1. Led - EFTERSLÆGTSTAVLE for SKJALM HVIDE.
Skjalm Hvide, død efter 1102. (De ofte angivne dødsår 1113 eller 1116 har intet på sig). Oprindeligt begravet i Fjenneslev, senere flyttet til Sorø Kirke. I graven fundet en blyplade, formentlig fra sidst i 1100-tallet med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her. Havde formodentlig gods i Jørlunde (Jørlunde S., Lynge-Frederiksborg H.) og i Haverup Ore (Pedersborg S., Alsted H.). Begge steder ejede flere grene af efterkommere gods. Formentlig også gods i Fjenneslev, hvor han ifølge Gravkataloget oprindeligt var begravet, men ellers er tilknytningen til Fjenneslev ringe belagt.
Søn af Toke Trulle (Trylle). Broderen Aute. Opdrog ifølge den Valdemarske tradition hertug Knud Lavard, efter at dennes far, kong Erik I Ejegod drog på pilgrimsfærd. Saxo forbinder Skjalm med Rygen i flere passager, hvis indbyrdes sammenhæng er vanskeligt at gennemskue. Skulle som reaktion på vendiske piraters drab på hans bror have sammenkaldt en sjællandsk hær der gik til angreb på Rygen. Måske i denne forbindelse, at han gjorde øen 'skatskyldig', som det nævnes senere hos Saxo. Gjordes en gang efter denne begivenhed af Erik I til foged over øen.
I en passage om langt senere begivenheder omtales, at Skjalm skulle have tilvejebragt fred mellem vendere og danskere og en gang have styret venderne. Ifølge Saxo også foged over Sjælland, hhv. befalingsmand over troppeopbuddet, betydningen af omtalen er omdiskuteret. Sønnesønnen Absalon fortalte mere end hundrede år efter begivenheden, at Skjalm deltog på Sven Estridsens side i dennes kampe mod kong Harald Hårderåde omkring 1065 og udviste stor personlig tapperhed. Skjalms deltagelse her er kronologisk mulig, men der er muligvis tale om en legende.
Fra https://dis-danmark.dk/bibliotek/807003.pdf:
Som Slægtsnavn forekommer Navnet Hviid meget tidligt i Danmark. I Aaret 973 fik Fyn sin første Biskop i Odinkar Hvide (død 1019) og o. Aar 1000 blev Gysser Hviid og Hialte Skæggesøn af Olaf Trygvesen sendt til Island for der at udbrede Kristendommen.
Den Stigsonske Slægt kaldte sig Hviide eller Hvide, og ifølge ældre Skrifter skal den nedstamme fra den fynske Helt Palnatoke (død o. Aar 1005). Dens Stamfader var en mægtig Mand, Slau, og til den hører mange af Historiens mærkeligste Mænd som Skjalm Hvide, Esbern Snare, Maisk Stig, Erkebiskopperne Absalon, Anders Sunesen, Jakob Erlandsen og Jens Grand, hvis Vaaben var en i blaat Felt syvoddet Sølvstjærne og
paa Hjelmen to hvide Vinger. Familierne Mule, Bang og Grundtvig er Sideskud af denne gamle, ærværdige Stamme*).
Senere forekommer Personer af Navnet Hvid og Hviid hyppigt som Herremænd paa Landet og fremtrædende Borgere i Byerne paa Fyn.
Eksempelvis skal anføres: Ove og Peder Andersen Hvide til Margaard, der i Aaret 1359 blev myrdede af Fiskere i Middelfart, rimeligvis fordi de vare Deltagere i det daværende jydske Oprør.
I et Pergamentsbrev af 1394 i Rigsarkivet nævnes Johannes Hvid, hvis Vaaben i Skjoldet har en halv Buk. 1489 var Jess Hvid Herredsfoged i Odense Herred og Esge eller Espen Hwidh Landstingshører, senere Byfoged i Odense. I et Tingsvidne af Nyborg By, dateret 1519, nævnes Jesper Hvid og Mads Hvid. 1562 døde Otto Hvide til Hynderup ved Bogense, og i Begyndelsen åf det 17. Aarhundrede florerer Navnet Hvid som Slægtsnavn i Odense og i de andre fynske Købstæder. Fra Skovby Herred i Fyn stammer de fleste nulevende Personer af Navnet Hvid; ogsaa den Slægt, vi her skal beskæftige os med, har i mange Aar levet paa denne Egn, og det kan vistnok betragtes som utvivlsomt, at Familien Hvid fra Oregaard*) (Ore Sogn), der er langt den talrigste, er af samme Slægt som den, hvis Genealogi her skal meddeles.
