GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Dina Hertha Jutta Weile

Født 6 Apr 1870
Død 20 Aug 1935 Ganløse Mørke, Ganløse, Ølstykke, Frederiksborg
6 Apr 1870
29 Jun 1824
Frederiksberg, Sokkelund, København
19 Sep 1830
Ordrup
3 Jun 1787
Fredensborg, Asminderød, Lynge-Kronborg, Frederiksborg
10 Jan 1783
Holmens Sogn, Sokkelund, København
Vielse
Familie med Carl Henrik Baasch
Carl Henrik Weile 30 Dec 1892
Evald Christian Sophus Weile 26 May 1895 Ryesgade 85, København
Vielse IED N
Vielse/Ægteskab
Fødsel 6 Apr 1870
Dåb 15 May 1870 Jerusalemskirken, København
Vielse/Ægteskab 24 Nov 1887 Holbergsgade 15, København
Da Dina var 17 år gammel, foregik vielsen ved Kgl. bevilling. Adressen er hendes forældres bopæl. På samme adresse er Dinas bror Osvald Carl Christian Leth Weile, hustru og barn også tilmeldt i 1887.
Død 20 Aug 1935 Ganløse Mørke, Ganløse, Ølstykke, Frederiksborg
Begravelse 1935 Ganløse Kirkegård, Ganløse, Ølstykke, Frederiksborg
I 1892 bor Dina i Skt. Pederstræde 32 sammen med Carl Henrik Baasch. Den 30 dec., føder hun deres barn Carl Henrik Weile.
I maj 1895 boede Dina og Carl Henrik Baasch i Ryesgade 85, Kbh. K.

I FT. 1916 (opslag 527) i Fredericiagade 86, 2. el. 3. sal i baghuset bor: Dina Jutta Hertha Svendsen, født Weile.

Som nævnt andet sted boede Dina på mange forskellig adresser i sit liv. Udover de ovennævnte boede hun i 1904 i Grønnegade 11, i 1906 Dronningensgade 63, i 1909 i Adelgade 24 og i 1910-11 i Borgergade 29. (jf. Politiets Registerblade) og igen i Adelgade 98 i 1912. Også Carl Henrik Baasch havde mange adresser: Danmarksgade 15 i 1892 (en familie Weile boede i nr. 13) i samme år St. Pederstræde 32 (hos Dina), samt Vesterbrogade 62 og i 1893 i Vingaardsstrædet 8 på samme adresse som sin mor.

I følge folkeregistret opholdt (Jean Louis Weiles søster) Dina sig på denne adresse (Peder Skramsgade 7 hos Sorgenfrey) fra den 1. maj - 18. maj 1932. Forud boede hun hos Nielsen i Ganløse og flyttede tilbage til Nielsen igen den 19. maj 1932. Allerede og i samme år flytter hun i en uge ind til sin datter Oda i Absalonsgade 7. Kbh.

I 1889 boede Dina i Nyhavn 40, og her føder hun en søn Christian Emilius, men han dør som spæd. Hendes mand Carl Ferdinand Svendsen er ikke på folketællingslisten på den adresse. I 1890/91 boede Dina hos sine forældre i Holbergsgade 15, st. i mellembygningen. Dina har på den tid en datter på 3 år, som hedder Oda Svendsen. I 1892 bor Dina i Sankt Pederstræde 32 og er noteret som enke. Carl Ferdinand Svendsen døde i 1892 og var søn af bagermester Peter Svendsen og Ida Marie boende i Herluf Trollegade 4, Kbh. (Peter Svendsen døde den 24 juli 1927 på Kommunehospitalet 78 år gammel. Han blev indlagt fra sin bopælsadresse som på daværende tidspunkt var: Sølvgade 96). Carl Ferdinand boede i Herluf Trollegade 20 på sin bryllupsdag med Dina. Dina døde 65 år gammel den 20. august 1935 hos Nielsen i Ganløse og blev begravet på Ganløse kirkegård.

Dinas storesøster Anina Lethine Caroline Weile født den 12. april 1860 og døbt den 19. aug. 1860 i Or Den Herre Zebaoths Kirke, Garnison Sogn, Kbh. Den 18. januar 1887 blev hun 26 år gammel gift med Max David Cordosa i Holmens Kirke. Forlovere var hendes far Milius Weile og hendes bror Jean Louis Weile. Max David boede i Schacksgade 3 på vielsesdagen. Anina hos sine forældre i Holbergsgade 15. Alt tyder på hun døde imellem 1890 og 1901.

Dina Jutta Herthas bror Osvald Carl Christian Leth Weile, født den 5. august 1861 på Bülovsvej 13, døbt i Garnisons kirke den 18. december var bybud, bager og kommissionair.

Osvald var gift med Marie Dorthea Olsen f. 2. maj 1863 i Kbh. De fik en søn Jens Julius Max Milius f. 26. april 1885. I 1887 fik de en datter Anna Anina Weile. Anna Anina døde samme år den 23. august. I 1888 fik de en søn mere som blev døbt Julius Christian Weile.

