Min 13x tipoldefar.
Boede hovedsaligt i Sternberg, som dengang var residens for hertugen af Mecklenburg-Stargard og derved havde stor betydning med mange adelsfolk som indbyggere. De boede udenfor bygræsen ved siden af Fürstenburg, hvor de havde deres ridderresidenser i Rittetstrasse. En sådan overtog Claus Berner i 1399 af Henning fra Pressentin, og denne ejendom var i Bülow Barners eje helt frem til Präpositus Franks død i 1756. Den er formodentlig identisk med den ejendom, som Magnus Friederich von Barner ejede 1792.
Af samme Henning havde Claus i 1397 overtaget dennes besiddelser i Kobow, og også disse forblev i Bülowlinjes eje til 1754.
Claus erhvervede i 1416 Bede i Kaarz og godset Weselin, hermed synes han allerede at have fået fodfæste i området, da han i henhold til et aktstykke i 1410 (først fundet i 1717) belv kaldt væbner zu Weselin.
I henhold til aktsykke fra 1410 pantsatte Claus Berner sit gods Penzin til klostret Tempzin for 50 mark. Han har formodentlig først erhvervet godset Weselin uden fulde rettgheder, men han har boet der og udøvet erhverv. Han har efterfølgende fået højeste jurisdiktion, først ved pantrettighed og derefter som arvelig besiddelse. Således har det også været i Kaarz, i hvilke landsbyer han lidt efter lidt har erhvervet flere rettigheder. Måske er disse successive erhvervelser først sket ved hans efterkommere.
Claus´oldebarn ejede i hvert fald tre eller fire bondegård i Kaarz.
Ogå Penzin var i 1410 i barnersk besiddelse. Den nævnte Martin havde fire bondegårde i Penzin.
De marker i Laase, som Claus erhvervede i 1413 synes ikke at have været i familien Barners besiddelse i længere tid.
Af største vigtighed var erhvevelsen af godset Schimm i 1427. Selvom godset egnetlig tilfaldt Claus´søn Hermann ved ægteskabet med Schimmerarvingen Dorothea Hoseke, så blev lensbrevet udstedt til faderen Claus og hans arvinger. Det er formodentlig sket for at sikre familiens besiddelse.
I et aktstykke fra 1410 ses, at Claus Berner skyldte det gejstlige len zu Sternberg et årligt beløb på 5 mark.
I et aktstykke fra 1418 optræder Claus som skyldner til klostret Tempzin, idet han har modtaget en kvittering for betaling af skyld på 100 mark, hvilket på daværende tidspunkt var en betydelig sum. På aktstykket hænger hans segl.
Claus døde kort før 18. oktober 1429, da hans overlevende søn på denne dag færdiggjorde hans værk ved Stiftelsen i Sternberg. Det ses af stiftelsens analer, at Claus også havde besiddelser i Buchholz i amtet Mecklenburg.
