GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

CHRISTEN CHRISTENSEN

CHRISTEN CHRISTENSEN ILSØE
Født 2 Jun 1780 Iglsø, Fly Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt
Død 15 Feb 1829 Knud, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt
2 Jun 1780
Iglsø, Fly Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt
Abt 1752
Iglsø, Fly Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt
21 Apr 1754
Høgild, Resen Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt
Abt 1708
Abt 1713
Høgild, Resen Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt
Familie med DORTHE NIELSDATTER
ANNE MARIE CHRISTENSDATTER 30 Jul 1812 Vinghus, Fly Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt
Vielse Aug 1810 Viborg Domkirke, Viborg Domsogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt
Dåb
Dåb
Dåb
Dåb
Fødsel 2 Jun 1780 Iglsø, Fly Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt
Dåb 2 Jun 1780 i hjemmet
Fremstillet 9 Jul 1780 Fly Kirke, Fly Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt
FT-1787 1 Feb 1787 Iglsø By, Fly Sogn, gård
Moderen Ane Jensdatter, 31 år, gift med bonde og gårdbeboer Sören Madsen, 30 år.
Død 15 Feb 1829 Knud, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt
Begravelse 22 Feb 1829 Tårup Kirkegård, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt
Født: Side 61.
Søn af Christen Christensen og Ane Jensdatter.

Ved vielsen mandhaftig ungkarl, musketer ved 2. Jydske Infanterie Regiment.

Død: Side 128. Christen Christensen Ilsøe. Husmand i Knud. 48 1 /2 år.

De første ca. 4 år efter ægteskabets indgåelse boede Christen Christensen Ilsøe og Dorthe Nielsdatter i Vinghuset i Fly Sogn, hvor parrets 2 ældste børn fødtes i henholdsvis 1811 og 1812. Herefter flyttede de fra sognet, men hvor barn nr. 3, datteren Inger, er født, vides ikke, idet hun forgæves er søgt i Fly, Vroue og Sevel sogne. Omkring 1817 ses Christen Christensen Ilsøe og hustru imidlertid at have bosat sig i Trandum Skovby i Sevel Sogn, hvor de i 1818 fik datteren Nielsine og betegnes som 'bønderfolk'.

Herefter flyttede de 1821 til Knudby, idet det af Tårup Sogns kirkebogs tilgangsliste fremgår, at Christen Christensen Ilsøe og Dorthe Nielsdatter den 1. november det år ankom til sognet fra Sevel Sogn sammen med børnene og hans mor, den knap 70-årige Ane Jensdatter, der var almisselem. Parrets øvrige børn ses herefter født i Knudby, hvor Christen Christensen Ilsøe allerede den 17. februar 1821 havde erhvervet et husmandssted. Skødet til ham ses udstedt af Christen Christensen Wodskov og omfatter et husmandssted i Knudby, som kaptajn Müller til Tårupgård i 1817 havde afhændet til Christen Christensen Wodskov, og som havde et hartkorn på 3 skpr. 2 fjdkr. 2 alb., hvortil kom en hedelod på Revn Hede. Denne ejendom afhændede Christen Christensen Wodskov nu til Christen Christensen Ilsøe formedelst 200 rdr. Samme dag ses Christen Christensen Ilsøe at have udstedt en panteobligation på 350 rdr. sølv til snedker Henrik Buchholz på Møllerup. Lånet skulle forrentes med 4% om året, og der skulle betales renter hver 11. juni og hver 11. december i Viborg. I øvrigt skulle tilbagebetalingen ske ved, at Christen Christensen Ilsøe til Viborg Snapsting betalte de første 50 rdr. og til december termin de næste 50 rdr., hvorefter de resterende 250 rdr. skulle blive stående i ejendommen mod førsteprioritets panteret, dog således, at de kunne opsiges med et halvt års varsel. Christen Christensen Ilsøe forpligtede sig imidlertid til ikke at opsige lånet, så længe han levede, samt til at holde ejendommen og løsøret, 'som jeg herved pantsætter', i god brug og stand, ligesom han ikke måtte pådrage ejendommen skatterestancer og lovede at svare renterne til forfaldstiderne. Videre hedder det i pantebrevet:

