GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Peder Krumpen

Død
Død Y
Peder Krumpen, gav 1420 en gård i Tvingstrup i Vor Herred til Øm Kloster; g. m. N. N. Saxstrup eller Ketelhod.

Børn:
(l) ?Karine, muligvis den Karine Krumpensdatter, der med sin fæstemand Peder Pedersen, som kaldtes Peder Lidle, havde et pantebrev på Hillerødsholm af Hr. Axel Lagesen 1463; g. m. Jens Iis [?].
(2) Anders Krumpen af Vibdrup (Fjends Herred?), var 1471 ridemand for Jørgen Krumpen, gav 1490 en Gård i Mols Herred til Mariager Kloster. Søn: Jep Krumpen, nævnes 1501 og oppebar da landehjælp af Kalø Len, var 1503 høvedsmand på Kalø, kaldes 1505 en 'velbyrdig svend'.
(3) Jørgen Krumpen, solgte 1464 gods til Iver Andersen Skjernov, solgte 1470 sin hustru Elnes arvegods i Skåne til Hr. Johan Oxe, købte 1475 gods af sin svoger Axel Jepsen Thott, indværgede 1481 Trudsholm med lovhævd, var vistnok 1487 foged i Mariager Kloster, hvortil han 1497 gav gods; 1.g. g.m. Elne Jepsdatter Thott til Skjøtterup, Trudsholm og Overgaard (alle i Gjerlev Herred), 2.g. g.m. Anne Styggesdatter Rosenkrantz, der levede som enke i 1506.
Børn af 1. ægteskab:
(a) Magister Jakob Krumpen», nævnes 1501 og oppebar da landehjælp i Skanderborg og Bygholm len, etc., oppebar 1507 landehjælp i Skanderborg m.fl. len, var samme år ærkedegn i Viborg, var 1514 kongelig sekretær og fik præsentats på Voxlev Kirke og Nibe Kapel, var 1516 rigsråd, gav 1518 gods til Mariager Kloster, levede 24 nov. 1518, men var død 29 dec. samme år, da Eiler Bryske fik hans len.
Børn af 2. ægteskab:»
(b) Hr. Stygge Krumpen», blev 1505 immatrikuleret ved universitetet i Rostock, var før 1513 magister, fik 1514 præsentats på Tranebjerg Kirke, var 1515 kongelig sekretær, fik 1518 ventebrev på det første ledigblivende prælatur i Jylland, 1519 ko-adjutør hos sin morbror, biskop Niels Stygge i Børglum, var 1523 en af hovedmændene for oprøret mod Kong Christian II., 1523-25 forlenet med Aastrup, havde tillige Øland og Vig, fik 1525 ventebrev på provstiet i Børglum, som han tiltrådte 1533, var 1528 sendebud til forhandlinger med de svenske, ledsagede 1529 hertug Christian til Norge, deltog tvungent i kongevalget i Ry Kirke, blev 1536 tilfangetaget med de øvrige bisper, sad først fanget på Hald, fra 1538 på Skanderborg, blev, da han på grund af sin voldsomhed og sit uordentlige levned var særlig forhadt, først løsladt 1542 efter at have udstedt en streng forpligtelse til at være Kongen 'huld og tro', 1543 forlenet med Asmild Kloster, død 21 jan. 1551 samme sted, begravet i Mariager Klosterkirke; hans velbevarede balsamerede lig blev i 1875 udtaget af kisten og efter en lidet hensynsfuld behandling nedgravet på kirkegården. Det blev godtgjort, at billedet på hans gravsten var et vellignende portræt.
(c) Hr. Otte Krumpen» (Det originale portrætmaleri af O.K. findes på Frederiksborg Museet) til Skjøtterup, Trudsholm, Overgaard og Høibygaard (Fuglse H.), f. 1473, før 1513 til sin død forlenet med Skarpenbergs gods på Mors, bar 1514 kronen ved Christian II.'s kroning i Stockholm, var 1515 med i gesandtskabet til Bryssel for at hente frøken Elisabetlh, 1517-21 lensmand på Aalholm, 1520 anfører for den danske hær i Sverrig, sejrede over Sten Sture ved Bøgesund, kort efter såret i slaget ved Uppsala, ridder, 1521- 22 lensmand på Helsingborg, 1622-34 på Tranekjær, havde desuden Meltofte på Lolland 1523-1569, sluttede sig 1523 til Kong Frederik I., der optog ham i rigsrådet, bar sværdet ved kongens kroning , underhandlede 1524-25 med Lybækkerne, førte 1525 et tog [togt] til Gulland mod Hr. Søren Norby med held, ledsagede 1529 hertug Christian til Norge, hørte til det katolske parti , 1533 sendebud til Nederlandene, overgav fejt Tranekjær til grev Christoffer, sluttede sig til denne og blev hans lensmand på Aalholm, blev siden ført fangen til Meklenborg, kom 1536 hjem, men fik kun med besvær kong Christian III.'s tilgivelse, mistede sin plads i rigsrådet og sine len; 1542 påny rigsråd, 1544-69 lensmand på Hald, 1548 kongens stedfortræder på bryllupstoget til Meissen, 1554 rigsmarsk og sendebud til et fyrsteligt bryllup i Meklenborg, 1557 sendebud til Lifland, bar i 1559 sværdet ved kong Frederik II.'s kroning, 1559-69 lensmand på Spøttrup, 1564 sendebud til Rostock, fik samme år bestalling som feltøverste, men vægrede sig ved at antage anførselen over hæren, 1567 sendebud til underhandlingerne i Stralsund, men måtte fratræde marskembedet , død 29 juni 1569 som sidste mand af slægten;
Gift 16 okt. 1521 med (1) Drude Clausdatter Krummedige«/i», døbt 27 okt. 1493, begr. 18 maj 1555 i Mariager Kirke. Drude Clausdatter Krummedige var 1518-29 lensmand på Skibelunde, Hoby og Vester Ulslev len, og var iflg. nedenstående kilde gift med (3) Christian Rantzau, lensmand på Nyborg fra 1516 til sin død [i 1518?]. [Kilde til dette hendes 3. ægteskab: http://www.guide2womenleaders.com/Denmark_lensmaend.htm]
Gift 1557 i København med (2) Anne Pedersdatter Lykke til Demmestrup (Gjerlev H.), 1571-74 forlenet med Ørslev Kloster (g. 1.g. den 14 okt. 1537 m. rigsraad Hr. Anders Bille til Søholm, f. 4 april 1477, død 23 okt. 1555); alle begr. i Mariager Kirke. Af 1. ægteskab børn, der døde små.
(d) Johanne», død ca. 1553, begr. i Sulsted Kirke; g. m. Jakob Eskildsen Høeg Banner til Lergrav.
(e) Birgitte», var 1552 abbedisse i Mariager Kloster, levede endnu 1561.