Christen Pedersen
Stamfader til Humble slægten. Navnet ses stavet på flere måder: Homblet, Homblit, Homle, Humble osv.
En lærd renæssance-præst og efterslægten o. 1560?-1624«/b»
Christen Pedersen (Humble) var præst i Humble på Langeland og provst i Langelands Sønder herred. Han blev begravet d. 25. maj 1624 i Humble kirke. 'Dei 1624 tirsdagen den 25. Maj døde min s: Fader Her Christen Peders oc bleff begraffuen Fredagen effter, Gud fiffue hand en glædelig Opstandelse.' ('Tryggelevbogen', s. 326) Fredagen efter var den 28. maj.
Christen Pedersen blev antagelig født o. 1560 og ville så være o. 64 år ved sin død i 1624.
Han blev efterfulgt at sin ældste søn Christen Christensen som præst for Humble menighed.
Christen Pedersens forældre?
Det er uvist hvem der var Christen Pedersens forældre, men faderen må have heddet Peder, og da Christen Eriksen i Humble var Christen Pedersens 'patruus', dvs. farbroder, hed faderen sandsynligvis Peder Eriksen. Moderen kan muligvis have heddet Anne eller Cecilia ligesom Christen Pedersens to første døtre (navneopkald).
En kendt slægtning: farbroderen Christen Eriksen
Christen Pedersens søn Erik Christensen Humble i Tryggelev skriver, at forgængeren i præste-embedet i Humble kirke, Christen Eriksen, var Christen Pedersens 'patruus', dvs. farbroder.
Christen Pedersens forældre døde 1591 og 1603
Sognepræsten i Tryggelev-Fodslette, Erik Christensen Humble, nævner i 'Tryggelevbogen' dvs. Liber Daticus, s. 326, at Christen Pedersens mor døde i 1591 og hans far døde i 1603. Ingen navne eller sted for deres begravelser.
Christen Pedersens forfædre/-mødre?
Indicier peger på at præsten Christen Pedersen kunne stamme fra den lille herregård Stubbe(n)drup ved Hellerup på Fyn, hvor 'Per Erikszen' på 'Stubdrup', Hellerup, 'tilsvor troskab' til den nyindsatte biskop Jacob Madsen (mandag) den 29. april 1588. (jf. biskop Jakob Madsen Vejles visitatsbog s. 70) Men det er stadig kun en teoretisk mulighed, der ikke er tilstrækkeligt underbygget - endnu. Der mangler endnu en del forskning, jf. https://www.slaegtogdata.dk/forum/ Emne: 'Hvem var Christen Pedersen (Humbles) slægt?' side 36ff.
Biskoppen på besøg
Biskoppen Jacob Madsen gjorde også visitats i '1595, den 17. juli efter Kong Knuds Dag. Alt ved der. Jeg holdt selv Tale fra Prædikestolen. Vaar ingen Adel paa Gorden eller bode der. Per Lercke i Kirken.
Aar 1600 kom ieg fra Nyborg did 3dje Pintsedag; drog her fra Kl. 3 Morgen. Spiste hos Peder Lercke, hvor Provsten traf sammen med mig. Alt vel!' (Visitatsbogen, s. 94.) Udgivers note 3: 'Stubbendrup i Hovedsognet Søllinge (se oversigten side 70) tilhørte 1583 Adelsmanden Peder Eriksen og hans Broder Hans; men 1590 blev den en Bondegaard og solgt til Jep Lerkes Søn Oluf. (Trap)'.
Humble-navnet
Christen Pedersen underskrev sig i Humble kirkes regnskabsbog som Christiern Pedersen, og han underskrev sig ikke officielt med Humble-navnet, der først ses hos sønnerne.
Stor efterslægt
Han blev stamfar til en stor efterslægt, der kaldte sig Humble efter stamfaderens embede som sognepræst og provst, dvs. fra 1592/95.
For nemheds skyld kaldes han herefter Christen Pedersen Humble [hos Lis Klarskov Jensen - ikke hos mig, jeg kalder ham blot Christen Pedersen. KH].
Christiern Pedersens uddannelse og gerning
Han gik i skole i Svendborg i 7 år, i Odense i 6 år, hvorefter han var på universitetet i København. Iflg. KBH uni stud. matrikel s. 112 var en 'Christiernus Petri Fionus' student 1589', dimitteret hertil fra Odense 1588.
