GEDCOM-projektet hos Danske Slægtsforskere
bevar dine slægtsdata for eftertiden

Peter Emmanuel GRAU

Født 31 Jul 1873 Amoy, Kina
Død 28 Oct 1966 Amtssygehuset, Gammel Haderslev Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
31 Jul 1873
Amoy, Kina
10 Nov 1838
Mjels, Oksbøl Sogn, Als Nørre Herred, Sønderborg Amt
11 May 1804
Mjels, Oksbøl Sogn, Als Nørre Herred, Sønderborg Amt
15 Jun 1752
Holm, Nordborg Sogn, Als Nørre Herred, Sønderborg Amt
28 Jan 1770
'Skovsgård', Mjels Mark, Oksbøl Sogn, Als Nørre Herred, Sønderborg Amt
28 Jun 1806
Mjels, Oksbøl Sogn, Als Nørre Herred, Sønderborg Amt
5 May 1838
Løjt Kirkeby, Løjt Sogn, Rise Herred, Åbenrå Amt
1 Jun 1797
Sønderborg Sogn, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt
28 Jun 1802
'Dyrkjær', Løjt Kirkeby, Løjt Sogn, Rise Herred, Åbenrå Amt
13 Jul 1768
'Vesterballe Vestre Gård', Løjt Kirkeby, Løjt Sogn, Rise Herred, Åbenrå Amt
19 Jun 1768
'Dybvighoved', Løjt Kirkeby, Løjt Sogn, Rise Herred, Åbenrå Amt
Ellen Elisabeth GRAU 17 Aug 1902 Nørregade 385, Haderslev Vor Frue Domsogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
Peter Julius GRAU 12 Jul 1906 Skibbrogade140, Haderslev Vor Frue Domsogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
Ane Elise GRAU 23 Nov 1907 Skibbrogade140, Haderslev Vor Frue Domsogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
Vielse 8 Jun 1900 Sønder Stenderup Kirke, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
Fødsel 31 Jul 1873 Amoy, Kina
FT-1921 1 Feb 1921 Åbenrågade 41, Haderslev Købstad
Husfader. Sparekassedirektør. Gift. 3 børn.
Død 28 Oct 1966 Amtssygehuset, Gammel Haderslev Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
Begravelse 1 Nov 1966 Haderslev Domsogns Assistenskirkegård, Vor Frue Domsogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt
Underskrev sig Peter Emmanuel Grau.
Født i Amoy, Kina: Havneby i Fujianprovinsen ved Kinas sydøstkyst.

Ved vielsen journalist fra Haderslev.

Død: Side 93. Peter Emanuel Grau. Enkemand, fhv. sparekassedirektør af Haderslev, Åbenråvej 41, født i Amoy, Kina, 1873 den 31. juli, søn af afdøde ægtefolk kaptajn Hans Jörgen Grau og Ellen, født Wollesen. Enkemand efter Julie Elisabeth, f. Jacobsen, død her i marts 1963. 93 år.

Hejmdal, 31. oktober 1966:
Fhv. sparekassedirektør Peter Grau er død, 93 år

En af byens ældste, kendte mænd, fhv. sparekassedirektør Peter Grau, Aabenraavej 41, døde i dag i den høje alder af 93 år.

