GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Cai Madsen Pram

Kej Matzen Praem, Cai Mathisen Praëm
Født 14 May 1656 'Tøjstrup', Ryslinge Sogn
Død 12 Jan 1697 'Risinge', Flødstrup Sogn, Vindinge, Svendborg
Vielse 1693 'Risinge', Flødstrup Sogn, Vindinge, Svendborg
Beskæftigelse/Erhverv/Embede 'Jershave', Revninge Sogn
Slægtsforskeren Ebbe Schnorr nævner en ligsten i Revninge Kirke, der har følgende indskrift: 'Under den anden sten hviler Key Madsen Praem fordum forpagter på Jershauge, fød på Toystrup år 1656, havde bryllup på Risingegaard år 1693 med Pernille Tomesd. Köbke, efterlod sig 3 sønner og døde 1697 i sin alders 41 år'.
Fødsel 14 May 1656 'Tøjstrup', Ryslinge Sogn
Død 12 Jan 1697 'Risinge', Flødstrup Sogn, Vindinge, Svendborg
@DI9950@
Slægtsforskeren Ebbe Schnorr nævner en ligsten i Revninge Kirke, der har følgende indskrift: 'Under den anden sten hviler Key Madsen Praem fordum forpagter på Jershauge, fød på Toystrup år 1656, havde bryllup på Risingegaard år 1693 med Pernille Tomesd. Köbke, efterlod sig 3 sønner og døde 1697 i sin alders 41 år'.

Danske Slotte og Herregaarde, Ny Samling, andet bind, 1945 nævner i sin omtale af Risinge (side 212), at 'Pernille (Petronelle) Thomasdatter Købke (1669-1731) var gift 1ste Gang med Cai Madsen (Mathisen) Praëm (1656-97), der døde paa Risinge'.

I ægteskabet med Cai Madsen Praëm var der to sønner Thomas og Hugo Praëm. Thomas blev consistorial-assessor, provst og sognepræst til Hjardemål i Aalborg Stift, han døde på prædikestolen i Budolfi Kirke under en landemodeprædiken. Pernille Købke solgte i 1727 Risinge til sønnen Hugo Praëm for 7.000 rigsdaler. 1730 fik Hugo Praëm ved sammenlægning af fire bøndergårde Risinge oprettet som hovedgård - dette til trods for, at allerede matriklerne 1688 og 1701 nævner Risinge som 'Hofuitgaard'. Den ældste del af den nuværende hovedbygning blev opført af Hugo Praëm i 1750, ligesom enkelte stadig bevarede dele af egetømmeret i de nu nedrevne avlsbygninger er forsynet med hans forbogstaver og årstal fra hans tid. I skriftet 'Risinge' fra 1955 hedder det: Risinge var efter datidens forhold ikke betydelig, 'en liden ufri Gaard med nogle faa Bønder til', og har kun givet sine ejere kummerligt udbytte af sin tunge vandlidende jord. Først dræningen og bedre redskabers indførelse i slutningen af det 19. århundrede bragte bedre kår til gården.