GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Adam Levin Hølling

Død 16 Sep 1733
Beskæftigelse/Erhverv/Embede 7. februar 1718 - Jydske og fynske nationale dragonregiment, Skanderborg Eskadron
Kilde: Karin Andersen
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,328.30.html
Død 16 Sep 1733
Ingen af Adams børn kan findes i KB for Fruering i de på denne side (http://www.klarskov.org/sommer-slaegten/hoelling.htm) nævnte år.

I Seidelin Slægtsbog I side 239f. får vi lidt historie omkring Adam Levin Høllings liv:
Viet før november 1722 Adam Levin Hølling. Hans forældre samt hans fødested og tid kendes ikke. En broder til ham, Poul Hølling, var proviantforvalter på Hitler Skanse i Sydslesvig.

Mogens Seidelin: 'Adam Levin Hølling var fra 7. februar 1718 til regimentets nedlæggelse 1730 løjtnant ved 'Jydske og fynske nationale dragonregiment', Skanderborg Eskadron. Regimentet, der var oprettet 1717, nedlagdes 30. oktober 1730. I 1720 vides han at have boet i Hylke lige syd for Skanderborg. - idet Fruering-Vitved kirkebog beretter, at 'Ide Skøller Leutnant Hyllings af Hylke' den 22. november 1722 holdt et barn over dåben - og 1723 fik Høllings selv et barn døbt i Hylke og næste år et barn begravet samme sted. Ved dåben i 1723 var alle fadderne slægtninge til hans hustru: hendes 2 morbrødres hustruer: magister Nichel Seidelins hustru Cathrine Luxdorph fra Skanderborg og sognepræst Hans Seidelins hustru Anna Faber fra Sneptrup; sidstnævntes søn Jørgen Seidelin, kapellan i Skanderborg; samt hendes kusine Ide Seidelin og dennes mand Palle Møller 'fra Holgård' Med kusinen Ide Seidelin og Palle Møller har Høllings åbenbart haft en del forbindelse, thi løjtnant Hølling træffes som fadder til 3 af Palle Møllers børn - 1723 i Skanderborg og 1729 og 1731 i Bryrup.

Norge
11 juni 1732 blev Hølling karakt. premierløjtnant ved 'Det nordenfjælske hvervede Regiment tilfods' som 1730-42 stod i Kristiania, og hvis chef 1730-33 var generalmajor Johan v. Øtken, fra 8. juni 1733 Generalmajor Johan Frederik Frøhlich.

Forlist på vej hjem
Den 25. juli 1733 fik Hølling 6 måneders permission 'udi egne Affaires til Danmark'. Den 16. september 1733 druknede han på rejsen fra Norge til Danmark med en Galiot fra Horsens, ført af skipper Ole Dahl; han´'skal udi det samme Dato [16. september] vaarne stærke uvejr være forulykket og bortebleven'.

Om hans død beretter et brev fra generalmajor Johan Frederik Frølich, dat. Tønsberg 30. december 1733, til Kongen (Rigsarkivet, KBH, Krigskancelliet: Refererede sager 20 januar 1734, §5.)