Anne Henriksdatter Meinstrup

Slægten Rosenkrantzolger_Rosenkrantz_(1586-1647) ('den rige'), Palle_Rosenkrantz_(1587-1642), Erik_Rosenkrantz_(f._1612), Holger_Rosenkrantz_(f._1574) ('den lærde'), (om Holger Rosenkrantz i Illustreret dansk litteraturhistorie, om Holger Rosenkrantz i Dansk biografisk leksikon), https://da.wikipedia.org/wiki/: Jørgen_Ottesen_Rosenkrantz_(f._1523), Erik_Ottesen_Rosenkrantz_(f._ca._1427), http://finnholbek.dk/genealogy/ (Også Scharffenberg, Bugge, Flemming m.fl.), (Oplysningerne stammer angiveligt fra Rothe, Brave danske Mænds og Qvinders Eftermæle II, 558 ff. Tilskueren 1892, S. 441 ff. af J. A. Fridericia, samt Dansk Biografisk Leksikon, Danmarks Adels Aarbog 1985-87, s. 709, 'Rosenholm', Red. Frits Nicolaisen, Randers Amts Historiske Samfund 1991, 'Rosenholm og Rosenkrantzerne', Red. Palle Rosenkrantz)

Død 20 Jan 1535 Ringsted

Anne Meinstrup (Anne Meinstorf), ca. 1475-20.1.1535, hofmesterinde.

Død dræbt på Ringsted landsting, begravet i Ringsted k., senere overført til Hornslet k. I en ung alder blev M. 1503 dronning Christines hofmesterinde, en stilling hvortil hun i kraft af sit myndige væsen sikkert var fortrinlig egnet. Omtrent samtidig fik hun Højstrup på Stevns som pantelen, men opholdt sig oftest ved hoffet. Da Christian II giftede sig kom hun i dronning Elisabeths tjeneste; men da hun dristigt påtalte kongens fortsatte forhold til Dyveke faldt hun i unåde, og efter Torben Oxes henrettelse fandt hun det sikrest at forlade landet; 1518 fratog kongen hende Højstrup hvortil bøndernes klager synes at have givet anledningen. I de følgende år synes hun at have opholdt sig dels i Lübeck, dels i hertugdømmerne; 1522 havde kongen således 'indmanet' hende i Kiel for en gældsfordring fra kong Hans' tid som hun nu måtte indløse. Efter Christian II's flugt kom hun tilbage til Danmark og fik atter Højstrup i pant; senest 1526 blev hun på ny hofmesterinde, nu hos Frederik is dronning Sophie. I begyndelsen af grevefejden søgte grev Christoffer at vinde hende for sig; han stadfæstede hendes lensbrev på Højstrup, gav hende yderligere Sæbygård ved Tissø i pant og udstedte et særligt beskærmelsesbrev for hende og hendes gods. Snart efter vidner dog flere breve om hendes frygt for borgere og bønder og for de fremmede krigsfolk. Hendes eneste dalevende søn, Holger Rosenkrantz (f. 1496), faldt okt. 1534 i slaget ved Svenstrup; hendes svigersøn Axel Brahe (1480-1551) var en af den skånske adels førere da den ved juletid s.å. svigtede greven. Samtidig begyndte adelsjagten på Sjælland. Alligevel havde M. mod nok til at indfinde sig på Ringsted landsting hvorhen greven havde stævnet adel, borgere og bønder; og da hun her i uforsigtige ord udfordrede Christian II's tilhængere blev hun overfaldet af en gruppe københavnske borgere og hugget ned, hendes lig mishandledes og plyndredes. Hendes børnebørn, Sophie og Anne Glob der ledsagede hende blev med nød og næppe reddet op i Ringsted kirketårn. 'Fru Anne Holgers mord' spillede en stor rolle i den følgende tids fejdeskrifter; ved Kbh.s overgivelse 1536 undtoges deltagerne deri fra den almindelige amnesti, og et par københavnske borgere henrettedes senere som hovedmændene derfor.