GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Regnar Lodbrog

Død
Død Y
Regnar Lodbrog (norrønt: Ragnarr Loðbrók) var en dansk sagnkonge (vistnok en delvis historisk skikkelse, dvs. han har nok eksisteret, men udover det kan ikke stort siges) af store dele af Sverige og Danmark fra det 9. århundrede. Regnes for at have holdt til et sted i vest/nordjylland.
Ifølge Ragnars saga loðbrókar betyder Lodbrog lodne bukser.

Mange var kun vikinger om sommeren, når det var sejlvejr for åbne både. Regnar var flygtning efter et oprørsforsøg og kunne ikke vende hjem og var derfor viking hele året indtil han blev konge.

Regnar havde sønnerne Ivar Benløs konge af Irland, Ubbe ekskonge af Danmark, Halvdan, Bjørn, Helge, Regnald og Sigurd Orm-i-Øje (eks?)konge af Danmark og jarl af Frisland; foruden datteren, Aaluf og mindst en datter mere.

Det eneste, man véd med absolut sikkerhed, er, at Regnar havde nogle døtre, for det var døtrene, som havde broderet flaget Ravnen, som blev taget af englænderne, da Ubbe faldt. Ellers er vi henvist til sagn og senere historieskrivning.

Regnar Lodbrog var kongesøn eller barnebarn af en konge. Måske var han søn eller barnebarn af Godfred.

Den 28. marts år 845 sejler Regnar Lodbrog ned ad Seinen med 150 skibe med en besætning af 5.000 krigere for at invadere og plyndre Paris. Frankernes konge Karl den II betalte ham et kæmpe beløb (for den tid) på 7000 pund sølv for at forlade og ikke ødelægge byen. En typisk strategi af danske vikinger, invadere en by eller fæstning og kræve løsgørelsespenge, kendt som danegæld.

Regnar blev sandsynligvis konge efter Horik 2. eller lidt senere, hvis det da var Regnars søn Helge, der efterfulgte Harald og Sigfred år 891.

I følge Fragmentary Annales of Ireland blev Ragnalls søn Halvdan med sine tre sønner fordrevet til Orkneyøerne af sine to yngre brødre. Dette skete senest 854 efter de franske annaler.

Muligvis havde han også en slægtning, Halvdan, som var konge i en del af England og måske en søn Helge, konge af Danmark. Regnars søn, Helge, er muligvis identisk med den Helge, der blev styrtet fra tronen af Olaf fra Sverige.