Mette Nielsdatter Foss blev født 1602
Teksten på epitafiet viser, at Mette Nielsdatter ikke blev født i 1615 som oplyst i Wibergs præstehistorie, men i 1602, jf. epitafiets tekst om, at Mette Foss var 66 år i 1668 (Aõ (Anno) æt (ætatis) dvs. i det år af alder). Peder Chr. Humble var 'Aõ æt: 59', dvs. født i 1609, hvilket passer med 1668.
Dødsårene 1675 og 1681 er blevet indføjet senere, som det ses på en forstørrelse af den ændrede skriftstørrelse og den anderledes guldfarve på disse to årstal. Denne unøjagtighed ved Mette Foss fødeår kan sikkert kun spores på dette epitafium, og Wiberg har sandsynligvis ikke kendt det.
I Barfod-slægtens historie, side 27, oplyses det, at Mette Nielsdatter blev født i oktober 1602 i Dalby. (Kilde: Ved Jørgen H P Barfod, Nitten Generationer, 1960, side 21,) JHP Barfod oplyser også at han har et epitafie i Hesselager kirke, men tager sansynligvis fejl af Peder Christensen Humbles.