Grau var af gammel dansk slægt, der på fædrene side hørte hjemme på Als og på mødrene side på Løjt. Hans far, Hans Jørgen Grau, var skibskaptajn på de store have. I 1873 var hans mor med faderen på langfart i Østen, og under denne rejse blev Grau født i Amoy i Kina den 31. juli 1873. Sin barndom levede han på Barsø, og sin skolegang fik han i Aabenraa. Han ville være lærer og kom på seminariet i Haderslev, hvor han tog lærereksamen i 1894. Sin værnepligt aftjente han derefter i Slesvig og blev så lærer i Kværs. Men ikke ret længe, dertil lagde han ikke tilstrækkelig skjul på sit danske sindelag. Som følge deraf stod han til tvangsforflytning syd på, men kom myndighederne i forkøbet ved at tage sin afsked fra den tyske skole. Det var i 1899. Grau blev så medarbejder ved 'Modersmålet' i Haderslev. Men journalistik var ikke overdreven vellønnet dengang. Grau sprang fra og blev kontorchef hos advokat Erichsen i Haderslev. Da krigen udbrød i 1914, hørte Grau til de ældste årgange. Han blev indkaldt som landstormsmand og kom efter nogen tids vagttjeneste ved den gamle grænse sammen med mange andre jævnaldrende sønderjyder til østfronten, hvor han gjorde tjeneste som intendant ved en ammunitionskolonne.

Efter krigen måtte Grau på ny skifte erhverv. I 1919 udnævntes han til direktør for Sparekassen for Haderslev Byes Omegn, og det var her, han kom til at øve sin egentlige mandomsgerning. Det var under vanskelige forhold, han overtog ledelsen af den gamle sparekasse. Markkapitalen smuldrede hen til intet. Overgangen fra tyske til danske forhold stillede derfor store krav, ikke mindst på det økonomiske område. Der var den almindelige omstilling, men dertil det væld af problemer, overgang og nyordning medførte i lovgivningsmæssig henseende, og de var ikke mindst vigtige for pengeinstitutternes vedkommende. I hele dette arbejde blev der lagt stærkt beslag på sparekassedirektør Grau. I 1920 blev han medlem af det udvalg, som handelsministeriet lod nedsætte og som skulle være rådgivende ved gennemførelsen af dansk sparekasselovgivning i de sønderjyske landsdele. Han blev formand for sammenslutningen af sønderjyske sparekasser og siden indvalgt i bestyrelsen for Centralforeningen af jyske Sparekasser, og også her blev han formand. I 1932 blev han medlem af Fællesrepræsentationen for danske Sparekasser og i 1947 for repræsentantskabet for Danmarks Sparekasseforening. I alt dette har direktør Grau, ved siden af at passe sin egen sparekasse, været med i forhandlinger og beslutninger til gavn ikke alene for sparekassevirksomheden i Danmark, men også i Norge, Sverige og Finland i samarbejde med de nordiske sparekasser.

Desuden har han røgtet adskillige andre tillidshverv, således som medlem af Haderslev domsogns menighedsråd fra 1920 til 1949, i bestyrelsen for den sønderjyske menighedsrådsforening 1946-49, af repræsentantskabet for Købstædernes Brandforsikring fra 1921 (medlem af kontroludvalget 1937-40), og ikke mindst som bestyrelsesmedlem i forsikringsforeningen 'Fremtiden' i Aalborg fra 1923 (næstformand fra 1933), altså medlem af bestyrelsen i 30 år.

76 år gammel tog direktør Grau i 1949 sin afsked som direktør for sparekassen. Han trak sig samtidig ud af forskellige bestyrelser vedrørende sparekasserne og menighedsrådet, men fortsatte som næstformand for bestyrelsen for 'Fremtiden' og som medlem af andre bestyrelser, bl.a. lokalforeningen for Haderslev af Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse og for gigtforeningen samt repræsentantskabet for sygeforsikringsforeningen 'Sønderjylland'.

Direktør Grau har været med til at øve et betydningsfuldt genforeningsarbejde på mange betydningsfulde områder, og helt op i den høje alder levede han interesseret med i udviklingen. Han havde mange særinteresser, herunder botanik og astronomi som særlig hobby. En anset og dygtig mand, et godt menneske, der havde hjertet på rette sted, er gået bort med direktør Grau. Endnu langt over de 90 færdedes han rank og spændstig i sin by. Men på det sidste gjorde alderdommen sig mere gældende og indsnævrede bevægelsesfriheden til mere lokale områder.