GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Anna Grete Schlanbusch

Født 25 NOV 1915 Frederiksberg. Solbjerg sogn. Frederiksberg Fødehjem. Københavns amt. DK.
Død 3 MAR 2007
25 NOV 1915
Frederiksberg. Solbjerg sogn. Frederiksberg Fødehjem. Københavns amt. DK.
13 FEB 1875
Gjerrild sogn. Stokkebro. Randers amt. DK.
16 OCT 1872
København. Trinitatis sogn. Landemærket 5. DK.
26 JAN 1836
Randers Skt. Morten sogn. Randers amt. DK.
29 OCT 1837
Ajstrup sogn. Gl. Vrå. Kær hrd. Ålborg amt. DK.
6 NOV 1807
Fjelsted sogn. Fjellerup Præstegård. Odense amt. DK.
Erhverv Boghandler.
Fødsel 25 NOV 1915 Frederiksberg. Solbjerg sogn. Frederiksberg Fødehjem. Københavns amt. DK.
Kirkebog. Frederiksberg. Solbjerg. 1913-1919 folio 100 opslag 101.
Dåb 13 FEB 1915 København. Skt. Johannes sogn. DK.
Kirkebog. Frederiksberg. Solbjerg. 1913-1919 folio 100 opslag 101.
Død 3 MAR 2007
Register til Statstidende.
Bopæl 2007 Kirstinedalsvej 11 - 503. 2000 Frederiksberg.
Register til Statstidende.
1916 bor hun hjemme hos forældrene på Nørrebrogade 62A, 2. sal, sammen med tre halvsøskende og en tjenestepige.
Anna Grete Schlanbusch var en kendt og meget energisk del af den danske bogbranche gennem mange år, især husket fra de 30 år, hun var chef for Dansk Bogtjeneste med kontor i Store Kannikestræde i København, branchens nu hedengangne fælles markedsføringskontor, der bl.a. udgav bogkataloger til jul og bogudsalg.
Mest stolt var hun dog selv over to ting, hun først tog fat på efter pensioneringen i 1982: Etableringen af hædersprisen Frøland-legatet (opkaldt efter Gyldendals mangeårige pressechef, Aleks. Frøland, hvis interesse for branchen var legendarisk), og som gives til en person i branchen, der har ydet en ekstra indsats. Og så etableringen af 'Den gamle boglade' i købstadsmuseet Den gamle By i Århus. Begge dele karakteristiske for hendes store omsorg og interesse for hele branchen.
I sine yngre år var hun også fagligt aktiv i Den danske Boghandlermedhjælperforening (BMF) og redaktør af foreningens blad, Bogormen.
Det var i barndommens boghandel, Andreas Krøyer, Nørrebrogade 18, hendes interesse for bøgernes verden blev vakt. Hun ville være noget med bøger, og fik det råd (fra Axel Sandal på C.A. Reitzel), at så måtte hun hellere tage studentereksamen. Det fik hun så lov til, skønt hendes forældre havde dårligt råd.
Som 20-årig i 1935 kom hun på Hirschsprungs Forlag, der var pioner inden for de store kulturhistoriske værker. Efter tre år her tog hun til Stockholm, hvor hun arbejdede tre år på forlaget Natur og Kutur, derfra tilbage til Hirschsprung, som hun delvist ledede, mens Hirschsprung selv, der var jøde, måtte holde lav profil under besættelsen.
Efter krigen rejste hun til Schweiz på et legat, indstiftet af Halfdan Jespersen, forlaget Jespersen & Pio. Hun arbejdede et år på kunstforlaget Skira i Geneve med mange interessante kunder, bl.a. maleren Picasso, senere i kædeboghandelen Naville.
I 1949 blev hun redaktør på Politikens Forlag, men året efter 'byttede hun gårde' med Peter Lindholt, der var leder af Dansk Bogtjeneste, hvor hun som nævnt skulle få sit virke gennem de næste 30 år, og hvor hun fik lejlighed til at lære hele branchen at kende, boghandlere såvel som forlæggere.
Karakteristisk derfor også, at det skulle blive hende, der i 1997 tog initiativ til at forsøge at genopvække og videreføre Andreas Dolleris´ og Viggo Madsens gamle boghandlerstat.
Desværre døde Anna Grete midt i arbejdet.
1930 bor hun hjemme sammen med en halvbroder.