'I Tilfælde af nogle af disse Pligters Overtrædelse, saasom at der ikke saaes det til Stedet, der kan saaes, nemlig aarlig omtrent 2 tdr. Rug, 8 à 10 skpr. Byg og Boghvede, 12 skpr. Havre stort Maal, eller at den Besætning af et par Køer og nogle Faar ikke holdes, eller at Bygningerne naar de vorder brøstfældige ikke vedbørligen istandsættes, eller at Skatterestancer paadrages eller Renterne udeblive over de bestemte Tider, eller noget af Løsøret bortkommer, da skal Capitalen strax være forfalden til Betaling skadesløs med Renter og Omkostninger og denne Obligations lovlige Ejer være berettiget at lade sig ved Rettens Middel sætte i Besiddelse af Pantet uden derfor at stille mig nogen Caution samt at sælge det ved offentlig Auktion uden nogen foregaaende Dom, hvilket først derefter erhverves til Indførsel i den som Pantet bliver udbragt til, saafremt mindelig Afgørelse ej finder Sted; saa er jeg ydermere skyldig den Sum 25 Rigsbankdaler Rigsbanksedler og Tegn, siger fem og tyve Rigsbankdaler Sedler, som jeg forpligter mig at betale inden eller til Snapsting førstkommende skadesløs; til Sikkerhed for denne min Gælds skadesløse Betaling i alle Maader pantsætter jeg herved min første Prioritet det mig efter Skøde af Dags Dato tilhørende Hus i Knud, staaende for Hartkorn Ager og Eng 3 skpr. 2 fjdkr. 2 alb. med sammes tilliggende i Mark og Bye, Avl paa Marken eller i Laden, dets Bygninger og den Sum, hvorfor samme i Brandcassen er assureret, saa og al min Besætning ind- og udboe, ikke alene forsaavidt samme ved Paategning herpaa findes specificeret, men endog hvad videre sig maatte eje eller ejendes vorder, hvilket jeg forpligter mig at lade blive Tilstede og holde i vedbørlig Stand.'

Panteobligationen er underskrevet af Christen Christensen Ilsøe 'med påholden pen', hvilket vil sige, at han, hvilket endnu på den tid ikke var ualmindeligt, end ikke havde lært at skrive sit eget navn og derfor blot holdt pennen, medens en anden førte den. På panteobligationen er gjort tilføjelse over den pantsatte besætning og indboet, som omfattede to 4-års køer, syv gamle får, en kobberkedel i grue på 3/4 Td.'s rum, en jernkakkelovn, en dragkiste, endnu en kiste, to hængeskabe, en seng med klæder, et bord og tre stole.

Christen Christensen Ilsøes tid som selvejerhusmand i Knudby blev dog kun af kort varighed, for allerede i 1829 afgik han ved døden, godt 48 år gammel. Den 31. marts 1830 blev der derpå afholdt skifte i boet mellem enken Dorthe Nielsdatter og fællesbørnene Anne Marie, 19 år, Christen, 15 år, Inger, 13 år, Nielsine, 12 år, Niels, 8 år, og Christen, 4 år gammel. Som værge for de umyndige børn blev antaget husmand Christen Laursen i Knudby, og af værdier i det yderst fattige bo kan nævnes et bord, en stol, en rødmalet dragkiste, en tinrække, to sengesteder med tilhørende sengetøj, en spand, en skovl, en greb, en kobbergruekedel, en balje, en spinderok, en kærne, to stripper og nogle kar samt endvidere et standur, som enken oplyste tilhørte hendes tilkommende mand Christen Christensen Wodskov, og en jernbilæggerkakkelovn, som tilhørte Jens Revn i Borup. Af besætning nævnes nu blot en gammel sort ko til 5 rdr. og fire får til 1 rd. 3 mk. Selve ejendommen opførtes til en værdi af blot 100 rdr., og boets samlede aktiver angjorde herefter 111 rdr. 8 skill. Enken oplyste, at hun intet skøde havde på ejendommen, idet dette befandt sig hos panthaveren Henrik Buchholz, der endnu havde alle 350 rdr. tilgode i boet, idet Christen Christensen Ilsøe ikke havde formået som aftalt at betale de 2 gange 50 rdr. i afdrag i 1821. Herudover kunne enken Dorthe Nielsdatter oplyse, at der var forskellig klatgæld i boet på i alt 24 rdr., så det stod helt klart, at boet var insolvent.