GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Chresten CHRESTENSEN

Født Abt 1672 Fjelstrup Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt
Død Apr 1729 'Nørreholm', Vonsild Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Maria CHRESTENSDATTER Abt 1722 'Nørreholm', Vonsild Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Vielse 8 Jul 1705 Vonsild Kirke, Vonsild Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Dåb
Dåb
Beliggenhed 'Nørreholm', Hjarupvej 18, Vonsild By, Vonsild, matr. 7a
Fødsel Abt 1672 Fjelstrup Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt
Død Apr 1729 'Nørreholm', Vonsild Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Begravelse 18 Apr 1729 Vonsild Kirkegård, Vonsild Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Begravet: Side 95. Chresten Chrestensen begravet.

'Nørreholm', gård nr. IX:

1660 var gården øde. 1666 hed indehaveren Hans Simonsen, - i 1672 kom en ny mand på gården, nemlig Jesper Clausen fra Hejls. Faderen var fæstegårdmand under Hejls Vargårde, og moderen stammede fra Stubbæk ved Aabenraa.

1669 blev han gift med Maren Matthsdatter Hack fra Hjerndrup. De havde først en gård i Ødis, som en slægtning af Maren, Mathias Hack, måtte opgive. Jesper Clausen opgav også denne gård, hvor der skyldtes landgilde for flere år. 1672 fik de gården i Vonsild, som åbenbart igen havde været ude af drift.

1682 blev Jesper Clausen udnævnt til sognefoged.

Jesper Clausen giftede sig anden gang med Kirsten Nielsdatter fra Brøns i 1698.

1708 blev gården overtaget af en svigersøn, Christen Christensen fra Fjelstrup, som var gift med Jesper Clausens yngste datter Trine. Christen Christensen døde i 1729, og Trine Jespersdatter giftede sig anden gang med Hans Jebsen, søn af Jeb Pedersen (Langkjærgård, gård nr. VI). Begge hendes mænd var sognefogeder.

Trine og Hans Jebsen døde med knap et halvt års mellemrum i 1742. Sønnen Christian/Christen, der kun var 11 år, fik sandemand Diens Hierresen på gård nr. III (Ingersholm) som værge.

Gården sattes efter deres død på auktion.

Maria Christensdatter fra Trines ægteskab med Christen Christensen blev 1743 gift med Christian Hansen Tinglef. Hun overtog ifølge boopgørelsen bygningerne og avlen. De forsøgte at få gården i gang, men uden dyr og redskaber mislykkedes det selvfølgelig.

Gården blev efter et par år overtaget af Jep Sørensen Frost. Omkring udskiftningen var den overdraget til svigersønnen Jep Simonsen. Sønnen Simon Jepsen overtog gården i slutningen af 1700-tallet. Ved folketællingen 1803 var han 30 år og havde sin kone, sin mor, to søstre samt en karl og en pige på gården. Da naboen Albrecht Fabricius døde, overtog han også denne gård (gård nr. VIII).

Gården blev aldrig flyttet ud af byen. Den ligger i dag, hvor den har ligget i århundreder, på Hjarupvej 18.
På avlsbygningen, der vender ud mod Hjarupvej, står byggeåret 1829 og Simon Jepsens initialer S J S.