GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Anders Sørensen Vedel

Født 9 Nov 1542 Vejle
Død 13 Feb 1616 Ribe
Beskæftigelse/Erhverv/Embede
Kilde: wikipedia.org
Fødsel 9 Nov 1542 Vejle
Vielse/Ægteskab 30 Jun 1577 København
Vielsesstedet må være København, da Anders fra 1568-1581 var slotsprædikant ved Københavns Slot, hvorefter han flyttede til Ribe.
Mariane døde i 1578.
Vielse/Ægteskab 20 Aug 1581 Ribe
Kilde: wikipedia.org
Død 13 Feb 1616 Ribe
Anders Sørensen Vedel (9. november 1542 i Vejle (deraf tilnavnet) – 13. februar 1616 i Ribe) var en dansk historiker og forfatter til en lang række værker. Blandt andet kendt for at oversatte han Saxos Gesta Danorum fra latin til dansk.

Liv og karriere, og lidt om Vejle:
Anders Sørensen Vedels stærke historiske interesse - hvor kom den fra? Først og fremmest peges der på Jens Pedersen Grundet - Grundet, fordi han kom fra landsbyen Grundet, der senere blev nedlagt for at give plads til herregården af samme navn. Grundet var fætter til Anders Sørensen Vedels mor. Efter diverse opgaver rundt om i landet var han blevet rektor for skolen i Ribe og senere sognepræst ved Domkirken.
Da Anders Sørensen Vedel i 1557 - 14 år gammel - kom til Ribe for at gå i Katedralskolen der, var Grundet
ikke rektor længere, men han tog ham til sig i sit hus. Grundet var meget interesseret i historie, og hos ham kom f.eks. også rigshistorikeren Hans Svaning, Anders Sørensen Vedels senere svigerfar.

Spørgsmålet er om den historiske interesse allerede var vakt, da Anders Sørensen Vedel kom til Ribe.
Hans mor var Sidsel Andersdatter, der var datter af borgmester Anders Bertelsen her i Vejle. Anders Sørensen Vedels far var Købmand og Rådmand Søren Sørensen, der ejede hus i Søndergade. Også farbroderen, Hans Sørensen, var rådmand, selvom han ikke var købmand, men skomager. Normalt var rådmandsposterne forbeholdt købmandsstanden, men Hans Sørensens støvler var landskendte. De blev solgt både til Christian III og Frederik II. Vejle-støvler var et kvalitetsbegreb, og Anders Sørensen Vedel viste altså, at det kunne bringe én vidt at være skohandler i Vejle.

Sognepræsten hed Oluf Nielsen, han var søn af borgmester Niels Jonsen, der byggede Skt. Nikolajs kirkes
sydkapel. Hans bror var borgmester Mads Nielsen. Oluf Nielsen var sognepræst, da vi var katolske, og han
fortsatte, da vi blev protestanter. Han involverede sig i diverse retsstridigheder, og da borgmester Clemen
Sørensen d. yngre gav en karakteristik af Oluf Nielsen, bemærkede han om sognepræsten: 'En meget
verdslig mand'.

Skolelæreren i Vejle hed Niels Bredal. Han virkede i over 50 år, og havde startet sin karriere som munk i
sortebrødreklostret. Hans så tidligt Anders Sørensen Vedels kvaliteter og medvirkede til, at fremtiden blev
skolen i Ribe og ikke købmandsgerningen, som faderen ellers helst så.

Miljøet i Vejle har muligvis givet en frugtbar grobund for den historiske interesse. Ud over Anders Sørensen Vedel var der Jens Pedersen Grundet. Nævnes må også borgmester Mads Nielsens søn Jacob
Madsen Vejle. Han gik i skole hos Niels Bredal, kom til skolen i Ribe og boede hos Grundet, blev senere rektor og sognepræst i Ribe og endte som biskop på Fyn. På sine rejser rundt til kirkerne i stiftet førte han en visitatsbog. Heri nedskrev han en række oplysninger om kirkebygninger, inventar, skikke og personer samt tegnede en række skitser af kirkerne. I dag er Jacob Madsens visitatsbøger en uvurderlig historisk kilde.