Han blev hjælpepræst for farbroderen Christen Eriksen i Humble på Langeland, og det kan tidligst have været 1589. Sognepræst i Humble Christen Eriksen skrev et brev til sin biskop Jacob Madsen den 9. juli 1589, så han må være død senest 1592. Jf. at Christen Eriksens bror Peder Eriksen døde 1603 iflg. Erich Christensen i Tryggelev.
Rektor i Odense
Christen Pedersen var rektor i Odense 1590-91 iflg. sønnen Eriks beretning i Liber Daticus, og blev af biskop Jakob Madsen beskikket som rektor samme sted 28. maj 1590-91. Ved farbroderens død o. 1592 blev han præst og viceprovst, i 1595 provst i Sønderherred på Langeland.
Immatrikuleret ved Rostock universitet i sommersemesteret 1600
Sønnen Erik Christensen i Tryggelev skrev, at faderen var på universtietet i Rostock efter rektorembedet, men iflg. universitets studenter-matrikel indskrev Christianus Petraeus, Danus, sig først i 1600. Rostocks Studenter Matrikel har denne Christianus Petraeus, Danus som nr. 61 i sommer-semesteret, også kaldet 'Ostern', der varede fra 2. april til 29. sept. 1600. Hans rektor var Johannes Freder, og denne døde i 1604. Der var 107 studerende i dette semester.
Permalink: http://purl.uni-rostock.de/matrikel/100015491
Humble kirke havde en kapellan
Som nævnt nedenfor (Quenslovius' stambog) havde Christen Pedersen Humble en kapellan til at hjælpe med 'verbi dei' dvs. 'Guds ord' i Humble kirke i 1605, og det har han også haft i 1600. Måske 'Laurentius Langius'?
Se nedenfor.
NOTE: Johannes Freder var i årene 1591-1604 Professor der Theologie (Secundarius, herzoglich). Theologische Fakultät. Johannes Freder var født 6.1.1544 i Hamborg og døde i Rostock den 4.5.1604, 60 år gl. Søn af Johannes Freder (1510-1662), theolog og skolerektor, præst og professor samt superintendent i Hamborg, Stralsund, Greifswald og Wismar. Moderen var Anna von Falcke.
Johannes Freder (1544-1604) blev gift 1573 med Margarete Chytraeus, datter af David Chytræus, professor i theologi ved Rostock univ. Læs mere på http://cpr.uni-rostock.de/metadata/cpr_professor_000000001341
Laurentius Quenslovius' stambog 1600-1632
Den 6. juni 1605 skrev Christen Pedersen i Humble sit navn 'Christiernus Petrejus Ecclesiastes Homlitensis Ecclesiæ in monticulis Longolondicis' i Laurentius Quenslovius' stambog. [Tilføjet: Christen Pedersen, sp. i H., † 1624] (Vello Helk: Laurentius Quenslovius i Personalhistorisk Tidsskrift, 16-1, 1973, s. 160-61.)
Samme dag skrev kapellanen i Humble kirke i samme stambog: 'Laurentius Langius verbi dei comminister Homblit Langlandorum.' [kapellan i H.]. Så Christen Pedersen Humble havde altså en kapellan til at hjælpe med 'verbi dei'«/i» dvs. 'Guds ord' i Humble kirke. Christen Pedersens børn havde en huslærer, og det har nok været kapellanen Laurents/Lauridtz Lang.
Kilde: Helk, Vello: Uddrag af indførsler i Laurentius Quenslovius' stambog. Personalhistorisk tidsskrift. Årg. 93 = rk. 16, bd. 1, halvbd. 2 (1973) s. 155-161. (Statsbiblioteket).
NOTE: Laurentius Canuti Quenslovius var en svensk student, der var dansk og norsk huslærer i beg. af 1600-tallet. Han var præstesøn fra Småland, og han blev immatrikuleret i okt. 1596 i Greifswald. Han blev registreret i Rostock i nov. 1599 og startede sin stambog i aug. 1600. Derefter til Skåne, København, Flensborg og Hamborg tilbage til Rostock, hvor han kom i dec. 1600. Derefter var han hofmester (præceptor) for en fynsk adelig i de næste 2 år. (Die Universität Greifswald in der Bildungslandschaft des Osterseeraums. Af Nils Jørn.)
Andre der indskrev sig i Quenslovius stambog 1605 (Langeland)
14. juni. Laurentius Quenslovius stambog. Velko Helk.
Rudbecus Porss de Schoufsgaardt [Rudbek Stigsen Pors til Ællingsø og Skovsgård, landsdommer, † 1609] 76 v.
26. aug. Lindelse præstegård.
