GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Anthonius Bartholomæus

Antonius Slagter
Født 1746
Død
Død Y
Beskæftigelse/Erhverv/Embede Osted Kro
Vielse/Ægteskab 22 Apr 1714
Vielse/Ægteskab 6 Feb 1726
Fødsel 1746
Han er sandsynligvis nævnt som fadder til konens søster Kirsten og svoger Lorentz Lorentzen Arf´s datter Sophia, der døbtes i Kirkerup kirke den 5. januar 1727. En af fadderne var da 'Antonius Slagter i Sorøe'.

I 1741 overtog han svogeren Ove Lindschovs gård i Skælskør. Det skete i forbindelse med skiftet efter dennes kone Anne Adolphsdatter, der var halvsøster til Antonis kone. Antoni havde en fordring med en pant i ejendommen - fordringen var på 100 rdl. og gården blev vurderet til 106 rdl.
Det er nævnt i skiftet efter konen, at der var skiftet efter ham den 30. Marts 1748.

Oplysninger fra Fredi Paludan Bentsen - 2008:
Anthonius Bartholomæus må have været gift før, da en datter Christiane Anthonidatter Bartholomæi, som bliver gift med overauditør Søren Seidelin omkring 1736, er født omkring 1715.
Måske er det rette ægtepar: Anthoni Opori og Cicel Henrichsdatter bliver gift 8 feb 1722 i Roskilde Domsogn.
1727 - 1737 Forpagter på Osted Kro.
1730 - 1734 Ejer af Roskilde Kro, bor på Osted Kro.
1737 - 1739 Forpagter på Antvorskov ved Slagelse.
1739 - 1740 Ejer af Bonderupgård, Tårnborg Sogn, Sorø Amt.
1740 - 1746 Forpagter på Ringsted Kloster.
1747 Forpagter på Sorø store Ladegård.
1746 Køber Osted Kro, men dør kort efter overtagelsen.
Konen driver kroen videre til 1748.
Efter S. K. Bernsteen holdtes tvangsauktion 1730, ved hvilken generalmajor, kommandant i Rendsborg, Hans Jacob v. Arnoldt, der allerede var panthaver i kroen, blev højstbydende med 2420 dir. courant.
Arnoldt solgte imidlertid straks Roskilde Kro til Anthonius Bartholomæus i Ousted kro, hvor denne vedblev at bo og 1735 fik bevilling paa at maatte brygge og brænde. Bartholomæus gav 2300 rdl. for kroen; men Arnoldt lod blive staaende 1000 rdl. som prioritet i den. Kroen beskrives da som et hus paa 6 fag, 2 loft højt med frontespiece, af tømmer og mur; til den østre ende laa et hus paa 6 fag, et loft højt, til den vestre ende ligeledes et hus paa 6 fag, et loft højt, med grundmuret kælder under. I gaarden til den østre side laa et 14 fags hus, et loft højt, indrettet til staldrum, lo og portrum, og desuden endnu et hus paa 4 fag. Gaardspladsen var brolagt og forsynet med vandpost. Rejsestalden laa, ligesom ved den nuværende Roskilde Kro, syd for vejen.
Bartholomæus bortforpagtede utvivlsomt kroen, thi i 1734 nævnes Madamme Bodil Hoffis og 1737 Monsieur Hoffes Kiereste i Roskilde Kro som fadder.
1734 solgte Bartholomæus kroen til Friderich Pedersen i Valby kro for 2550 rdl.
(Aarbog for Historisk Samfund for Københavns Amt, 1925, side 23/24).