Broderen Osvald Christian Leth Weile blev skilt fra Marie Dorthea Olsen, og i 1895 bor Osvald alene i Dr. Tværgade 34. Noget tyder på de genoptager samkvemmet, fordi de får en søn mere i 1899, som de døber Osvald Marius Leth Weile. Denne søn emigrerer til USA i juni 1940. Han slår sin ned i Sacramento i Californien, hvor han dør ugift i 1966. Osvalds søn Jens Julius Max Milius blev gift med Karoline Marie Hansine Larsen i Allerslev, Præstø Amt i 1905.

Jens Julius Max Milius og Karoline Marie Hansine Larsen fik en søn den 14. oktober 1910 i Skibinge Sogn, Præstø Amt og døbte ham: Fritz Julius Leth Weile. Fritz Julius Leth Weile blev gift med Lilli Larsen fra Nakskov. De boede fra 1960´erne på Peder Lykkes Vej 57, 2300 Kbh. S. og før den tid i Broberggade på Christianshavn. De fik en søn født på den 14. oktober i 1946 (14. okt. som sin far), og døbte ham Fritz Leth Weile. Fritz Leth Weile blev gift i den 11. maj 1968 i Risbjerg kirke i Hvidovre med Margit Pedersen. Fritz og Margit fik to børn: Marianne og Henrik Leth Weile. Efterkommer i denne familiegren Marianne Leth Weile er adjunkt i historie og religion. Mariannes far døde alt for tidligt i 2001.

Fritz Julius Leth Weile var meget interesseret i historie og terpede historie med sit barnebarn Marianne. Måske lagde han grunden til, at hun nu er lektor/cand. mag. i historie - selvom hun som barn ifølge sin mor – ind i mellem kunne blive træt af 'farfars terperier'.

Dinas datter Oda Anna Katrine Svendsen blev født den 2. marts 1888. Odas far Carl Ferdinand Svendsen døde i 1892 og ifølge skifteretserklæring af 28. august 1917, var hun arveberettiget efter ham på lige fod med hendes fars søskende Marinus, Christian (tog til Amerika) og Vilhelm Svendsen, samt deres søstre Sophie gift med hattemager Frederik Jensen i København og Ida Marie gift med lokomotivfører Theodor Julius Sørensen i Slagelse/født i Nyborg i 1867. Ida Marie og Theodor boede i Skydebanegade 12B 1sal i 1894 før de flyttede til Slagelse. I følge skifteretten vidste Peter Svendsens enke, ikke hvor i København Oda boede, altså var der ingen samkvem. Oda blev konfirmeret i april måned 1902 i Helligåndskirken samtidig med sine tre søskende. Hun gik i skole på Larslejsstræde Skole. Oda havde et godt og venskabeligt forhold til sin halvsøster Edle Sara Johanne Weile. Som voksne boede de tæt på hinanden, og mødtes jævnlig sammen med deres respektive mænd og børn.

Oda blev gift med arbejdsmand Axel Otto Henry Rasmussen den 1. august 1909 i Vor Frelser kirke. Axel Otto blev født i Vor Frelser Sogn den 6. august 1887, han var søn af jernhandler Julius Rasmussen og Hansine Amalie Nielsen. Axel blev senere Drager ved DSB. Ved vielsen boede gommen hos sine forældre i Prinsessegade 67 på Christianshavn, bruden Oda i St. Annagade 38.

Oda og Axel Otto fik to drenge Otto Aksel Henry Rasmussen født den 30. november i 1909 og Børge Rasmussen den 10. april 1920. I 1916, 1921 og 1925 boede de i Istedgade nr. 73, 4sal th. I 1916 som nabo til vores oldefar Christian Peter Valdemar Olsen gift med Ida Blohm fra Hamborg. Mellem 1925 og 1930 boede Axel og Oda Rasmussen i Sternberggade 2 Kbh. S. I 1930 var adressen Absalonsgade 7 st. Kbh. V og Axel Otto arbejder hos General Motors i Allersrogade. Den ene søn er soldat ved Kastellet.

Den 1. august 1959 fejrede de deres guldbryllup. Det skal også fortælles her, at Oda og hendes familie havde et tæt forhold til vores oldeforældre og deres familier og børn, hvilket er blevet afsløret på familiefoto ved større festlige lejligheder i gennem mange år.

I 1916 boede Dina Weile (og Sofus Konstantins mor enke og syerske Anna Sophie Bang, f. Johannesen) i baghuset Fredericiagade 86. Lejligheden var en lille etværelses med et lille køkken og et lokum i gården. Dina levede en fattig og omstrejfende tilværelse fra 1916 til hun døde i 1935. Hun arbejde som husbestyrerinde og syerske i kortere perioder forskellige stedet i på Sjælland og i Jylland. I forhuset i Fredericiagade boede Dinas kusine Betty Mathilde Køhn, født Weile, som var datter af Rudolp Fritz Weile (Milius Weiles bror). Dina flyttede til Tagensvej 52 i 1917.