Hans Feddersen HOHLMANN

Opslag 392 født.
Opslag 417 død: Indført i kirkebogen som sidste optegnelse i år 1836. Iflg. efterretning fra kaptajn N. H. Schmidt.

Kaptajn Hans Bruhns Erindringer:

'Dæksdrengen drukner

Ombord på Cecrops havde vi en ung dæksdreng, Feddersen Hohlmann, som var søn af gårdejer Nis Hohlmann i Løjt Kirkeby og broder til den nu afdøde kaptajn Nis Hohlmann på Valhalla i Stollig. Han var med os på sin første rejse til søs og havde i længere tid haft det dårligt. Han kunne ikke rigtig komme sig, og måske har han haft en slags gul feber. En dag kommer han hen til mig og siger til mig: Styrmand! Jeg synes, at jeg har det godt i dag, og da vejret er godt, vil jeg gerne hjælpe mine kammerater med at male udenbords. Jeg gav ham tilladelse dertil og sagde til ham, at han kunne gå hen foran og hjælpe Bendix Moos med at male skibssiden sort, men også, at han skulle tage sig i agt for at falde overbord, fordi han endnu var meget svag på grund af sygdommen. Derefter gik han hen og tog gammelt tøj på og derefter hen, hvor Bendix Moos stod udenbords på en såkaldt stillling og malede. Han sprang så tungt ned på brættet, at det gik midt over, og han faldt i vandet, hvor han forsvandt uden at komme til syne igen. Straks råbte hans kammerater, at Feddersen Hohlmann var faldet overbord, og såvel jeg som tømmermanden Andreas Hyrup løb hen agter og sprang overbord for at få fat i ham, så snart han måtte komme op til overfladen, hvad der jo er det normale. Vores kaptajn var blevet bragt i land med vores jolle, så den kunne vi ikke bruge. Han kom dog ikke op til overfladen igen, fordi det lige var blevet ebbe, og vandet nu løb ned ad floden med 7-8 mil i timen. En sådan strøm kan ingen komme op imod, så vi flød omtrent en halv mil ned ad floden og nåede ind til bredden langt neden for byen. Det var en meget farlig svømmetur for os, og vi kunne prise os lykkelige for, at vi ikke blev ædt af krokodiller, som det vrimlede med her. Nogle af dem, vi skød, var endog meget store. Vi måtte gå op langs med bredden til Guayaquil og blev bragt ombord af en færgebåd. På tredjedagen efter ulykken var alle forsamlet på agterdækket, hvor der blev holdt auktion over den forulykkede Feddersen Hohlmanns grej. Kaptajnen var gået i land for ikke at være øjenvidne til denne begivenhed. Da nu en af mandskabet kom til at kigge ud over siden, så råbte han straks: Der kommer Hohlmanns lig drivende med strømmen! Vi fik hurtigt fire mand i jollen, fik liget fisket op og bragt ombord. Vores tømmermand gik straks i gang med at banke en kiste sammen af seks brædder, og den næste dag blev Feddersen Hohlmann begravet på den katolske kirkegård i Guayaquil i overværelse af hele mandskabet.'