GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Volf 2. Pogwisch

Død Aft 1408
Familie med ukendt
Vielse
Død Aft 1408
Var 1368 medlover for hertug Albrecht og hans sønner Henrik og Magnus' forbund med greverne Henrik og Claus af Holstens forbund med kongerne Valdemar og Haakon af Norge, udstedte 1369 med broderen Hartvig til Drosten paa Gottorp en Kvittering for 50 mk. som afdrag på en gæld, forekommer atter 1373, bekræftede 1376 kong Albrechts og hertugerne Albrecht, Henrik og Magnus af Meklenborgs vidnesbyrd om at være greverne Henrik. Claus og Adolf af Holsten 30.000 mk. skyldig, og s. d. det i Grevesmühlen mellem kongen og hertugerne indgåede forbund til erobringen af Jylland, bekræftede 1379 det af hertug Adolf med sædet i Kiel og klostret Bordesholm indgåede forlig.

Købte 1380 med broderen Hartvig 3 boel i landsbyen Langenwedel, medforseglede 1383 med ham et af de Gadendorper udstedt salgsbrev, var 1390 ridder, da han medforseglede greverne af Holsten og Schauenburgs Arveforlig, kvitterede s.å. med broderen hertug Gerhard for en sum, for hvilken det halve Grossenbrode var bortpantet til dem, 1391 til vitterlighed for grev Claus' og grev Gerts Stadfæstelse af Markvard Smalsteds skøde til klostret Bordesholm, 1392 ved greverne af Holstens forlig med Dronning Margrethe i Vordingborg, betegnes til adskillelse fra sin brodersøn Volf fra 1397 som hr. Volf d. ældre, fik 1398 af grev Gert tilskødet Reimerskoppel og 1399 en gård på Femern, udstedte 1404 (4. febr.) en gældsforskrivning til klostret Neumünster sammen med hr. Volf d. y.

9. aug. s.å. faldt if. Presbyter bremensis hr. Volf P. den gode ved Suderhamme, medens en yngre Volf P. blev funden levende blandt de faldne på slagmarken og kom i Ditmarskernes fangenskab, antagelig er det dog brodersønnen, der er faldet, da hr. Volf d. æ. i 1406 bekræfter et af Hr. Erik Krummendiek udstedt vidnesbyrd, og s.å. med broderen Hartvig nævnes i forliget mellem hertuginde Elisabeth og hendes svoger grev Henrik ligesom han var formynder for den 1404 faldne hertug Gerhards børn, var 1408 med broderen Hartvig værger for klostret Bordesholm og nævnes da endnu som den ældre til adskillelse fra sin søn Volf, der først 1404 optræder som ridder.