Død
Y
Beskætigelse
Fabrikant
Fødsel 3 Oct 1850
Gerpen
Folketælling 1 Feb 1855
Søllerød sogn, Sokkelund herred, Københavns amt, DK.
Øverød by
Folketælling 1 Feb 1880
Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt, Dk.
Stenderupskov
Folketælling
1 Feb 1916
Voerladegård Sogn, Tyrsting Herred, Skanderborg Amt, Dk.
Voerladegård, matr. 9a, 20a
Sømand i 13 år. Aftjente 1875 sin værnepligt som reserveløjtnant i marinen, sejlede derefter som 1. Styrmand på Kinakysten indtil sommeren 1880 og opgav dermed søfarten. Var til sommeren 1884 fabriksbestyrer på Glentholm hos svogeren, Harald Valdemae van Deurs, samt parthaver i træsliberiet, overtog samme år i forpagtning af grev Frijs Hinnerup cellulosefabrik, købte i 1889 i kompagni med H.E. Brüel træmassefabrikerne Klostermølle og Vilholt, og flyttede i 1893, da Hinnerup c
ellulosefabrik blev nedlagt, til Klostermølle. Købte i 1896 Brüels part i fabrikerne og har siden anvendt c. 50.000 kr. på forbedringer af ejendommene ved nye, moderne turbine-anlæg, sluser, kørebroer af jern og beton m. m.
øåØåFabrikkerne på Klostermølle og VilholtI 1866 anlagde møller H. H. Holst Danmarks næstældste træsliberi på ejendommen Vilholt. Ved udnyttelse af vandkraften fra Gudenåen blev træ- masse slebet med henblik på produktion af pap til papirfabrikation. Holst udvidede produktionenved tilkøb af vandmøllen Klostermølle i 1872, og også her indrettede han træsliberi. Fra træsliberiets tidligste dage i 1870´erne har der ligget et tørrehus på Klostermølle. Tørrehuset var åbent i siderne, så vinden kunne tørre træmassen.
n fra Vilholt blev fragtet til Klostermølle, hvor den efter yderligere tørring sammen med produktionen fra Klostermølle blev fragtet med skib over Mossø til Alken Station og videre med tog til forarbejdning på papirfabrik. I 1888 solgte Holst Klostermølle og Vilholt til et interessentskab bestående af E. Brüel og Fr. Bodenhoff. Fra 1897 blev Fr. Bodenhoff eneejer frem til sin død i 1916, hvor han efterlod Klostermølle og V
ilholt til sine 5 børn. I 1932 ansattes direktør Schouboe-Madsen, og i 1935 omdannedes familievirksomheden til 'A/S Pap- og træmassefabrikkerne Klostermølle og Vilholt'.
Schouboe-Madsen omlagde i 1933 produktionen på Klostermølle. Man begyndte at oparbejde den producerede træmasse til pap. Tørrehuset blev erstattet af en ny tørrelade i 3 etager. Laden havde regulerbare trælemme i siderne, så bygningen kunne
t tørreanlæg, hvor man kunne tørre papmassen med en blæser. Fra midten af 1950´erne koncentreredes produktionen af grå pap på Vilholt, mens efterbehandlingen fandt sted på Klostermølle. Især i 1950´erne ændre
des og udvidedes tørreladen flere gange, så den samlede kapacitet mere end fordobledes. Vægfladen udgjordes af lemme, der kunne åbnes og lukkes via et system af trækbånd for at give bedre udluftningsmuligheder. I begyndelsen af 1970´erne investerede Schouboe-Madsen i brugt maskineri, og der fandt en omorganisering af aktieselskabet sted. Schouboe-Madsen trådte tilbage, og ingeniør Lindgreen blev ansat som ny direktør. Fremstillingen af pap-masse fortsatte frem til 1974, hvor en del af produktionsbygningerne på Klostermølle brændte. Da almindelig økonomisk afmatning havde gjort det urentabelt at drive papfabrikken, blev produktionen ikke genoptaget. Direktør Lindgreen fortsatte dog f
abrikationen på Vilholt nogle år endnu, hvor man udførte stansning af allerede produceret pap.
Klostermølle Naturcenter <../klostermoelle.htm>
I 1975 købte Miljøministeriet bygningerne på Klostermølle, som nu dels er et minde om den industri, der udfoldede sig med basis i vandkraften, dels fungerer som naturcenter/naturskole og overnatningssted for kanofarere.Tørreladen på Klostermølle undgik branden i 1974, og den ca. 90 meter lange og ca. 8 meter høje træbygning er nu stedets vartegn. Laden er i dag værksted for Silkeborg Statsskovdistrikt, som her bl.a. fremstiller publikumsfaciliteter til st
atsskovene. I 1998 åbnede et nyindrettet fugletårn i nordgavlen af den store tørrelade. Fra fugletårnet er der vid udsigt over Klosterkær og Gudenåen. Man kan også beundre tørreladens flotte trækonstruktioner.
Vilholt blev erhvervet af Miljøministeriet i 1990.
NAMR Kaldet 'Bruder'
