GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Janus Andreas Bartholin la Cour

Født 5 SEP 1837 Tim sogn. Ringkøbing amt. DK.
Død 13 OCT 1909 Mårslet sogn. Langballegård. Århus amt. DK.
5 SEP 1837
Tim sogn. Ringkøbing amt. DK.
21 OCT 1790
Ringkøbing sogn. Ringkøbing amt. DK.
Strandby sogn. Strandbygård. Ålborg amt. DK.
Strandby sogn. Strandbygård. Ålborg amt. DK.
Fødsel 5 SEP 1837 Tim sogn. Ringkøbing amt. DK.
Kirkebog. Tim. 1826-1851 opslag 18.
Dåb 10 SEP 1837 Tim sogn. Ringkøbing amt. DK.
Kirkebog. Tim. 1826-1851 opslag 18.
I kirken 4 JAN 1838 Tim sogn. Ringkøbing amt. DK.
Kirkebog. Tim. 1826-1851 opslag 18.
Død 13 OCT 1909 Mårslet sogn. Langballegård. Århus amt. DK.
Kirkebog. Odder. 1905-1914 opslag 134.
Begravelse 19 OCT 1909 Odder Sogn. Gammel Kirkegård. Århus amt. DK.
Kirkebog. Odder. 1905-1914 opslag 134.
1840 bor han hjemme hos forældrene på Hovedgården Tim i Tim sogn med sine seks søskende. Der er syv tjenestefolk og to barnepiger i hjemmet.
1845 bor han hjemme på Saraslyst på Holme Mark i Holme sogn med seks søskende og seks tjenestefolk.
1850 bor han hjemme med tre søskende og tre tjenestekarle, hvoraf den ene er indkaldt til krigstjeneste, samt tre tjenestepiger.
1880 bor han sammen med brødrene Joakim Frederik og Niels Kristian Skovgaard på Rosenvængets Hovedvej 27 i København.
'Familien skiftede Bolig mellem Jyllands Øst- og Vestside, alt efter som Faderen ejede Gaarde. Som Barn opholdt la C. sig længe i Egnen Syd for Aarhus, han kom i Aarhus Latinskole, tegnede hos Dyremaleren E. L. Høegh-Guldberg, lærte at male og kopierede flere Landskabsmalerier af Eckersbergs yngre Elever. 1853 rejste
han til Kbh. for at søge Uddannelse som Kunstner, han lærte hos Kiærskou, men kom snart ind paa Akademiet som Marstrands Privatelev, 1857 blev han optaget
som virkelig Elev og arbejdede der indtil 1864. Under Paavirkning af Høyen gav han sig ind under P. C. Skovgaards Indflydelse (fra 1856); fra 1855 havde han udstillet paa Charlottenborg. 1861 flyttede han til P. C. Skovgaard og blev boende i hans Hjem til 1884, uden at han dog kom i et helt positivt Lærlingeforhold til ham, men mere paavirkedes af hans Syn og hans Kritik. 1861 vandt han den Neuhausen'ske Præmie (»Tidlig Sommermorgen udover en Eng«), 1865, 66 og 68 Akademiets Rejsestipendium (i alt 1600 Rdl.), hvorfor han besøgte Frankrig, Rom og Napoli og 1868—70 Schweiz og Italien (»Aftenstund ved Nemisøen«, 1871, der skaffede ham Udstillingsmedaillen og blev købt af Kunstforeningen). Han havde nu opnaaet Ry her hjemme som fremragende Landskabsmaler, indtraadte 1872
i Akademiet og blev 1883 Medlem af det svenske Kunstakademi. 1884 flyttede han til Mariendal (under Vilhelmsborg), Syd for Aarhus, 1888 købte han Langballegaard nærmere ved Aarhus, og her boede han Resten af sit Liv, naar han ikke var paa sine Rejser i Syden. Udviklingen i dansk Malerkunst var imidlertid gaaet hans Dør forbi. Den nyere franske Skole stod han ret fjernt; han dyrkede sin Kunst tungt, gedigent, gennemført og følsomt over for de velkendte, nationale Landskaber, især fra Aarhusegnen, en Kunst i Høyens og gamle Skovgaards Aand, og han malede sine smukke schweiziske eller italienske Landskaber (»Villa d'EstesHave«) roligt og delvis uanfægtet af de nyere Strømninger, la C. opnaaede inden for Godsejerstanden og Borgerskabet en overordentlig Popularitet og blev højt værdsat af sine samtidige. Paa Statens Museum hænger nu seks af hans Landskaber, bl. a. »I Egeskoven« (1864), »Imod Castel Gandolfo« (1868), »Foraarsmorgen i Roms Campagne « (1871) og »Villa d'Este« (1899); hos Hirschsprung en Række Billeder og Studier. Paa Nivaagaard, Aalborg Museum, Aarhus,
Odense, Maribo, Randers, Skagen, Ribe og Varde Museer træffer man Værker af ham, og rundt i offentlige Bygninger findes hans Lærreder, deponerede fra Statens Samlinger. Han malede ofte det samme Motiv flere Gange og arbejdede ogsaa som Akvarelmaler; man kender op imod 900 Malerier af ham; han har udstillet 128 Arbejder paa Charlottenborg. I Arbejdet for at fremme Folkets Interesse for Kunst har la C. gjort en betydelig Indsats; hans Arbejder er veludførte Landskabsbilleder, ægte klingende, naar de berører de hjemlige Motiver, hvor han nøje karakteriserer Landskabsformer, de jagende Skyer og Vejrliget, Vandets Spil mod Kysten og det vækstlige i Naturen, som ejer saa stor Dragningsevne over for Danskeren. Hans sydlandske Billeder kan have Storhed og Kraft, men er hyppigere Udslag af Drømme om romantisk betonet Stilhed under rige storslaaede eller yndige Naturforhold. I den kunstneriske Udvikling her hjemme kom han ikke til at spille nogen Rolle; Øjeblikket for hans Indsats var gledet forbi. Men hans Kunnen inden for de af ham valgte Rammer skabte Respekt, la C. var en ensom og ær Natur, der mest levede sit Liv i det stille, ligesom hans Kunst bar Ensomhedens Præg.
Tit. Professor 1888. Ridder af Dannebrog.1892 '.
Nyere biografi kan læses her:
http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Landskabsmaler/Janus_la_Cour