Eva Weis Bentzons tidligste værker var disciplinerede landskabsmalerier, malet ud fra billeder i National Geographic Magazine. De viste overgange fra en tilstand til en anden, f.eks. en bjergtop indhyllet i en sky.
Influeret af Ole Bucks musik, som er bygget over folkemusik, og inspireret af engelske bøger om blomsterfeer, malede hun en række abstrakte billeder, hvor farvestrøg blev til en ækvivalent af musikindtryk.
I 1979 kom en serie Vasebilleder, hvor W.B. beskæftigede sig med spændingsfeltet mellem den buede vaseform og den rektangulære billedramme. Fra 1979 stammer også Dansebillederne. Med udgangspunkt i fotografier af dansere, der springer, viste hun bevægelsen ved hjælp af korte, hurtige penselstrøg og sin opfattelse af menneskets bevægelse i rummet samt kræfterne, der gør bevægelsen mulig.
Sammen med Per Steen Hebsgaard fra L. Frese og Sønners glasværksted har W.B. arbejdet på et projekt til en endnu ikke realiseret kirkerude over temaet Vejen. Hendes abstrakte, farverige og ekspressive formsprog har sit udgangspunkt i dansen, ligesom hun er inspireret af amerikanske kunstnere som Jackson Pollock, Willem de Kooning og Jasper Johns.