Vejle gav altså i 1500-tallet afsæt for en række meget historisk interesserede folk, der fik betydning for arbejdet med Danmarks historie. Men det er 1500-tallet ikke alene om. I 1830'erne sad amtsforvalterens søn på kommunekontoret og afskrev en række af byens gamle dokumenter. Flere af disse eksisterer ikke i dag og
kendes altså kun gennem afskriften. Jens Jacob Asmussen Worsaae var imidlertid ikke kun interesseret i
papirer, han havde længe foretaget arkæologiske udgravninger i området. Han blev senere direktør for det, der i dag hedder Nationalmuseet. Og også den dag i dag sidder der en Vejlenser på dén post, nemlig
Steen Hvass.

Efter skolegang i Vejle og Ribe kom Vedel til København i 1561. Fra 1562 til 65 ledsagede han Tycho Brahe som hovmester til Leipzig og Wittenberg. En af Anders Sørensen Vedels opgaver var at holde den unge Tycho Brahe til de juridiske studier. En håbløs opgave, for den unge Tychos hu stod til matematik og astronomi. De fandt ud af det og forblev venner resten af livet.

Han skrev selv sit navn som Anders Søffrinssøn (latinsk udgave af Sørenssøn) Vedel, han tog selv navnet Vedel efter hans fødeby Vejle, hvis Navn i middelalderen er blevet stavet Wæthla, Wæthel og Vedel.

Efter i 1566 at have erhvervet magistergraden (en bred uddannelse - teologi, jura, matematik, filosofi, filologi, dialektik, fysik og historie) ved Wittenbergs universitet blev han i 1568 slotsprædikant ved Københavns Slot. Her mødte han de betydende mænd i riget, og især Kansler Johan Friis fik ham i gang med historien. Efter Friis' død overtog Hofmester Peder Oxe rollen som Anders' indpisker. Anders Sørensen Vedel beklædte embedet som slotsprædikant, til han i 1581 flyttede til Ribe.

Vedel blev den 30. juni 1577 gift med den 14-årige Marine Hansdatter Svane, en datter af Hans Svaning, men Mariane dør under et besøg i forældrenes hjem året efter brylluppet og de efterlader sig ikke børn.

I 1581 flyttede Vedel til Ribe, her bliver han gift den 20. august samme år med Mette Hansdatter, datter af Hans Laugesen og Dorthe Tausen.

Liljebjerget - det var Anders Sørensen Vedels hus i Ribe. Det lå lige vest for Domkirken. På et byprospekt af Ribe kaldte han det 'Uraniscus Vellejanus' - 'Vedels lille Uranienborg'; forbindelsen til Tycho Brahe blev opretholdt, også på Liljebjerget fandtes et astronomisk udsigtstårn og et trykkeri - papiret kom fra Hven.

På Liljebjerget fandtes selvfølgelig også et bibliotek. Anders Sørensen Vedel gav offentlig adgang til
biblioteket, men man skulle overholde en række love - man skulle være ren i sind og sæder, beskeden,
lærevillig og have ærbødighed for stedet og dets skatte. Lovene var skrevet under af ni lærde venner,
deriblandt Tycho Brahe. På en tavle stod der 'Gud og muserne indviet er dette sted'.

Historiker:
I 1570'ere oversatte han Saxos Gesta Danorum fra latin til dansk: Den Danske Krønicke som Saxo Grammaticus screff nu først aff Latinen udsæt, flittelige offuerseet oc forbedret aff Anders Søffrinssøn Vedel, København 1575.

Fire år senere, i 1579, udsendte han den første trykte udgave af Adam af Bremens kirkehistorie fra omkring 1070, der handler om biskopperne af Hamburg-Bremen fra omkring 800 til Adams egen tid omkring 1070. Værket er en væsentlig kilde til Danmarks tidlige historie, og det fik stor betydning ikke kun i samtiden men f.eks. også for romantikkens digtere. Vedels udgave bærer den lange titel: Historia ecclesiastica continens Religionis propagatæ gesta, quæ a temporibus Caroli Magni usque ad Imp. Henricum IIII acciderunt in Ecclesia, non tam Bremensi quam vicina Septentionali ferme universa nunc recèns mendis vindicata et e tenebris in lucem vocata, studio & opera Andreæ Severini Vellei.

