GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Maren Andersen

Død
Familie med NN
Kay Gottlob Høyer 1 Sep 1896 Weysesgade 34, København
Vielse IED N
Død Y
Om adoptionen af Kay Gottlob Andersen er der nogle mysterier. Kays biologiske mor, Maren Andersen [11073] var med stor sandsynlighed ansat på Eskildstrup (nu Eskilstrup), senere avlsgård under Bregentved Gods i Sneslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt (ved Kays dåb er der anført at Maren på timånedersdagen opholdt sig på Eskildstrup), og det fremgår af adoptionssagen, at hun har betalt hele 1000 Kroner,.en uhyre stor sum penge i 1896, til Christian Gottlob og Antonette Mathilde for at adoptere hendes søn. Det er på grund af beløbets størrelse nærliggende at antage, at godsejeren eller måske hans søn har gjort Maren gravid, og herefter har betalt sig fra omtale og ansvar. Maren var i hvert fald i København da hun fødte Kay, og det fremgår endvidere at hun tog tilbage til Ringsted-egnen kort efter adoptionen var blevet bevilget. Hun har også nægtet at nævne barnefaderens navn, som heller ikke nævntes med et ord i kirkebogen ved Kays dåb, og hævdede iflg. adoptionssagen at han var bortrejst til Amerika inden barnets fødsel. Det var en kvinde ved navn Fanny Agerbeck der nævnes som jordemoder, som var tilstede som fadder ved Kays dåb, og som antageligt har spillet en central rolle i forbindelse med adoptionen. Maren Andersen opholdt sig ikke på Eskildstrup ved folketællingen 1890, hun er i det hele taget ikke i Sneslev Sogn i 1890, og ved næste folketælling i 1901 optræder hun heller ikke i Sneslev Sogn, så præcis hvor hun forsvandt hen er uvist, men Harrested er nævnt. Det kunne se ud til at Maren ikke var velkommen på Eskildstrup efter barnefødslen og adoptionen.

Jeg har forsøgt at finde Marens fødsel (1869, 1870 og 1871) i de nærmeste sogne til Sneslev som er: Farendløse, Øde Førslev, Vetterslev, Ørslev, Høm, Sigersted, Teestrup, Ringsted Landsogn, Ringsted, Bringstrup, Benløse, Allindemagle, Haraldsted sogne, hidtil forgæves.
Til- og Afgangslisterne i Sneslev Sogn er desværre ubrugelige, da vi ved at Maren var på Eskildstrup i en periode mellem 1890 og 1906, men der er ingen Til- eller Afgangslister i denne periode I Sneslev Sogn.
Mangler at gennemse disse sogne i Sorø Amt, Ringsted Herred: Valsølille, Jystrup, Vigersted, Kværkeby, Nordrupøster, Terslev, Freerslev, Halsev samt Bråby.
Mulige matches: Maren Sophie Andersen, f. 23 Feb, 1869 i Bringstrup Sogn (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=203316#203316,38560633). Der er ingen brugbare Til- og Afgangslister for perioden efter 1875.