Caspar Wilhelm Munthe af Morgenstierne til Lundbyegaard, Kammerherre, General-Adjutant og Major, Ridder af den Russiske Orden. Gift med en Dotter af Conferentsraad de Flindt. Har 6 Børn levende.
Kilde: nose.dk/
Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne (4. marts 1744 i København – 20. september 1811 på Gammelgård) var en dansk officer, godsejer og stiftamtmand, bror til Otto Christopher von Munthe af Morgenstierne og far til Otto von Munthe af Morgenstierne og Jacob Wilhelm von Munthe af Morgenstierne.
Han var en søn af justitsråd Bredo von Munthe af Morgenstierne, dimitteredes 1758 privat til Universitetet, blev samme år karakteriseret kornet i kavaleriet, udnævntes 1760 til virkelig kornet og 1762 til løjtnant, 1763 til kaptajn i infanteriet og 1765 til chef for grenaderkompagniet i det holstenske Infanteriregiment, fik 1769 tilladelse til at gå i russisk krigstjeneste, indlagde sig der megen berømmelse for sin tapperhed og avancerede til premiermajor, men såredes hårdt under stormen på Bender 1770 og opgav derefter sin stilling i den russiske hær. 1772 udnævntes han til major i den danske armé og 1773 til generaladjudant, men sattes 1774 à la suite og kastede sig nu over landvæsenet, købte Lundbygård ved Vordingborg, senere – efter at han 1781 var bleven dimitteret fra armeen – Gammelgård på Lolland og tog levende del i kampene om landboreformerne, med hensyn til hvilke han delvis stillede sig på et konservativt stade trods sin øjensynlig varme interesse for bondestanden.
1795 indtrådte han på ny i statstjenesten som amtmand over Havreballegård og Stjernholm Amter, overtog desuden 1799 Skanderborg og Åkær Amter, var fra 1803 tillige stiftamtmand over Aarhus Stift, forflyttedes 1804 derfra til den tilsvarende stilling i Lolland-Falsters Stift, i hvilken han bl.a. indlagde sig fortjeneste ved sin holdning under englændernes overfald. Han døde 20. september 1811 på Gammelgård. 1774 var han blevet kammerherre og 1808 Storkors af Dannebrog.
Han blev 13. marts 1772 gift med Anna Petra Cathrine de Flindt (20. november 1750 – 19. oktober 1814), en datter af konferensråd Henrik de Flindt.
Kilde: wikipedia.org
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Caspar v. Munthe af Morgenstierne, Caspar Wilhelm v. Munthe af Morgenstierne, 4.3.1744-20.9.1811, officer, stiftamtmand. Født i Kbh. (Helligg.), død på Gammelgård, Ryde sg., Lolland, begravet i Ryde, senere flyttet til Nakskov kgd. 1758 blev M. af M. privat dimitteret til universitetet og snart efter indtrådte han i hæren som karakteriseret kornet i kavaleriet. 1760 blev han virkelig kornet, 1762 løjtnant og 1763 kaptajn i infanteriet. 1760 blev han endvidere indskrevet på Sorø akademi. 1765 udnævntes M. af M. til chef for grenaderkompagniet i det holstenske infanteriregiment, hvorfra han 1769 tillige med andre danske officerer fik tilladelse til at gå i russisk krigstjeneste. Han gjorde sig fordelagtig bemærket i russisk tjeneste, avancerede til premiermajor og såredes under stormen på fæstningen Bender i Bessarabien i den russisk-tyrkiske krig. M. af M. belønnedes med Georgskorset for sin indsats, vendte atter hjem til Danmark og blev ved den såkaldte juleaftensfejde 1771 udnævnt til 3. major i garden. 1773 udnævntes han til generaladjudant, sattes n.å. à la suite og afskedigedes 1781. 1774 erhvervede M. af M. Lundbygård i Sydsjælland, en parcel af det tidligere rytterdistrikt, og i de følgende år opbyggede han ejendommen, ikke uden stridigheder med bønderne over hoveri og senere udskiftning. 1786 solgte han ejendommen og købte godset Gammelgård på Lolland. Desuden ejede han 1801-11 den lille hovedgård Bjerregård i Midtjylland.
I den begyndende debat om landbospørgsmålet bidrog M. af M. med skriftet Det danske Landvæsens Forfatning. 1783, hvori han placerede sig på en moderat linje i diskussionen. Han ønskede stavnsbåndets ophævelse og indrømmede, at forskellige sider af de bestående forhold var uheldige for bonden, men han vendte sig til gengæld mod selvejets indførelse, ligesom han afviste de meget negative skildringer af bondens tilstand. M. af M. blev angrebet af mere reformivrige skribenter, men hans bidrag er præget af stor praktisk indsigt og adskillige af hans betragtninger synes overensstemmende med de opfattelser der i 1790erne blev gjort gældende også fra regeringens side. 1786 svarede han på Ole Bangs afhandling om bondestanden ud fra samme synspunkter. M. af M. var 1782 blevet tilbudt gesandtskabsposten i Madrid, 1789 udnævntes han til amtmand over Nyborg-Tranekær amter på Fyn, men ønskede ikke at tiltræde posten. M. af M. varen af de mænd, til hvem C. D. Reventlow (1748-1827) 1788 sendte sin store betænkning over hoveriet til udtalelse. 1792 søgte han forgæves stillingen som direktør for Sorø akademi, og s.å. udgav han Noget om Videnskaberne med et kraftigt angreb på universitetet for at forsømme de eksakte discipliner. I Examen des principes repandus dans l'ouvrage de Mr. Payne, intitulé les droits de l'homme ou la defense des monarchies, 1793 (s.å. udsendt på dansk) søgte M. af M. at imødegå de synspunkter Tom Paine havde fremlagt i The Rights of Man, 1792. Hans kritik af Paine rummer stort set de samme elementer som Edmund Burkes angreb på den franske revolution. Skriftet vakte ikke europæisk interesse, hvad der formentlig havde været hensigten, men herhjemme afstedkom det en livlig debat. – 1795 udnævntes M. af M. til amtmand over Havreballegård og Stjernholm amter, 1799 tillige over Skanderborg-Åkær amter og endelig 1803 til stiftamtmand over Århus stift. N.å. overtog han samme embede på Lolland-Falster. M. af M. viste sig som en dygtig embedsmand hvis optræden over for de engelske tropper 1807 var fast og myndig. Personlig skildredes han som aristokrat, og som forfatter står M. af M. med sine skrifter fra 1783 og 1793 som en af de betydeligste moderat konservative penne. – Kammerherre 1774. – En søn Otto Ludvig v. Munthe af Morgenstierne, født 9.7.1792, død 15.6.1848, blev kornet 1802 og 1807 fænrik i fodfolket. Han deltog som kar. premierløjtnant i felttoget 1813, var med okkupationstropperne i Frankrig – og faldt ved Bøffelkobbel som oberstløjtnant og kommandør for 12. bataljon. Kammerjunker 1820.
Forældre: kancelli-, senere justitsråd Bredo v. M. af M. (1701-75) og Anne Dorothea Smith (1714-77). -13.3.1772 i Våbensted med Anna Petrea Catharina Flindt, død 20.11.1750 på Nielstrup, død 19.10.1814 i Stubbekøbing, d. af konferensråd, landsdommer Henrik F. til Nielstrup (1718-90, gift 2. gang 1757 med komtesse Frederikke Christine Holck, 1725-84) og Johanne Christine Riis (1719-55).
Kilde: denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon
