Søbygård blev bygget i 1580 af hertug Hans den Yngre. Den har kun sjældent været benyttet som bolig af hertugerne. Efter hertug Hans' død i 1622 arvede Hertug Christian gården. Han boede dog for det meste på herregården Gråsten lige uden for Marstal, når han var på Ærø. Da hertug Christian døde i 1633, opstod der store problemer. Han havde tre brødre og en fostersøn, der alle var arveberettigede. Sagen blev afgjort i Egernførde den 6. februar 1634. Ved lodtrækning blev Ærø delt i fire. Hertug Christians bror hertug Philip overtog Søbygård, men han besøgte aldrig Ærø. Han skaffede dog mere jord til Søbygård, da han fik ført dele af Lebys jorde og Lebykobbel til gården.
Da hertug Philip døde i 1671 arvede hans yngste søn, Bernhard, Søbygård. Han var dansk general. I 1675 bortforpagtede han gården i tre år. I 1676 døde han, og Søbygård gik til hans ældste bror, August. August havde også fået tildelt Nordborg på Als. Hans yngste søn, Christian Carl, arvede i 1699 Søbygård, hvor han boede i flere perioder. Christian Carl lod anlægge en allé gennem skoven i Snorløkke. Han døde allerede i 1706 i Sønderborg. Da han ikke havde nogen sønner, gik Søbygård til hans ældste bror Joachim Frederik af Nordborg. Han bortforpagtede straks Søbygård, og gården blev indtil udstykningen i 1771 drevet af forpagtere.
Alle de herregårde Hans den Yngre opførte, var nu kommet i kronens eje, og de blev nu opløst. Søbygård blev solgt i 1772. På Søbygårds jorder opstod flere samlede bebyggelser, der fik navn efter Søbygårds marker. Landsbyerne hed Havrekobbel, Skelhaven, Stærmose, Snorløkke, Røndal, Langevrætte og Lebykobbel. Den første køber af Søbygård var amtsforvalter Christian Hansen. Han døde dog 10 år senere, og hans enke blev gift med Ove Fabricius. Da han døde i 1821, drev hans enke gården videre.
I 1847 var der knap 50 ejendomme på Søbygaards jorder, men kun 4-5 af dem var i gårdstørrelse – resten var små husmandsbrug.
Familien Fabricius måtte dog sælge gården i 1876 på grund af økonomiske problemer. Den blev solgt til Peter Eriksen Knudsen for 100.000 kr., og familien drev gården til 1965, hvor den solgte hovedbygningen fra ladebygningerne og forpagtede jorden. Hovedbygningen blev solgt til en museumsassistent fra Ribe, da ejeren af Søbygård ikke havde ressourcer til at restaurere den. Derfor havde han søgt efter en historisk interesseret, der ville arbejde på at få Søbygård restaureret. Landbruget forblev i familien Knudsens eje.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8byg%C3%A5rd_(%C3%86r%C3%B8_Kommune)