Et tredje hovedværk i Vedels litterære produktion er Hundredvisebogen, hans udgave af danske folkeviser fra 1591. På titelbladet: It Hundrede vduaalde Danske Viser, om allehaande merckelige Krigs Bedrifft, oc anden seldsom Euentyr, som sig her vdi Riget, ved gamle Kemper, naffnkundige Konger oc ellers forneme Personer begiffuet haffuer, aff arilds Tid indtil denne neruærendis Dag. Bogen er tilegnet Frederik 2.s dronning Sophie og trykt på Vedels eget trykkeri i Ribe, Liljebjerg.

Da Vedel i 1581 slog sig ned i Ribe, var det for at hellige sig sit største litterære projekt, en ny danmarkshistorie fra de ældste tider til hans egen tid. Det var et arbejde han påtog sig efter aftale med den danske regering, nærmere bestemt kansler Niels Kaas. Imidlertid lykkedes det ikke Vedel at fuldføre opgaven, og i 1594 tabte regeringen tålmodigheden. Vedel fik besked på at aflevere, hvad han havde både af egne udkast og af dokumenter til regeringen i København. I hans sted blev professor ved Københavns universitet Niels Krag udset til at skrive en ny danmarkshistorie. I modsætning til Vedel fik Krag officiel titel som kongelig historiograf.

Vedel nåede efter alt at dømme ikke at skrive meget af den store danmarkshistorie. I dag kendes kun en udførlig indholdsfortegnelse samt et enkelt afsnit, nemlig Svend Tveskægs historie. Den er affattet på dansk (og blev først trykt i 1705 længe efter Vedels død). Tanken var i udgangspunktet, at Vedel skulle skrive sit store værk på latin.

Imidlertid kender vi en del til Vedels visioner for en ny danmarkshistorie. Han skrev nemlig en slags 'ansøgning' om at komme i betragtning som regeringsudpeget historieskriver. Det er et lille essay med betragtninger om, hvordan opgaven at skrive Danmarks historie bedst gribes an. Bl.a. hævder han her det synspunkt – der i samtiden var ganske radikalt – at en danmarkshistorie først bør begynde omkring år 700: Vedel afviste at fæstne lid til Saxos beretning om de ældste tider.

Vedel skrev denne 'ansøgning' på latin i 1578 og på dansk et par år senere, i 1581. Den latinske version er bevaret i Vedels eget manuskript (i dag på Det Kongelige Bibliotek, GKS 2437 4to), og den danske version kendes også i dag i et håndskrift, der formentlig er skrevet af en af Vedels medhjælpere (Det Kongelige Bibliotek, GKS 2435 4to). Ingen af dem blev trykt i Vedels egen tid.

Død og eftermæle:
Vedel døde efter kort tids sygdom, han blev begravet i Ribe Domkirke, hans gravsten er i dag forsvundet.
Der står en statue af ham på Kirketorvet foran Skt. Nikolaj Kirke i Vejle, i samme kirke hænger et portræt af ham.

Familie:
1) Viet til Marine Hansdatter Svane, 30 jun. 1577, hun døde 1578, ingen børn.
2) Viet til Mette Hansdatter Laugesen, 20 aug. 1581, børn:
Marine Andersdatter Vedel, født 22 juni 1582 - døde 28 juni 1639, gift med rektor Ægidius Lauridsen
Lauge Andersen Vedel, født 23 juli 1583 - døde 1583
Anne Andersdatter Vedel, født 18 maj 1585 - døde 22 januar 1655, gift med rådmand Bertel Jørgensen Struck
Sidsel (Else) Andersdatter Vedel, født 6 august 1586 - døde 28 april 1621, gift med biskop Poul Mortensen Aastrup
Søren Andersen Vedel, født 10 juli 1587 - døde 22 januar 1653, gift med Susanne Pedersdatter
Hans Andersen Vedel, født 2 juni 1588 - døde 1588
Hans Andersen Tausanus Vedel, født 7 januar 1590 - døde 1632, Hamburg
Lauge Andersen Vedel, født 20 december 1592 - døde 23 august 1648, gift med Lisbeth Johannesdatter Mauritii
Hans Laugesen Andersen Vedel, født 2 oktober 1595 - døde 7 september 1661, Burlev, 1. gift med Bente Jørgensdatter, 2. gift med Agnete Nielsdatter

Kilde: kefotos.dk/ og wikipedia.org
Samt: http://www.vejle.lokalarkiver.dk/forside/asv.html