GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Ole Hansen DAMKIER

Født Abt 1754 Nørre Stenderup
Død 24 Jun 1822 'Varmarkgård', Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Familie med Johanne JEPSDATTER
Vielse 20 Apr 1793 Sønder Stenderup Kirke, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Fødsel Abt 1754 Nørre Stenderup
FT-1803 1 Feb 1803 Varmark, Sønder Stenderup Sogn, gård
Husfader. Gift. Gårdmand. Blandt tjenestefolkene Jep Nielsen Pagh, 26 år, der købte Varmarkgård i 1822.
Død 24 Jun 1822 'Varmarkgård', Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Begravelse 28 Jun 1822 Sønder Stenderup Kirkegård, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Stenderup Sogns HistorieF. L. Hansen, Solkjærgaard
Gårdmand på Varmarkgård, Sønder Stenderup Sogn, efter hustruens afdøde ægtefælle.

Død: Side 149. Ole Hansen Damkier, aftægtsgårdmand på Varmark, ægte søn af fordum gårdmand i Nørre Stenderup i Jylland Hans Hansen Damkier og Anne Oles. Efterlader en enke Johanne Jeppes, men ingen børn. 68 år og 17 dage gl.

Varmarkgård

Omkring midten af det 18. århundrede ejedes denne gård af en mand ved navn Hans Simonsen. Hans søn, Simon Hansen, har derefter ejet den, men døde 1791, 56 år gl., uden at efterlade børn. Den næste ejer var Ole Hansen Damkjær, søn af gårdejer Hans Hansen Damkjær i Nr. Stenderup, gift med Simon Hansens enke. Han døde 1822 uden at efterlade børn, hvorefter den købtes af Jep Nielsen Pagh, søn af gårdejer i Seest Niels Pagh og hustru Anna Jeppes. Jep Nielsen Pagh var tjenestekarl på Varmarkgård i 1803. Han døde 1845, 69 år gl., efterladende hustru Johanne, f. Erichsen, men ingen børn, efter at have solgt gården i 1838 til Friederich Petersen, søn af daværende sognepræst i Stenderup, Iver Petersen og hustru Maria Catharina Scherrebeck. Friederich Petersen døde 1912, 93 år gl., og havde overdraget gården til sin søn Anker Petersen i året 1893, som atter solgte den 1912 til Rasmus Petersen Juhl. Denne solgte igen gården 1924 til A. C. Gjørding, af hvem K. Framming købte den i 1928.