GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Claus Pedersen Skovbølling

Født 23 APR 1723 Skovbølling, Vejle amt
Død 26 DEC 1782 Harresø. Vejle Amt
23 APR 1723
Skovbølling, Vejle amt
ABT 1690
Skovbølling, Vejle amt
Familie med Anne Madsdatter Hauge
Mads Hauge Clausen 19 OCT 1766 Harresø, Vejle Amt
Mads Hauge Clausen JAN 1769 Harresø, Vejle Amt
Peder Clausen MAR 1771 Harresø, Vejle Amt
Søren Clausen 02 APR 1774 Harresø, Vejle Amt
Ane Marie Clausdatter MAY 1779 Harresø, Vejle Amt
Vielse 1765
Niels Clausen 1759 Harresø, Vejle Amt
Vielse 23 OCT 1753 Giskud, Vejle amt
Dåb Jelling, Vejle amt
Beskætigelse
Fødsel 23 APR 1723 Skovbølling, Vejle amt
Død 26 DEC 1782 Harresø. Vejle Amt
Begravelse 03 JAN 1783 Givskud, Vejle amt
Omtrent 2 mil nordvest for Vejle ligger Harresøgård, som fra 1755 til 1783 blev beboet af gårdejer, sognefoged, lægdsmand og kirkeværge Klavs Pedersen , Skovbølling.

Harresøgård udgjorde dengang 500 tdr. land ager og eng, hede og mose,
Stedet hedder i dag Harresø Kro, bygget i år 1609 og har siden 1820 været Kongelig priviligeret kro.

Vores ven Klavs Pedersen, Skovbølling blev en af de første, om ikke den allerførste kartoffeldyrker i Nørrejylland.

Hans gård lå ved korsvejen, hvor Vejle-Holstebro og Kolding-Viborg landeveje overskærer hinanden, det vi nu kalder hærvejen tidligere hed den oksevejen. Denne vej var dengang meget befærdet, og Klavs Pedersen, måtte ofte give natlogi og unde rhold til de vejfarende.

Således kom der en aften i midten af maj måned 1759, en tysk familie og bad om natlogi, i følge Klavs Pedersen, så de noget forarmede ud

De ankom med 2 store vognlæs, som blev trukne af stude. og familiefaderen red som en patriark, i spidsen for den lille langsomme karavane, på en meget stor tyr.

De fortalte Klavs Pedersen, at de med den danske konges understøttelse skulle op at dyrke Alheden og havde derfor alt med, hvad de ejede.

De havde meget at fortælle, navnlig familiefaderen, og han fortalte da også om en helt ny frugt, som han stolt fremviste og kaldte ”ertapfel” , altså jordæble.

Det var denne ertapfel, der skulle bringe Jylland al mulig velsignelse, mente de.

Klavs Pedersen hørte opmærksomt til, men indrømmede, at han ikke forstod det halve af, hvad der blev fortalt, hans tyskkundskaber var måske heller ikke de allerbedste.

Alligevel havde han da lyst til at gøre et forsøg med den nye mærkelige frugt, og da den tyske ”Vater” næste morgen spurgte, hvad han skyldte for overnatningen, svarede Klavs: ”giv mig 2 kartofler for hver”.

Han fik da 12 kartofler, og tyskeren gav ham desuden 1 ekstra i tilgift.

Tallet 13 var allerede dengang et uheldigt tal, så Klavs Pedersen kastede den sidste kartoffel ud til svinene, men nej tak de ville ikke æde den, hvilket ikke gav stort håb om den nye frugts fortrinlighed.

Han satte alligevel de 12 kartofler ud i sin have, hvor de ynglede så godt, at han året efter, kunne forære kartofler bort til 7 forskellige hjem blandt slægt og venner og de følgende år til endnu flere, og de gik i lang tid på denne egn un der navnet 'Harresø-æbler' eller ”Klavses æbler”.

Nydelsen af kartoflen blev dog radikalt ændret , da man fandt ud af at kartoflen forandrede både konsistens og smag når de blev kogt..

Se det var en rigtig historie.
og så er det it´engan løvn.
Citat slut

Ejerne af kroen
1. Jørgen Petersen 1609 - 48
2. Anders Klausen 1648 - 72
3. Poul Andersen 1672 - 1703
4. Maren Bendtsen 1703 - 29
5. Niels Poulsen 1729 - 53
6 . Claus Pedersen 1753 - 82
7. Anna Madsdatter 1783 - 91, Claus Pedersens hustru
8. Mads Clausen 1791 - 1818
9. Mads Clausen 1818 - 52