfeltet våben for Jens Lauridsen Risom og hans hustru Sophie Lauridsdatter Friis.
Intet gårdnr.VINKILDEGAARD.
Første selvejergård i Erritsø. I 1670 ejedes den af Nebbegårds ejer Jens Lauridsen Risom, der havde fået den foræret af kongen. Under treårskrigen havde slesvigholstenerne en hyttelejr på gårdens mark med en veludstyret vinkælder. Derfr a stammer navnet. Gården er på et tidspunkt flyttet længere mod øst.
