Til Tørning, nævnes 1394 og 1399 sammen med sin Fader, er vel den Claus Limbek, som 1405 med Hr. Hartvig Limbek nævnes blandt fru Ide Lagesdatter af Clausholms Forlovere, maatte s. A. bøde til Løgum Kloster for udøvet Vold, var Medlem af Kong Eriks Raad, afstod 1407 Trøiborg Lehn til Dronningen, der afkjøbte ham Hundsbæk og Skinkelsborg, men maatte indløse Trøiborg fra Hr. Johan Skarpenberg, var 1411 Forlover for Kongen ved Forliget i Kolding, krigede 1413 paa Kong Eriks Side mod Hr. Erik Krummedige og forsøgte at indtage Hertugindens Slot Sønderborg, pantsatte 1417 Gods til Kapitlet i Haderslev og beseglede da med ham (hvem?) han(s?) Moder fru Jutte og Ulf Limbek, havde Sild, Før og Salling Herred i Pant, men blev før 1420 uenig med Kongen, der fratog ham hans Lehn og paastod, at han ikke var Henneke Limbeks Søn, hvorfor han opsagde Kongen Huldskab og Troskab og tog Tørning i Lehn af de Holstenske Grever, der ogsaa 1421 gav ham Livsbrev paa Gram, Hvidding, Frøs og Kalvsund Herreder, blev 1422 beleiret af de Kongelige, men fik Undsætning af Hertug Henrik, er vel den Claus Limbek, der 24. Februar 1425 beseglede til Vitterlighed et Skjøde fra Borgmesteren i Rendsborgs Enke til Lage Knudsen paa Gods i Malt Herred. Han fik ingen børn.
1421. 25. maj Gram herredsting
Tingsvidne af Gram herredsting om, at Jens Akersen og Klaus Raphan lovligt har stævnet Klaus Hennekesen Limbek
Vi, Hans Raphan, Mogens Jensen, væbnere, Lars Urkok, Gunni Eriksen, Peder Borri, Peder Raband, rådmænd i Kolding, hilser evindelig med Gud alle mænd, der ser eller hører læst dette brev
Det skal være vitterligt for alle mænd, såvel nulevende som kommende, at vi var til stede på Gram herredsting lørdagen næst efter Kristi Legemsfest, og at vi hørte og så, at disse to forstandige mænd, Jens Akersen og Klaus Raphan, stævnede Klaus Lembek Hennekesen af Tørning i overensstemmelse med loven med vor nådige herre kongens åbne brev og med deres mundlige vidnesbyrd til at møde for vor nådige herre, kongen, og hans rigsråd inden for seks ugers dage og stå til ansvar for de beskyldninger, som vor nådige herre kongen havde at beskylde ham for om hans ære, eller om hvad end han havde noget at beskylde ham for
Fremdeles hørte vi, at ovennævnte Jens Akersen og Klaus Raphan straks red fra tinget og til Tørning for hans1 brofjæl på samme ovennævnte dag og stævnede ham med deres mundlige vidnesbyrd og med vor nådige herres åbne brev til at møde inden 6 uger og stå til ansvar for de beskyldninger, som vor nådige herre, kongen, havde at beskylde om hans ære eller hvorom hans nåde ville beskylde ham for sit rigsråd
At de gjorde således, og at det er gået og efterfulgt således, vidner vi med vore segl
Givet år 1421 søndagen inden ottendedagen efter Kristi Legemsfest