Th. B. blev dimitteret fra Odense Skole 1621 og fik ved Universitetet professor Jesper Brochmand til privatpræceptor. Denne, som satte stor pris på ham, tog ham til lærer for sin søn og en søn af kansleren Christian Friis, som boede i hans hus. Efter at have tilendebragt sine studier i Kbh. fik Th. B. stipendium til at foretage en udenlandsrejse. Han rejste først til Rostock (1627), hvorfra krigen dog snart tvang ham til at vende hjem. Senere studerede han i Franeker og Wittenberg, hvor han navnlig lagde sig efter østerlandske sprog. 1630 udnævntes han til professor i hebraisk ved Kbh.s Universitet.
En pludselig udbrudt sindssygdom havde dog nær forårsaget, at han havde mistet embedet; men da han, bl. a. ved Holger Rosenkrantz' omsorg, forholdsvis hurtig kom sig, kunde han tiltræde professoratet 1631; magistergraden tog han 1632. Hans universitetsvirksomhed bestod for en stor del i elementær undervisning i hebraisk og fortolkning af dele af det gamle testamente; men forskellige universitetsprogrammer vidner om hans videregaaende studier.
Snart fik han dog også andre opgaver. Efter at der var opstået stor uenighed om værdien af de af J. D. Jersin udarbejdede latinske s kolegrammatikker, blev der 1631 nedsat en kommission af professorer fra Kbh. og Sorø med det formål at udarbejde ensartede skolebøger for hele landet, og denne kommission overdrog 1633 B. at omarbejde Jersins grammatikker.
I disse arbejder fjerner Th. B. de fleste af de forbedringer, som Jersin havde indført i fremstillingen af den latinske grammatik; navnlig opgiver han så godt som
ganske brugen af det danske sprog, som Jersin havde indført. På den anden side gjorde Th. B. fremstillingen fyldigere ved benyttelse af Melanchthons grammatik. Disse lærebøger udkom senere i adskillige oplag, og trods flere angreb, navnlig af Hans Mikkelsen Ravn, rektor i Slagelse (1649), blev de almindelig benyttede i skolerne.
Med professoratet forbandt Th. B. stillingen som universitetsbibliotekar.Tidligere var det skik, at dette hverv gik på omgang mellem de yngre professorer. Nu blev Th. B. ansat som fast bibliotekar (1649) og opnåede som sådan at få universitetsbiblioteket flyttet til et bedre lokale, en stor sal på loftet over Trinitatis Kirke (1652), uden at det dog vides, om initiativet hertil skyldes ham. Ved indvielsen 1657 indførtes et af Th. B. forfattet reglement for benyttelsen. 1653 begyndte han at holde forelæsninger for studenterne i brugen af de forskellige bogsamlinger, en skik, der holdt sig lige til Rs. Nyerups tid.
1652 var Th. B. bleven professor i teologi, og næste år. tog han den teologiske doktorgrad.
Forskningsnotat:
Skifte ikke fundet - heller ikke under Universitetet.
