GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Martha Christiansen

Født 1 Apr 1923 Rughavegård, Aagerup, Ramløse, Sjælland
Død 16 Jan 2019 Kolding, Jylland
Familie med Ejner Bruun Holsmose
Vielse 16 Sep 1950 Helsinge Kirke, Sjælland
Fødsel 1 Apr 1923 Rughavegård, Aagerup, Ramløse, Sjælland
Dåb 10 Jun 1923 Helsinge Kirke, Sjælland
Kirkebogen
Død 16 Jan 2019 Kolding, Jylland
Besøg hos Martha den 7 jan. 2015, Margrethesvej 19, Seest, Kolding:

'Jeg blev født i Ramløse sogn på Nordsjælland og havde 6 søskende, jeg var den yngste. Min ene søster bor i Søborg, København og er 96 år. Det er sjovt, for kun drengene i vores søskendeflok fik børn.
Jeg traf Ejner første gang på en Oslo-tur som VU på Langeland havde arrangeret. Ejner var vist formand. Jeg kom på Skårup Husholdningsskole, og traf Ejner igen i Odense til et andet arrangement. Så blev vi gift i 1950.
Vi flyttede først til Ny Holsmose og overtog senere Gl. Holsmose, da Aksel og Kamma flyttede til Møn.
Vi havde ingen køer, men en masse grise. Vi drev sammen med Aksel, som havde Ny Holsmose, markerne, for Aksel havde traktor. På Ny Holsmose havde de både køer og grise.
Vi solgte gården i 1960 til nogen 'køwenhavnere' og flyttede først til Trapholt ved Kolding, og senere i 1967 til huset her. Ejner fik hurtigt arbejde hos en gartner, da vi kom til Trapholt.
Ejner har været en del syg i sin tid, og var bl.a. på Nakkebølle ved Fåborg. Jeg rejste derover en gang om ugen, men kunne kun være der i en time, det tog jo lang tid med busser og færger fra Langeland.'

Det var rigtig hyggeligt, og Martha havde bagt boller og jødekager. Hun ser og hører ikke så godt mere, men ordner stadig alt i hjemmet, og går også ud og handler selv.