Erasmus Jacobi f. [Rasmus Jacobsen, sp. i Bødstrup, † 1623] 189.
26. aug. (Lindelse).
Michael Jacobi Lind, pastor [Mikkel Ibsen (eller Jepsen), sp. i L. † 1623] 190 v.
uden dag. (Langeland).
Joannes Andreas pastor Tryggeløff & Foudslette [Hans (eller Jens) Andersen, sp. i Tryggelev og Fodslette, † 1619] 189 v.
Kilde:
Helk, Vello: Uddrag af indførsler i Laurentius Quenslovius' stambog / ved Vello Helk. 1973 Personalhistorisk tidsskrift . Årg. 93 = rk. 16, bd. 1, halvbd. 2 (1973) 155-161.
Vidneudsagn om biskop Hans Knudsens forbudte anskuelser«/b»
Ved en landsdækkende undersøgelse af biskop over Fyns stift Hans Knudsens formodede calvinistiske anskuelser skrev Christen Pedersen under på en erklæring om biskoppens brug af disse anskuelser. (Proces og dom over biskoppen i Odense 1616: Kirkehistoriske Samlinger, I-I, 1849-52, s. 492.) Se også nedenfor.
Kirke-ortodoksien viser sit stramme ansigt
I Christen Pedersens tid blev biskop over Fyns stift, Hans Knudsen Vejle, afsat den 3. juni 1616 ved dom for særegne meninger og udtalelser i calvinistisk retning. Kongen foranstaltede en undersøgelse i hele Fyns stift, hvor hver enkelt præst blev forhørt, deriblandt også Christian (Christen) præst i Humble, provst på Langeland Sønderherred, og Anders Bredal, præst i Rudkøbing og provst i Nørre herred. Begge gentog samme vidnesbyrd om bispens anbefaling af calvinistiske bøger og en spiritualistisk opfattelse af nadveren. Ortodoksi i kirken var allerede en realitet under Frederik II, men den blev markant under Christian IV.
Hans Knudsen Vejle var født i Vejle 1567 som søn af en borger, Knud Hansen i Vejle.
Noter:
('Tryggelevbogen' = 'Tryggelev liber daticus' 1563-1812, Landsarkivet på Fyn. Bogens håndskrevne noter (siderne 192-229 og siderne 230-394) kan hentes på http://fynhistorie.dk/node/30759 - 2 x pdf á 8,5 MB, fotograferet af Hans Nørgaard 2011.)
Anvendt lærdom og sociale holdninger
Humble-slægtens aner satte øjensynlig en ære i at uddanne sig og søge viden. Han ansatte en privatlærer til sine egne børn, der alle blev præster eller præstehustruer. Undtagen sønnen Hans, der fik en uddannelse som drejer, skriver og regnskabskyndig i Lybæk.
Humble-præsterne brugte lærdom og viden til at sørge for sognebørnenes skolegang, og biskoppen roste undervisningens kvalitet ved sine visitatser.
Humble-præsterne sørgede for at implementere kongens og rigsrådets forordninger og påbud, og tog sig af menighedens moralske og åndelige vejledning. I pestens tid tog præsterne ud til syge og døende, også til dem der var ramt af den smitsomme pest - en risikabel del af omsorgspligten.
Brev fra 9. juli 1589
Der findes et brev fra Humble-præsten Christen Eriksen der stilede det til biskop Madsen Vejle om besættelsen af et ledigt præsteembede i Rudkøbing. Det ses tydeligt af dette diplomatiske og rent orienterende brev til den nyankomne biskop, at der også er skjulte private personinteresser ved besættelsen af det ledige præstekald. Brevet forsøger at været rent orienterende men afslører alligevel en stærk bekymring over det maskepi, der foregik under overfladen.
Under svenskekrigen 2 generationer senere hjalp præsten i Tryggelev, Erik Christensen Humble, bl.a. de sultende sognebørn i 1659, så godt han kunne - alle sultede.
Erik Christensen Humbles bror, sognepræst Christen Christensen i Humble, klarede problemer med tyveri af et træ med lidt anvendt psykologi, så tyven meldte sig selv og sagen blev ordnet i mindelighed, uden offentlig straf. (Lütken: Bidrag til Langelands historie.)
200 år senere, sidst i 1700-tallet, ser man præst og konsistorialråd Christian Reitzer Humble, først støtte hoveribønder mod misbrug i Vestervig, Jylland, og senere mod lignende overgreb på Falster, men med svære personlige omkostninger for sig selv, da han var op imod en stærk øvrighed, der ruinerede ham med lange retssager, som han ikke kunne vinde.
Hvem var aneslægten?
Som sagt var Christen Pedersen i slægt med sin formand i embedet, Christen Eriksen (jf. J.C. Bloch præstehistorie), og der er formodninger om, at Christen Erichsen skulle være i slægt med sin forgænger, Ivar Hansen (Uldsax), præst i Humble 1537-1563.
En anden formodning er, at han var af Uldsaxe-slægt. Wibergs præstehistorie oplyser, at Christen Pedersen var af den gamle danske adelsslægt Uldsaks, jf. J C Blochs håndskrevne manuskript (Rigsarkivet) til hans præstehistorie, en formodning der ikke dokumenteres yderligere.
Gift 1.10.1592 med Maren Gregersdatter
Den 1. oktober 1592 blev Christen Pedersen og Maren Gregersdatter viet i Bøstrup kirke. Hun var datter af præsten i Bøstrup på Langeland, Gregers Nielsen. Hun var født o. 1574, hvis man regner hendes alder til ca. 18 år ved vielsen og 42 år ved sidste barns fødsel i 1616)
Wiberg angiver d. 10. oktober, men sønnen Erik nævner i Tryggelevbogen den 1. oktober 1592 som bryllupsdag.)
Der blev født 8 sønner og 4 døtre i ægteskabet, der varede næsten 26 år. Det yngste barn var kun 2 år gammel.
Maren Gregersdatter døde 1618
'Anno 1618 hora die XII dagen effter S: Olai som var dend 30. Julÿ døde min H: Æ: nu S: Moder Maren Gregersdatter, som var født i Bøstrup præsteg. oc bleff begraffuen dend 2. Augusti...' og at hun levede kristeligen og kærligen med sin husbonde, min salig Fader hr. Christen Pedersen moxen 25 år, og avlede de tilsammen 12 børn, som er 8 drenge og 4 piger som efterfølger... (Erik Christensen i 'Tryggelevbogen', s. 327)
Bauers kalender oplyser, at den 30. juli 1618 var en torsdag og at den 2. august var en søndag, der også kaldtes 9. søndag efter Trinitatis.
Maren Gregersdatters far døde i 1605: ' Ao. 1605 den 7. July døde Her Gregers i Bøstrup, min s. morfader'. (Erik Christensen i 'Tryggelevbogen', s. 326)
Børnene iflg. Erik Christensen
Iflg. Erik Christensens optegnelser i 'Tryggelevbogen' s. 327-328 havde forældrene 'tilsammen 8 Drenge oc 4 Piger'. Som Efterfølger:
1. Her: Christen Christens, Prousst her i Sønderherred.
2. Anne Christensdatter, som døde et Barn.
3. Coecilia: q: cæli lilia, Præstequinde i Bøstrup.
4. Her Gregers i Kirkeby oc Alsløff Præst i Falster.
5. S:[alig] Hanss Christ: Borgmester i Kiøge.
6. Petro Char:, døde oc bleff slagen ihiell aff en Forch paa en Tack, der han var 5 aar gammell.
7. M. Marcq Char., som bleff Bischop i Stavanger i Norrig.
8. S:[alig] Anne Christensdatter, leved oc døde i Nakshouff.
9. H: [Her] Peder Christens, Prousst oc Præst i Hesselager i Fyn.
10. H. [Her] Erich Christ: Præst i Tryggeløff oc Foedslett.
11. Birgitte Christensdatter Præstequinde i Falquorsløff i Falster
12. Her Rudbech Christens., p. till (?) Fauershylle (?) i Jylland ved Vestervig (?) Kloster i Vendsytzel'
NOTE: Erik Christensen Humbles oplysninger ser ud til at være skrevet efter 1645, hvor storebroderen Hans Christensens døde (S for salig foran navnet), ligesom foran søsteren Anne. Derimod står der ikke et S foran Birgitte Christensdatters navn, selvom hun døde bare 5 dage efter at have været til broderen Hans´s begravelse i Køge kirke Skt. Nicolai www.fynhistorie.dk/node/12143. Oplysningerne kan være skrevet før 1654 (side 357).
Denne 'liste' over børnene i Humble viser en søskende-rækkefølge, der kan sættes op mod de kendte fødselsoplysninger fra troværdigt kildemateriale. Børnene ser ud til at være født med ca. 2 års mellemrum.
Der findes en norsk og svensk Humble-slægt, der ikke hører til den langelandske Humble-slægt.
